[Musik] Velkommen til Fyn TV. Danmark er et foreningsland, og det er en grundsten i det danske samfund, at vi forsamles i fællesskaber. I udsendelsesrækken fynske fællesskaber møder du nogle af de mange ildsjæle, der med deres frivillige arbejde er med til at drive de foreninger, landet er så rigt på, og Fyn er så rigt på. I dag skal vi møde Mi Bush og Vigo Spangsberg, der begge kommer fra Dyreborg. Dyrborg er et hyggeligt gammelt fiskerleje, ikke langt fra Fborg. omgivet af skov og strand og med blot 200 indbyggere. Man kunne derfor tro, at det var lidt af en soveby, men der er intet, der kunne være mere forkert. Trods sin beskedende størrelse er der fuld gang i aktiviteterne i den lille by. Godt båret frem af et korps af frivillige, der tæller flere end halvdelen af byens beboere. Her er historien om en landsby, der ikke bare overlever, men lever på grund af et imponerende beboerengagement. Hvordan kom du til Dyreborg? Det var meget mærkeligt, fordi vi boede inde på Midtfyn, og vi ville gerne ud til havet, fordi vi havde båd. Og min mand tager så en vinteraften en avis og ser, nu er knold til salg. Knold, det vidste vi ikke engang, hvor det lå henne. Men ø han kørte sig ud og kiggede på det her husmandssted, som var til salg. Så en jeg havde ikke set det. Så i nattens smule var mørk, så blev vi enige om, det køber vi. Og så tog vi på juleferie og skrev under, og så havde vi et hus, og det har vi aldrig fortrudt. Og og så lige pludselig, jamen så var vi jo i Dyreborg, og det var jo øh et anderledes sted end det vi kom fra. Ja. Hvor kom I fra? Vi kom fra Havndrup inde på Midtfyn. Nå ja. Ja. Ja. Men øh hurtigt så bliver man engageret i alt muligt og umuligt af foreninger og øh bliver spurgt om man vil være med til det ene og det andet. Og så har vi været i det siden. Nu døde min mand så i 2006, men han nåede også at være med i mange ting. Havnens bestyrelse og beboerforeningen og Ja. Og og du er så blevet boende? Ja da. Ja. Jeg skal helst bæst derfra, hvis jeg kan få lov at bestemme, så Ja. Ja. Absolut. Ja. Og nu nu er det jo selvfølgelig en trist situation at miste sin mand, men har det så været et godt sted at blive Ja, det har det, fordi øh man får jo nogle nærrelationer, ikke bare i Dyreborg, men sådan lige i omegnen. Og når man så har nogle aktiviteter, som gør at man har øh kontakt med mange, øh så giver det jo sig selv. Altså det vi nu bor jeg jo udenfor bombene ude ved stranden. Øh men når du så bliver vinterbader og der opstår de hvide engle øh så får du jo også en social øh kreds der. Så på alle mulige leder så er der dejligt. Mm. Og hvordan kom du til Dyreborg? Jamen øh det gjorde vi. Vi boede vi boede faktisk i Surø. Øh, mens vi arbejdede, Ulle arbejdede på kommunen i Sorø, arbejdede i København. Det er jo lidt frem og tilbage. Øh, og så stoppede vi med med arbejdet og og og vi havde ikke vi har boet i Sorø i fem år. Vi havde ikke nogen speciel tilknytning til noget i Sorø. Vi boede der bare. Og og så tænkte vi, hvad hvad vil vi egentlig? Mhm. Og så opstod ideen ude på en lille ø om at det er måske sådan et sted, men så tænkte vi, ej det er lidt for besvagligt med færge og sådan noget, så vi må kan finde tilsvarende øamfund med mere land mere landfast. Og det gik vi så til at undersøge. Og vi kender landet ret godt, så vi vidste sådan hvilke områder vi skulle kigge. Vi ville have lille samfund, vi ville have smuk natur, vi ville have hav, og så ville vi have frivillighed. Vi ville