[Musik] Svendborg Havn skal være en åben og bæredygtig bydel med rod i den Maritime arv her skal arbejdspladser uddannelser og boliger leve i tæt samspil med kulturelle tilbud og aktiviteter på vandet Det er visionen for fremtidens havn i Svendborg i dag taler vi med Jette flink Nyrup som er programleder for havneudvikling om visioner strategier og borgernes mulighed for at sætte et fingeraftryk på fremtidens Havn der er rigtig meget øh Sjæl i Svendborg Havn Sådan som jeg oplever det øhm der er rigtig meget historie lige meget ø Ja hvem man er så har man en eller anden historie eller måske en tilknytning til Svendborg Havn og i større eller mindre grad noget noget levet liv ø hvor man har været en del af Havnens liv ø eller måske bare en del af det Liv der er der nu Øh hvor der er mere adgang for alle så jeg tror den betyder rigtig meget når når vi kigger på den om sommeren så betyder den selvfølgelig rigtig rigtig meget Ja hvor meget betyder den til hverdag Altså man kan sige om sommeren Så er der selvfølgelig så kommer alle på havnen kan man sige om vinteren Så er det nok mere de daglige brugere altså virksomhederne ø Svendborg Havn der driver færgerne og ø de andre skibe der kommer ind og måske skal på Værft ved ved Petersen og Sørensen eller ind til Ring Andersen så der er det måske sådan mere den daglige daglige havnedrift kan man sige og så kommer alle os andre på besøg om sommeren og skal have en en kop kaffe på kajen eller hvad vi nu skal m og når I kigger på det som Kommune Hvor mange interessenter er der så når man begynder at snakke Havn Ja så er der rigtig mange Altså man kan måske sådan sige det som eller jeg tænker sådan lidt på det som som ringe i vandet altså der er sådan nogen der er sådan super centrale interessenter som måske har en virksomhed på havnen eller Øh som har et skib i havnen sådan helt konkret eller har ja er på havnen til daglig Øh Og så så er der jo alle dem der der på en eller anden måde bruger de virksomheder eller barer eller eller hvad det nu er på havnen og så er der og så tror jeg også bare Apropos det der med historien at der er ret mange der kender til havnen og har en mening om havnen og det er den selvfølgelig også interessant for hvis vi hvis vi et øjeblik isolerer omkring erhvervslivet Ja så det er jo også meget forskellige Øh hvad Hvad kan man kalde det Us cases for at få et dårligt ord men men men men men man vil eller den skal bruges så mange forskellige ting Ja det skal den Ja hvordan kombinerer man det Hvordan Ja men det det er faktisk noget af det som øh som som fylder allermest når vi laver planlægning for havnen Det er den her ambition egentlig om at gerne ville rumme det hele mm øh at man vil gerne have have plads til øh til vne fortsat øh man vil også gerne give plads til nye ø erhvervsvirksomheder måske mere ø mere teknologiske Maritime virksomheder Øh Og man man vil også gerne have at folk kan kan bruge havnen uden at have noget med virksomhederne at gøre Og man vil gerne have et lækkert kulturliv som vi har oplevet de seneste år på Svendborg havn så så ja til spørgsmål Hvordan finder man ud af det så en af vejene det er at lave den her sådan en udviklingsplan for havnen Hvor man ø vi vi der ligger en del undersøgelser til grund for den for eksempel sådan noget helt praktisk noget hvor meget støjer Den her virksomhed og Hvor langt skal vi så væk fra den før vi kan placere noget der ikke kan tåle støj mm omvendt hvis vi gerne vil have placeret øh en uddannelsesinstitution Hvad betyder det så for omgivelserne øh så så det der samspil Og det der det der puslespil Hvad kan ligge Hvorhenne uden at genere hinanden når vi gerne vil have plads til det hele det er egentlig det som som planen går ud på og hvor meget går planen ud i vandet så at sige fordi der Der er jo både noget med nogle autonome skibe der skal testes der er noget med nogle færg der er nogle nogle værfter der er mange forskellige Ja bruger brugerflader af det her vand ikke Ja øh man kan sige Vi går ikke ud og planlægger på vandet men men vi planlægger jo for