have have et samfund, der kom hinanden ved. Mhm. Og og og det kunne vi jo så læse om at det var der altid i Dyreborg. Øh og og så var der et hus vi rigtig godt kunne lide, som heldigvis også var til salg stadigvæk, da vi havde fået solgt vores eget. Og derfor flyttede vi til Dybandet år siden. Halvandet år siden. Og og i de halvandet år, hvordan er I blevet modtaget? Jamen ø det startede jo fra dag et at ø at at genboen kom jeg over og hilse på da vi kom med flyttelæsset og og så fandt vi ud af at hans kone havde øh rund fødselsdag så så dagen efter så en flaske vin over til hende. Og 14 dage senere var vi så inviteret over til kaffe. Men jo ikke kun os, men de nærmeste naboer. Ja. Ja. Så vi kunne komme ind i samfundet der. Okay. Og allerede der blev jeg så spurgt om ikke kunne tænke mig at stille op på kommende generalsamling beboerforeningen. Og det sagde jeg så ja til. Ja. Øh og det man avancerer der er mulighed for hurtig avancangement på Dyreborg. Så hvad nu er formand for Provianten vores lille butik. Ja. Der der er jo en ting som som der i hvert fald tydelig omkring Sydfyn. Der er meget tilflytning øh i mange områder ikke? Jo, og nogle områder de får lidt ballade for at de måske er svære at komme til og sværere at komme ind i. Og så er der nogen der der er meget mere åbne og det lyder som om altså vil Dyreborg gerne have tilflyttere? Absolut. Dyreborg er utrolig åben. Ja. Altså vi har boet der halvandet år. Jeg tror øh kan sige at jeg kender de første 75 i 200 indbygger og og de næste 50'er at hilse på. Ja. Altså vi hilser jo hver gang vi møder biler mødes på gaden. Vi vi hilser jo. Ja. Øh det det er det det er overvældende. Ja. Den i mødkommenhed der er. Mm. Er der en der mangler der mangler dag en høj stige? Så skriver jeg bare på Facebookgruppen. Og så har jeg tre tilbud om høj sti i dag. To minutter senere. Øh og sådan er det hele taget. Så det er ikke noget med mange generationers øh Nej nej nej nej. slet ikke. Nej. Nej, vi afbryder. Jamen, vi havde vi havde i i 80'erne, først i 80'erne, der havde vi nogle problemer med fleksboliger. Ja. Øh, så der var nogle sorte huller om vinteren, og det var vi meget kede af, jo. Ja. Og dør dyrebor nu og så videre. Men ø der kom heldigvis ø faste beboere ind i flekshusene, fordi dyreborg er jo dejlig. Og da de så fandt ud af at de havde en fleksbolig, så når de så nåede skils over alder, jamen så er de kommet til. Ja. Så det er ikke så slemt. Der er kun nogle få flekshuse. Så så man kan sige flekhusene er i virkeligheden måske en indlemnings øh tiltræknings ting. Det er jo også en ting, som der bliver diskuteret meget, om man skal have dem eller ikke have dem. Altså hvad hvad sådan helt personligt, hvad synes I om om fleksboligerne? Det er farligt. Det er en farlig skråplan at komme ud på, synes jeg. Fordi især de små øh samfund rundt omkring, de kan virke meget døde, og så tør folk ikke flytte dertil. Så er det sådan noget selvforstærkende. Så jeg synes, det er en lidt farlig ting. Og de kan ikke rigtig komme tilbage, vel? Man kan ikke Jo, det følger personen. Nå, men nå okay. Så man må gerne vinde. Ja. Ja. Okay. Så I er faktisk kommet af med nogen, kan man sige. Ja, det er vi absolut. Ja. Ja. Ja. Jamen det den den er meget dobbelt, fordi øh hellere en fleksbolig, der bliver holdt ved lige som et tomt hus, der ikke kan sælges, der står forfalder. Ja. Det fordi der er ikke noget, der ødelægger mere end hvis femte hus tomt hus der mere og mere