kajerne kan man sige så ø så selvfølgelig Nu nævner du færgerne selvfølgelig er det jo mega vigtig altså det er jo en ø både en en en mega vigtig funktion og så er det også en stor binding fordi der hvor færgerne skal ind og ud og hvor færgerne skal sejle der kan vi jo ikke noget andet så ø så vi planlægger ikke ude på vandet kan man sige men men men der hvor vandet møder kajen der ø Det er jo der næsten det vigtigste felt ligger ikke også og og der kommer vel også nogle nogle interkommunale flader der for eksempel æø Svendborg og og så videre Hvordan ø Hvordan håndterer man det Jamen øh Der er man jo der der der går man egentlig sådan ret tæt på HV zoomer på og det og det gør vi også i den udviklingsplan der der ligger som forslag nu så laver vi sådan et et Zoom kan man sige på et enkelt område Øhm og siger okay det her sted altså sådan lidt øh teknisk kan man næsten sige okay Hvor mange biler kører der skal der være plads til cyklerne Hvor kan fodgængerne gå øh Er der nogle ø bygninger som har en høj bevaringsværdi som vi også gerne vil passe på er der Det er så sådan Fakta Kunne man starte med ikke og så kommer alle interessenterne som som du nævnte før ikke hvem kunne så have interesse i at påvirke det her i den ene eller den anden retning og så ligesom Putte det ned i en gryde og sige Hvordan kan vi så dele altså dele sol og vind eller hvad skal man sige få den her balance til at gå op mm Øhm og så kan man sige Jamen så kan man så ender vi jo nogle gange med for eksempel tre forskellige scenarier Så kan man sige Jamen der er et et scenarie her hvor ø bilerne får mest plads og et hvor fodgængerne får mest plads og og et helt tredje hvor et eller andet tred ikke mm og og og og nu er det jo journalistisk det her så jeg bliver nødt til at lede efter lidt konflikt øh hvis nu vi for eksempel siger at øs interesser krydser Svendborgs interesser Ja hvem vinder så hvis hvis Havn er det Ja Ja det er jo Svendborgs Havn Altså fordi det det er Svendborg Kommune der ejer arealerne her øh men ø og og det bliver Det er sådan et ret teknisk spørgsmål som vi også har arbejdet en del med Hvad er vores forpligtelse så som en Modtag Havn mener jeg det hedder øh og der er vi inde i sådan noget noget juristeri også men Selvfølgelig har begge parter en interesse i at det samarbejde fungerer godt så ø så det er jo sådan noget med ønsker fra den ene side og ønsker fra den anden side og og forpligtelser fra den ene side og forpligtelser fra den anden side og hvordan Kan vi så finde den bedste løsning så der er også noget diplomati i det eller Ja det er der også og det ender jo med at være politik øh ja i sidste ende Ja okay nu der der er lavet den her store flotte udviklingsplan som ø er en en ordentlig sag ja det må vi sige hvis hvis du skulle beskrive for nogen der ikke har har set den her før Hvad ligger der i den altså jeg plejer at kalde den et fremtidsbillede mm øhm Fordi sådan en plan her det er faktisk ikke en plan som Kommunen skal lave Nå øhm modsat kommuneplanen og lokalplanerne og nogle andre mere lovbundne planer så er det her en plan som man kan vælge at lave hvis man gerne vil have øh ja et godt fremtidsbillede og snakke om politisk men også at snakke med med borgerne om mm øh så hvis jeg skulle sige en ting Så er det et fremtidsbillede og det er lavet for at borgere politikere alle mulige andre interessenter kan snakke med hinanden om det Øh og for eksempel øh kigge på et et fremtidsbillede af Østre Kaj og sige ø er det sådan her vi kunne tænke os det ser ud eller skulle det være noget helt andet Ja Og når nu der med kæmpestore bogstaver står forslag Ja Hvad betyder det så Jamen så betyder det at det er et forslag Øhm vi lavede for et stykke tid siden halvandet år siden tror jeg faktisk det er et ø et stort åbent borgermøde nede på havnen øhm i rundballen startede med nogle byvandringer til nogle af de vigtige områder på havnen og så sådan et stort åbent borgermøde hvor vi sagde kom med jeres ideer og forslag til hvordan havnen skal udvikle sig og det der kom masser af gode ideer fra både erhvervsliv og borgere og kulturfolk og alt muligt og Det prøvede vi så at tage med ind i processen Øh og kigge på Kan vi få plads til alt det her på en gang Øh Og vi har lavet alle de her forskellige undersøgelser for eksempel om støj og Trafik og detailhandel forskellige ting og det har vi så prøvet at samle i det her forslag Så nu har man sådan til forskel fra det første borgermøde nu har vi et forslag at kigge på og så kan man simpelthen kigge på en tegning og sige synes jeg det her det imødekommer Nogle af de ønsker jeg havde eller eller ligger der måske en god ide i det som jeg godt kunne købe ind på eller synes jeg det ser helt tosset ud mm og Og nu siger du borgermøde Ja ø og og det kommer vi lige tilbage til om et øjeblik det der med med hvordan man som borger kan blive hørt og få indflydelse og og også måske endda påvirke øhm men Hvad med de andre med erhverv og med transport trafik har de også fået møder Øh det kan de i hvert fald sagtens få øh nogle af dem har nog har henvendt sig og dem har vi snakket med nog går vi selv ud og og tager fat i øh undervejs i processen Men alle kan altså allerede nu finde planen inde på kommunens hjemmeside Øh Og kan gå ind og kigge i den Og kan sende deres høringssvar Øh Og hvis man gerne vil snakke mere med os Det håber jeg der er rigtig mange der vil vil snakke mere med os om hvad ligger der i forslaget så kan man komme til et borgermøde på Sak den 26 februar Ja Ja og der er så det der hedder en høringsfrist som er den 11 marts Ja og det vil sige hvis man ikke gør noget inden da Ja Hvad er konsekvensen så Jamen altså debatten om havnen stopper ikke tænker jeg men sådan Den den formelle ø periode hvor man kan sende et slutter der okay selvfølgelig slutter Jeg tænker ikke at havnen eller snakken om havnen slutter men men den der sådan øh snak om den her plan om det her fremtidsbillede Den er ligesom har ligesom sin periode Ja lad os prøve at fokusere lidt på på på borgernes muligheder her gerne øhm nu bor jeg for eksempel i Møllergade Jeg går tur med min hund på øster Kaj ja hvis jeg nu har et input til jer om om om den Kaj er det så under Øh det taljen eller vil gerne høre overhovedet ikke altså vi vil gerne høre det hele faktisk ja så kan det jo godt være hvis øh hvis øh hvis du skriver om at der er et hul i kajen så kan det godt være jeg siger den sender vi lige ud til vores trafikafdelingen ikke øh men hvis du har en ø et et et forslag til hvordan eller et ønske om hvordan du gerne vil bruge kajen i fremtiden Så er det meget meget velkommet i den her sammenhæng Nogle gange når jeg ser øh reportager fra borgermøder på TV Så er det typisk dem der er meget konfliktfyldte mm Øh det det kan handle om forborg forborg Havn og hvordan det skal skal gøres der for eksempel bare for at nævne et der er konfliktfyldt m Er det her konfliktfyldt hvis man møder op til det her borgermøde er der så krig på kniven eller kan man godt møde en god ånd og sige Jeg kunne også bare tænke mig at påvirke det Ja det håber sørme det er det sidste altså alle synspunkter er velkommende men vi prøver selvfølgelig at at tilrettelægge det så der er plads til øh til begge dele altså både hvis man har en man brænder for som man gerne vil have afleveret til os ikke øh eller hvis man ø man er også meget velkommen hvis man bare har lyst til at høre om hvad ligger der egentlig i det her forslag og er der måske noget jeg skulle gå hjem og og skrive et en bemærkning om øh vi prøver altid at gøre det sådan det har i hvert fald gjort den her proces at der både er noget hvor vi fortæller om hvad ligger der i den her plan og hvad er det nye og ø der er også nogle nye områder i det som man måske skal være særlig opmærksom på men så prøver vi også at gøre gøre det sådan at man kan komme hen hen til en planche og stå og snakke med mig eller en af mine kollegaer Øh og spørge altså sige Er det virkelig rigtigt at I foreslår sådan og sådan og så kan jeg måske give lidt mere info på det og så kan jeg sige altså også vejlede lidt og sige rigtig godt du siger det gå