forfalder og gror til. Så så på den måde Flex boliger jo rigtig godt. Og altså netop som vi lige siger, jamen der er der der er flere. Og vi er lige vores genbo anden side nej næste gade øh har lige købt det hus der det blev sat til salg og havde været til salg i en periode. Øh og og det er som fleksbolig indtil de går på pension fordi de bor jo i tjenestebolig og og og vil så flytte det til og og er jo interesseret i samfundet også. Mm. Altså i den udstrækning de kan. Og det det er der flere. Dem har vi jo mange af. Der er også, der er, vi kan også sammenligne med folk, som har sommerhuse. Øh, almindelige sommerhuse. Ja, der er også en del, der der har sommerhuse, men alligevel engagerer sig i Dyreborg, når de er der. Nu det siger selvfølgelig mere om mig og min geografiske viden end end så meget andet, men men jeg troede faktisk, Dyreborg var et sommerhusområde indtil for ganske nylig. Kan I ikke prøve at fortælle lidt om Dyreborg? Hvad Hvad er det egentlig? Øh, altså det er jo et gammelt fiskeleje, som har ligget der i umindelige tider og hørt under nogle herremænd og sådan noget. Øh, og en af de i 1800 et eller andet, der var det meget ualmindeligt, at der var en privat husmand, som oprettede en skole. Øh, man havde jo så ikke landevej, som man har i dag. Så derfor for at komme i kirke, det kunne man heller ikke til hver en højtid. Så vi havde et bedehus. Mm. Ja. som man kunne bruge. Men efterhånden så blev det jo mere åbnet op og og øh der var jo sileventyret der i 1920'erne, og det var virkelig noget, der gav penge til fiskerne i Dyreborg. Og det betød, at de kunne bygge nogle huse øh ud af fiskervinge. Og det bliver kaldt ny dyrebord, fordi der blev en lang række ø huse bygget der til fiskerne, hvor de havde tjent penge. Så på den måde er dyreborg jo vokset stille og roligt. Og ø jamen så har vi jo et stort område e stort er det cirka 200 sommerhuse. Øh og det bliver så ikke større men det har også givet liv i dyrebord. Ja. Og ø så er der jo også det ved det, at vi har fået en renoveret havn, og der er rigtig mange sejlere i løbet af en sommer. Og der vil jeg sige, der har provianten en stor fortjeneste, fordi jeg har mødt adskillige sejlere, som har sagt, jamen hvis de ikke i havnelåen kunne læse, at de kunne købe ind i Dyrbord, så var de sejlet forbi og ind til forbord. Okay. Men øh så er de kommet til Dyreborg. Så det er faktisk en vigtig meget vigtig meget vigtig. Og vi har mange sejlere, som kommer igen og igen og igen. Ja. Og er det nogen, I så også får en relation til? Altså hilser I også på dem? Ja. Ja. Ja. Hilse på alles og også på sejlere og tysker i i sommerhusene. Ja. Og især i Provianten der. Jamen, jeg er nysgerrig nok til at spørge, hvor kommer du fra, og hvor skal du hen og sådan noget der. Og så får man jo en en relation. Ja. Ja. Og og og hvis du skulle beskrive Dyreborg for nogen der ikke kender det. Jamen et i et idylisk lille samfund øh bestående af de helt gamle huse, det fantastisk flotte fiskevinget med de gamle fisk, knap så gamle fiskehuse. Ja. Og så så er der et ø et parcelhuskvarter med 15 huse og en tom grund. Ja. Og og og så de der sommerhuse tilknyttet. Der er skøn natur. Det boet der som sagt i halvandet år og går tit op på bakken, op på lille stege med hundene og og stadigvæk bliver slået af den fantastiske udsigt deroppe. Øh, selvom nu har set den nogle 100 gange. Øh, og så så er der jo strand og havn og et fantastisk sammenhold. Det det jo det er jo ret