endelig hjem og skri det ned for så er vi sikkre på det kommer med i den videre proces øh så vi prøver sådan at balancere det så der både er noget for for alle og at man også kan komme med sine sær interesser og få den afleveret eller få spurgt til den interessant Lad os lige prøve at og snakke om processen det første ø der bliver vedtaget omkring fremtidens havn Det er 2014 Så vidt jeg forstår kan Kan du prøve at fortælle om processen fra der og så frem til nu Ja jeg har den faktisk også med ja ja øhm fordi den øh den nye er jo ikke trygt endnu men det her Det her det er jo planen fra 2014 Ja øh den var jeg ikke med til at lave men jeg kan jeg kan forstå at den har der også været meget debat om ja øhm og hvad skal man sige den største forandring skete nok med den plan fordi det var der man begyndte at snakke om sådan for alv når Hvad skal vi med havnen når de store mange af de store Du nævnte selv kellogs m de store virksomheder som som for eksempel kellog rykker ud Svendborg wfs og så videre de store forandringer der skete på det tidspunkt så var det jo et kæmpestort spørgsmål Hvad skal vi med havnen Øh nu er vi 10 år længere fremme i tiden Øh og det er stadigvæk en ambition at at fastholde øh de virksomheder der er der og tiltrække er tiltrække nogle flere flere men også at have have plads til andre ting som for eksempel Kultur så den største forskel er nok at den Altså det var nok en større en større omvæltning dengang Nu er vi i gang med en med en forandring ø som vi så måske tager næste skridt med med den der ikke så så de politiske beslutninger fra 2014 de bliver sådan set stadigvæk videreført Ja og det er faktisk en det Det er faktisk en vigtig pointe ø i vores snak om den nye udviklingsplan at den bygger videre på den her mm så det er ikke sådan at den her den er er smidt over skulderen og så starter vi forfra Den bygger rigtig meget videre på den her det er mere sådan en erkendelse af at mange af de store ting der egentlig lå i den her det er egentlig realiseret mere eller mindre øh simak er etableret på kajen med et erhvervshus ved siden af usl er på vej ø boligbyggeri på Jessens moole er realiseret i mellemtiden og Frederiksø er lukket op for Kultur og Erhverv og alle os andre så det er bare sådan tre store ting der er sket på de 10 år Øh Og så er der en ting mere som også peger på en forandring som vi har fået med i den nye plan mm og det er at Østre kaj har vi egentlig et helt nyt blik på fordi vi ved at DLG flytter fra Østre kaj om få år faktisk ø Så på den måde er det også lidt rettidig omhug at få kigget på hvordan mon den del af havnen skal udvikle sig i de kommende [Musik] år Jeg tror I skriver 2027 flytter DLG øhm der sker noget interessant med det der for der for eksempel I cinde har man jo diskuteret skulle man beholde siloerne skulle man fjerne siloerne det har været et meget stort konfliktperspektiv videre et forslag Så den er ikke politisk vedtaget endnu indtil videre har man bare Altså BL man har politisk godkendt at Nu sender vi den høring mm og så kommer der en masse høringssvar ind forhåbentlig og så skal der jo træffes beslutning om at det så den vej Vi går øhm men man kan sige om det at jeg oplever en stor øh som vi også starede startede med at snakke om stor veneration for Svendborg Havn med den mangfoldighed den har og det tror jeg egentlig også omfatter bygningsmassen altså at der er så mange spændende historiske bygninger som fortæller os om Det havnen var i gang engang som man gerne ville passe på og øh og ude på på øster Kaj der der får den lige et et nyk på kompleksiteten fordi det er sådan nogle meget store bygninger og store siloer som vi har med at gøre de fortæller jo helt sikkert en historie ø og det er faktisk en af Danmarks mest velbevarede samlinger af siloer der sådan fortæller om en en Epoke i historien fra den gamle fra 1901 Ja og til de nyere der først er bygget op i 50erne Så det er faktisk et af et af de de steder i Danmark hvor den der samling af siloer er mest velbevaret så så det er jo sådan et perspektiv og et andet perspektiv Det er jo Hvad skal vi så bruge dem til i fremtiden og Hvad kræver det og ø og transformere dem til noget nyt øh ja for det at ændre de her bygninger fra en funktion til en anden funktion Det er vel ikke noget man bare gør Nej det er både det kan være teknisk svært og og og økonomisk tungt mm og så kan det være utrolig spændende fordi øh Der er jo både et bæredygtighedsspecialist De er jo øh en af grundene til De er svære Det er jo at de er bygget til en helt specifik funktion nogle af dem når man går ind i dem så består de af xantal rør Okay så man altså så der ikke engang er etager i men men lodrette rør og så kan man jo sige sig selv Så er det en stor øh en stor opgave at bygge dem om til noget nyt ikke jo hvis vi hvis vi prøver at kigge på på nu nævnte du klimaet m Hvor stor en rolle spiller det iø i den den her nye plan især i forhold til klimatilpasning ø spiller det en stor rolle øhm hele den blå kant altså hele kajkanten rundt kan man sige der har vi faktisk en en vigtig opgave Øhm vi kan slet ikke snakke udvikling af havnen uden at snakke klimatilpasning m øh fordi havnen er et et risikoområde Altså der kan stigende vandstand generelt der kan komme stormflod ind der kan komme øh mere regen ø ned fra fra himlen og ned ad Bakkerne så ø så vi kan slet ikke udvikle havnen uden at tage rigtig meget ø øh tage rigtig meget i hensyn til hvordan vi skal håndtere vandet og vi bliver jo oversvømmet indimellem Ja ja hvordan øh Hvordan skal vi forholde os til det Skal vi væne os til det eller skal vi kæmpe imod det Jamen det er et rigtig godt spørgsmål kan jeg vis så langsom Det kan hvert fald meget gerne fordi ø Det har vi faktisk lavet en en strategi for Ja øh øhm Nogen vil måske kunne huske at der i 2018 altså efter den første udviklingsplan for havnen var lavet ø var en arkitektkonkurrence om og det er faktisk der den kom til at hedde den blå kant en arkitektkonkurrence om hvordan får vi beskyttet havnen og det kunne man så gøre med en ydre Sikring og nogle sluser men måtte også erkende at det var et rigtig rigtig en rigtig rigtig dyr vej at gå og øh sådan ø og det er jo alle havnebyer problem at Øh vi er nødt til gøre noget for at sikre værdierne men øh kommunerne har jo kun de penge De har og kun den anlægsramme De har så sidste år blev der faktisk vedtaget en ny strategi for klimatilpasning af havnen Hvor man beskytter nogle dele blandt andet nede ved sønderhavn men hvor der også er nogle dele hvor vi kommer til at arbejde med vandet altså lade vandet komme ind som du sagde mm Øh og det er er blandt andet herovre ved godsbanearealet og kobberbækken Okay hvor ø når det på et tidspunkt skal udvikles så bliver så så er opgaven at arbejde med vandet og og og designe en bydel så den kan tåle at der kommer vand ind en gang imellem og også ser pænt ud når det løber ud igen og og og bare lige det der der i dag er en masse parkeringspladser rundt bag bag Sar Men der skal bo folk ikke det skal være boligområde Det er i hvert fald den ø Det Ja det er det vi har det er det vi har vist i planen at ø at det her det kan udvikles som et område hvor med en genåbning af korbæk som kan både tage noget vand og give noget vand ud og få noget vand væk fra området og så ø nogle boliger omkring den i hvilket omfang Det bliver det ø Det står åbent endnu men ja det er ikke vedtaget men men det vil sige hvis man skal bo der så skal man acceptere at man bliver oversvømmet men man får ikke man skal ikke have vand på gulvet okay nej der skal man måske måske skal man acceptere at ø stigen den sti der går langs med åen engang imellem er oversvømmet Ja Men Ø men vi skal designe det på en måde så det er fremtidssikret og der ø Det er en løbende proces fordi ø som mange sikkert har hørt så bliver de der højvands signing er jo løbende fremskrevet og vi kan alle sammen har all sammen oplevet at der kommer mere og mere vand også fra oven så ø så det er Det er virkelig en en dynamisk proces og klimatilpasse på den rigtige måde og hvor hvor meget betyder det økonomisk at gå fra den blå kant til den