nu nu taler du om udsigten oppe fra bakken, som jeg så også var så heldig at opleve og skoven og altså det er jo meget storslået. Det det det ligger lige lige der og så bum så folder det sig ud. Det er lidt af et smørhul. Ja. Er det ikke det? Jo jo. Ja. Måske lidt uopdaget. Altså der er mange der skal heller ikke opdag for. Nej det det er selvfølgelig vigtigt. Nej øh altså det der er jo en kommer oprindelig fra tæt ved Vesterhavet. Ja. Øh, var det egnen øh og og det er storslået komme ud til Vesterhavet, men det er jo ikke den samme udsigt. Der er bare vand. Altså her er vand, og så kan man se til Avanakø og til Bjørnø eller til Lyø, hvis man står det rigtige sted. Man kan se ind til forborg. Man kan se til Svelmøer, altså det er det er bare så flot. Det er sjovt. Øh, i gamle dage jeg hørte et et rygte om, at at på et tidspunkt der trak man simpelth klaver ud i skoven og holdt gudstjeneste. Jamen, der det har jeg været med til. Ja. Ja. Det var det var et l sådan et pedalovl. Ja. Og det var der flere år i træk, hvor vi havde gudstjeneste under den gamle e. Ja. Inde i skoven er der en gammel e. Nu er det så desværre gruet til i Brombærg, men der var vi hvert øh sommer var der en gudstjeneste. Og der var nogle af årene, hvor der var en pilgrimsvandring op fra Horne kirke og så ud til Ja. Og det var medsanger og altså ja salmer og prædiken og det hele. Jo, det var flere år i træk. Ja. Og også fantastisk shelter miljø I har. Ja. Det er jo så ø blevet bygget af Stens. Okay. Ja. Øh, der var jo egentlig et indhegning til dyr. Helt tilbage var der jo både øh dyr og vildsvin. Der var et område med vildsvin, men der gik syge i vildsvinene, så det det de blev aflivet. Men de dyr, de har været der i mange år med indhegning. Og da Stensard så blev overtaget, det er mange år siden af et ungt par, så ville de gerne have dyrene væk, og he blev revet ned, og så byggede de det shjelter der. Ja. Og der var dyreborgerne også øh aktiveret, fordi vi var med til at tage hegnet ned, og så havde de pølsegilde til gengæld. Okay. Og der der åbner vi jo for en anden snak, for det med den frivillighed, der er. Mm. Hvor hvor meget betyder det, hvis den ikke var der? Hvad var det? Uha. Så var by altså løselig anslået, så er der er de 200 indbyggere, der er vel i hvert fald de 100, der på en eller anden måde engageret i altså er frivillige på en eller anden måde. Det kan være med en enkelt vagt i Provianten om måneden eller en bestyrelsespost eller nogle af dem der ja øh øh er med i havnen og og og har opgave dernede. Altså det hele alt er frivilligt. Havnen er også selvegnet og og drevet af frivillige og det er Byrum Dyreborg og både byggeriet og det hele er drivet af frivillig. Og det betyder jo en fantastisk sammenhold og kendskab til hinanden. Vi vi regnede ud, at vi har otte foreninger og fem interessegrupper udover det. Det var alligevel chat. Ja. Ja. Der er det selvfølgelig Tordenskjoldsoldater. Ja. Ja. Kan du nævne nogle eksempler på nogle af dem? Ja. Ja. Havnen og Kapsejlagsforeningen, Dyrborg Motion ø Bådbyggeriet øh byrum Dyreborg ø Provianten, Kulturhuset og beboerforeningen. Ja. Beberforening. Og så er der så ondegruppe der er under det er så kulturbarn sådan fredagsbarn gang om måneden. Det er krea, det er spænding, det er kortspil, litteratur. Litteraturkreds. Ja. Og sauna. Ja. Den er kommet til. Ja. Der lige startet virkelig aktiv øh virkelig et aktivt miljø. Ja. Ja. Det der hvor Provianten ligger, som er egentlig den helt oprindelige årsag til at jeg spurgte om I vil komme i studiet. Der ligger kulturhuset ved siden af eller bygget sammen med, kan man sige. Det er samme hus. Ja. Hvad det hus? Hvordan bliver man det? Hvem ejer det? Og hvordan øh er det det er selve det? Kan være du kan du kan fortælle noget om historien. Du vil være med til at Ja. Ja. helt tilbage, så var der jo øh en brugforening i hele huset. Okay. Ja. Og den det var i 1935, den det fin store brugforening blev bygget. Og som jeg fortalte, så har vi en havde vi dengang en meget aktiv brugdeler, Svenå, og han solgte blandt andet også meget øh hård hvidevare. Og der kom de fra hele Fyn for at købe. Nå ja, sjovt. Men øh så holdt han, og så var det Forbor Brus, der overtog Dyreborg Brus som en filial. Mm. Men det gik ikke. Så i 1990 lukkede de det. Øh, men så eller 92, jeg kan ikke huske det. Det omkring. Øh, men så var vi jo enige om i Dyreborg alle foreningerne. Der var ikke så mange foreninger dengang, de opstod senere, men ø i beboerforeningen, at vi var nødt til at have en butik. Vi kunne ikke have sådan et sted med sommerhus og sejlere og ældre mennesker og dårlige busforbindelse. Vi var nødt til at have en butik. Så ø der gik vi sammen i og lavede en anden forening, som nu havde opløst, men et andelsselskab med begrænset ansvarbad. Ah. Og der solgte vi andele af 2000 til Dyrborg, sommerhusjer. Alle der ville købe det. Og det betød, at vi kunne købe huset. Nå ja. Ja. Og så hyrede vi en privat kømand til at have butik. Det var i 92, han startede. Ja. Han opgav så i 2007. Mm. Ja. Fordi det kunne han ikke få til at løbe rundt. Det var et stort areal. Og ja, så måtte vi jo slå hovederne sammen igen. Hvad gør vi så? Vi havde jo huset. Vi var enige om at ø vi skulle have en butik. På det tidspunkt havde beboerforeningen haft forskellige mødesteder. Vi havde haft oppe på Bjernegamel skole havde der været øh hvad hedder sådan et kulturhus. Ja. Men den blev solgt i 1997. Så måtte vi flytte. Så kom vi ud i noget vi kaldte hønsehuset. Op for enden af fiskerbæinge var der en tidligere hønsefarm hvor vi havde et hus der. Øh men det var bedre vi havde noget for os selv fordi de begyndte at snakke om det skulle sælges. Mm. Så var det jo oplagt at lave et kulturhus og en lille butik, for der var ingen grund til at have en stor butik. M. Ja. Og der kom frivilligheden virkelig ind i billedet, fordi ved hjælp af to fonde, Lak og LOA plus frivilligt arbejde i massevis, så fik vi en butik i var det 2008 Provianten startede. Ja, det er lige 16 år gammel, så. Og samtidig fik vi så et meget stort, flot, lækkert kulturhus op at stå, så. Og det drives i dag. Men så var det ligesom, at det med ambade, det havde haft sin levetid. Så på et tidspunkt i, jeg tror det var, jeg kan ikke huske, 18, 19, øh, spurgte vi alle andelstagerverne om de ville ind, om de ville have deres andel udbetalt, eller de ville putte dem ind i selve kulturhuset. Så det blev en selvstændig enhed, og langt de fleste puttede det ind i huset, så i dag er det en selvstændig enhed, som ejer hele huset. Ja. Så så det har I sammen, kan man sige, eller det har sig selv. Ja. Og der vil jeg sige, det arbejde der blev lagt i at stampe Provianten og kulturhuset op, det gav et endnu stærkere sammenhold, fordi der kom jo folk øh også gav en hånd med, som egentlig ikke havde været så engageret i i beboerforening og sådan noget. Så det gav virkelig meget. Ja. Hvis vi hvis vi tager selve kulturhuset