blå zone er det en kæmpe besparelse øh ja det er det Jeg tror at den her den var ja den var oppe over en halv milliard Hold da op for den den ydre Sikring Det er jo rigtig meget sluserne der er dyre ikke Ja Øh jeg tør ikke sige hvad den her Den koster og den kommer også til at blive helt naturligt at blive realiseret i nogle etapper Ja Ja nu kan jeg se Frederiksø også ligger under vand Det lyder så dramatisk når jeg siger det på den måde men men at vandet får lov at komme Ja op så der vil være nogle ø lokale løsninger som kan se meget forskellige ud altså en en ting vil være sådan som på godsbane alt herovre og på Frederiksø skal man måske udvikle nogle helt andre løsninger men Ø men her er der altså også Øh hvad skal man sige en anden robusthed i forhold til at lade vand altså det Det er jo folk der arbejder med skibe og er vant til vand til vand på en anden måde end os der gerne vil have tørre gulve ikke også så der er måske en anden robusthed herovre Øh Og skal vælges nogle andre løsninger og på øster Kaj som vi snakkede om før der er der faktisk ikke taget IG stilling til Skal vi skærme det ude ved kajen Skal vi skærme inde ved bygningerne eller skal vi bygge bygningerne Så de kan tåle og få vand ind på gulvet man kan sige simac og erhvervshuset ved siden af og det kommende ucl de har sådan set taget højde for for vandet i den måde de har bygget bygningerne på okay Øh Og de de ø altså Sar er for eksempel bygget så stueetagen kan tåle at der kommer vand ind nå Altså det er selvfølgelig noget bøvl og det skal ud igen og sådan noget ikke Og de har også har også nogle skotter De kan sætte ned og sådan noget men men stueetagen kan faktisk godt tåle det Nå og så er der de der installationer der ikke kan tåle det de er så hævet lidt inde i bygningen Okay øh så man har tænkt øh frem der og accepteret at det Ja at det er en del af det Ja det kan du sige Og jeg tog lige et billede med af af det kommende ucl også mm øh har faktisk lidt mere grønt Ja Bliver virkeligheden på den her men men men man kan se her Omme bagved at ucl arbejder med sådan nogle trapper Ja øh Der både har den funktion at de studerende kan sidde på dem og komme ud mod det offentlige Byrum ud til kajen Men som også har den funktion at bygningen lige bliver hævet lidt ø så vandet ikke kommer ind så så der er mange der er mange greb ø til at arbejde med vandet Ja Så så det er den ene side af klimaet kan man sige det er hvordan det påvirker os hvor meget kigger i så på på hvordan vi påvirker klimaet m i forbindelse med det her Ja jamen det var altså det det store den den store ting i det er er det der med hvor meget CO2 vi udleder mm Øh og og det kan man ø Det er svært at det er svært at regne ud på sådan en helt plan Vi har ikke et regnestykke for planen som sådan øh fordi man kan sige sådan et fremtidsbillede som sådan en plan her er den kan jo den anden den er holdt i 10 år og den her skal måske også holde i en 10 15 år så så når man kigger på det enkelte projekt så kommer man til at zoome ind på Hvad er konsekvensen af det her projekt Hvor meget CO2 udleder vi Øh og det man kommer vi nok også til at kigge meget nærmere på for eksempel på øster Kaj Hvad kræver det at bygge den her Silo om hvis man ønsker det i modsætning til Hvad koster det hvis i CO2 Altså hvis man skulle rive den ned og bygge noget nyt Ja og der er sådan helt overorden Så kan man sige Jamen det mest bæredygtige byggeri det er jo det vi ikke bygger øh så Så det kan være det kan være et godt argument for at genanvende gamle bygninger men ø Det skal Der regnes lidt mere på Ja og og og og nu tænker jeg også hvor meget hvis man hvis man kigger sådan hvis vi siger her er 100% som er beslutningskraft hvor meget Hvor meget fylder klimaet i det altså sådan roughly i beslutningerne ja øhm jamen det jeg vil sige Det fylder ret meget og Det fylder mere og mere Det tror jeg det gør for for alle og for alle kommuner og det gør det i hvert fald også for øh ø for både borgere og politikere Øh vi har prøvet hvis man jeg ved godt at udviklingsplanen er et