sådan for sig selv nu, jeg ved godt, det ikke kan skilles ad, men men hvad hvad sker der i løbet af af et år der? Hvor lang tid har vi? Altså det det bliver udlejet til fester. Okay. Ja. Øh af enhver art. Der er plads til der kan dækkes op til 110 mennesker eller sådan noget. Det må rumme 140 står der. Brandvæ sag. Så så så det det er jo i hvert fald en væsentlig indtægtsgivende, men det er selvfølgelig også væsentligt, men det er folk fra forbereder der der leger det. Øh, så er der nogle ildsjæle, der arrangerer koncerter, og det det er også som regel med 100 deltager tilskuer. Og det er vi havde her for nylig Rasmus Lyberold. Og vi altså vi vi det er navne. Vi har vi har en, der har kontakt rundt internationalt til folkemusik fra forskellige områder, altså hele verden der kommer. Så jeg ved ikke, hvor mange og og det er også en anden, hvor mange koncerter vi har. Vi har en der ikke kan se klaver anden fingrene kører. Øh, der arrangerer fælles sang til fordel for den gamle skudesrøders minde som træskibsforeningen forborg har og som er bygget på Dyreborg. Og som er bygget på Dyreborg. Ja. Ja. Øh, og jamen så er der så spænding øh vintersæsonen tre fire gange om ugen med efterfølgende gymnastik eller yoga. Der er en ugenlig kortspilklub. Der er en ugenlig krea. Ja. Der er litteraturkreds engang om måneden, er det ikke sådan? Jo, det er så. Øh, og så så er der sidste år optog det så kulturbarn øh som er en fredagsbar en gang om ugen. En gang om måneden. Øh, og der er somtider 50 60 Ja. dyreborg der kommer fredag aften og sidder og hygger og snakker. Ja. Øh, en gang om året er det så blevet udvidet til at så der sammen med beboerforeningen, der har normalt to fællespisninger. Øh, og det er så kombineret og tror her i efteråret da der var fælles spisning, der var der vel 7080 mennesker der. Så var der så har vi om foråret den noget der egentlig var torskespisning. Det er så blevet til fiskespisning nu. Ja. Øh, hvor der var også en 80 stykker med pakkeauktion. Og det er meget vigtigt pakkeauktion. Ja. Hvad er det? Det bliver nød til det. Det er at vi hver især skal medbringe en pakke af forholdsvis ubetydelig værdi. Og så har vi en der Ausionarius og sælger de her pakker og skrabt jeg tror 23.000 kr. ind for de her 70 værdiløse pakker. Og det viser noget om offerviljen. Vi ved jo godt at at der ikke er noget der er mere end 25 kr. værd eller 50 kr. hver i den pakke. Men men fordi sammenholdt og offer viljen er så stor, jamen så byder vi 300 400 kr. og han byder hinanden op. Mægtig mors som ham der Auktionarius der. Så så så fordi de penge de går så til fællesskabet. Ja. Øh til kulturhuset. Ja. Hvis I ikke havde det sted at mødes, altså så ville det vel også se anderledes ud, ikke? Ja. Ja. Det det det ville være dødt, jo. Ja. Der ville jo ikke ske noget. Og det er både altså Provianten ligger jo i samme bygning, så så så der er stor sammenhæng. Altså man hilser på hinanden, og man mødes i Provianten, og og man mødes til alle de ting, der foregår. Hvordan er det der med at have sommerhusområde, som jo naturlig jo ikke er folk, der bor der hele året? Øh, og måske oven i købet kommer også nogle lejere en gang imellem og og så videre. Og så have nogle fast faste beboere. Altså kan I godt, altså altså jeg vil sige, nu bor jeg jo i sommerhusområdet og har kontakt med med dem, der er der og der var i tidernes morgen var der jo adskillet af de sommerhusejere, som kun var der i ferier og sådan noget, der