stort ø et stort dokument men Ø men vi har prøvet når man ø blader om til et delområde Man kan jo Man må gerne springe det første over og bare blade ind og kigge og se hvad sker der på øst og Kaj og der har vi prøvet at skrive for hvert af de der helt konkrete delområder hvordan hvordan øh Hvordan snakker vi klimatilpasning og bæredygtighed for det her område m for øst og Kaj kan det være noget med med genanvendelse for den sydlige del af havnen kan det være noget med det her med beskyttelse øh så så det vil være lidt forskelligt fordi havnen er så dejlig blandet som den er så vil det også være forskelligt hvordan man kan arbejde med bæredygtighed og klimatilpasning og og hvis vi prøver at tage tage det lidt ned i hverdagen fordi nu nu siger du det med de forskellige områder og de har jo på en måde så tænker jeg det det Det er måske lidt æt som man fordeler tingene i områder erhver Kultur underholdning og og og undervisning og uddannnelse Er det rigtig forstået i sådan prøver at dele det lidt op øhm både og altså på den på den ene side kan man sige Jeg tror de fleste ønsker sig en blandet Havn der kan det hele øh og nogle steder Kan tingene sameksistere og andre steder der kan man blive nødt til at dele det op Øh Og der er Frederiksø måske et godt eksempel fordi man der er overskriften ligesom den egentlig også Var i den første plan Kultur og Erhverv mm på Frederiksø der kunne vi for eksempel ikke sige at der skulle være boliger for så ville erhvervet ikke kunne være der Nå øh på øster Kaj der ligger der faktisk i forslaget at ø at man kan tage et skridt et et et et skridt videre fra den der helt rå havnerelaterede funktion som det er at have korn og der kører lastbiler og der bliver lastet og losset der der ligger der i forslaget at tage det næste skridt til en lidt mere blandet lidt mere blandet område hvor der stadigvæk kan være noget Erhverv Øh og noget service og noget Kultur stadigvæk ikke boliger fordi Så begynder vi at udfordre balancen i forhold til erhvervet men men blande det lidt op med noget Kultur og noget service Øh og det Det tror vi på der kan vi godt finde en god balance med det så så lidt både over Ja Nu nu for eksempel Frederiksø som jo i visse perioder er meget kulturel og i visse perioder er meget erst tung øhm der der kan man jo godt opleve at så kommer man ned til en til en lysfest og så kan man ikke finde en parkeringspladser Det er jo super irriterende men resten af eller de fleste dage så er der temmelig mange parkeringspladser de der bølger der er og også nu bygger vi et kæmpestort Teater som som formodentlig vil tiltrække en en pæn chat mennesker i spidsperioder eller spidsbelastninger hvordan afvejer i det altså Hvordan tænker i det der med det pulser sådan Ja godt spørgsmål øhm og det er jo faktisk ret svært at at at at planlægge for fordi ø man kunne jo godt sige Jamen der skal være parkeringspladser til alle men så står de jo også tomme lang tid af året ikke jo Øhm ja godt spørgsmål altså det det er sådan lidt øh lidt tekniske svar det er der er sådan nogle der er sådan nogle normer kan man sige for Hvor meget skal hver slags funktion levere af parkering okay Og det er så der er sådan nogle Det er sådan nogle standarder kan man sige øh en Kultur en kulturinstitution den udløser så så mange parkeringspladser en skole som Sar udløser så og så mange pladser Øhm og så er der jo det her med at bygge i den eksisterende kontekst der gør det svært fordi selvom der kommer et teater på Frederiksø så kan der jo ikke være flere parkeringspladser end der er så der er jo både noget praktisk man kan gøre med at se hvor kan vi finde parkeringspladser Hvordan kan vi dobbelt udnytte dem der er og så er der måske noget oppe i vores hoveder også hvor vi skal indstille os på at hvis vi gerne vil på teater på Frederiksø så kan det være vi skal parkere lidt længere væk og så nyde turen langs kajen over ø og c Teater anden del af samtalen om fremtidens havn i Svendborg med Jette flink Nyrup der er programleder ved fremtidens Havn kommer snart her på Fyn [Musik] TV HV