havde andele i Ambade. Okay. Ja. Og og i dag er de jo meget kommer mange af dem også og og er med til de begivenheder, der er, hvis de er i huset. Jeg ved, der er skillige af dem, som øh bruger kulturhuset til deres børns konfirmationer og sådan noget, fordi de ved, det er der. Ja. Og de bruger det meget sommerhusområde. Ja. Og vi havde lige her i i sidste weekend havnefest eller Dyreborg og sommerfest, som vi også kalder det, fordi øh og der var havde vi sådan en havnefest lørdag aften, og der var der var sådan en flok, altså jeg tror de de var en 12 stykker eller sådan noget fra en en samlet flok, der kender hinanden ude fra sommerhusområdet, som jo så kommer øh og og er med til havnefesten og nogenlunde den samme flok her øh i juli måned, hvor øh både byggeriet og Byrum Dyreborg afholdt Dyreborg Sommerok med 320 mennesker. Der var det også den samme flok plus flere ude fra sommerhusområdet, som som kommer og deltager. Ja. Så så man kan sige, de er en del af og I betragter dem også som en del af Ja. Ja. Ja. Ja. Og altså også nogen som som øh de er så lige flyttet ud i deres sommerhus, men man har haft sommerhus i et par år. og som har været meget aktive øh øh selvom de jo egentlig kun havde et tommerhus, så Ja. Ja. Ja. Det der med at være en by med 200 beboere øh fast så tæt på Fborg for eksempel og være en del af af Fborg Midtfyn kommune, det gør jeg ud fra I er. Ja. Ja. Ja. Ja. Hvordan øh hvordan er det altså hvordan undgår man at blive glemt i det her? Ja, hvis du lægger mærke til det, så siger vi ofte ikke i Dyrborg, men på Dyreborg. Ja. Fordi øh det er så min egen forklaring på det. Det er jo ligesom en ø. Du skal samme vej tilbage. Ja. Ja. Ja. Der er kun Ja. Så der er det det er ligesom på en ø. Og du siger jo på Lyø. Ah. Så derfor siger vi også på Dyreborg. Og og det er arvet gennem historien. Det jeg har lært det af dem der var før mig. Ja. Ja. Vi har postkortet. Jeg tror fra 1935 eller sådan noget der står på Dyreborg. Okay. Så det er øh som et øsamfund i virkeligheden. Ja. Ja. Kan kan men og det er jo ikke for at lave en konflikt der ikke er der. Men øh for B Midtfyn er måske ikke den rigeste kommune i ø i Danmark. Nej. Hv hvordan holder I jer relevante i forhold til dem? Du talte også lidt om busforbindelserne, ikke? Ja. Der er jo kun skolebus. Okay. Der er ikke nog Nej, så skal du virere flekstrafikken. Ja. Jamen jeg tror at jeg tror godt de inde på forvaltningen ved at Dyreborg eksisterer. Ja. Øh for eksempel så beboerforeningen er er meget aktiv sådan i forhold til hvis der er et eller andet og det ved jeg også at både byggeriet også her øh og øh skal det søges fonde. Det skal der jo ofte når vi laver så meget frivilligt. Øh, så så sø bliver FBorg kommune også eller Forborg Mit Fyn kommune også ofte øh kontaktet og og spæer penge til forskellige kulturelle øh ting og fritidsting og sådan noget. Øh så så de ved godt vi er der. Altså der foregår så meget de får ikke lov at glemme hvor så så det kan man ikke overste. Nej nej nej. Og nu siger du skolebus så så det betyder jo der må være børn. Ja, det har vi jo så kæmpet meget for eller bedt til tomme skolebusser. Ja. Ja. Men du kan jo også som privatperson kører med skolebussen. Ja. De kører bare kun de kører kun på skoledag. Ja. Okay. Ja. Men man kan sige det, det er vel igen også den der, hvis hvis skolebussen ikke er der, så kommer der jo aldrig nogen børn. Nej. Vi har fået et par familier med to børnefamilier nu, som er aktive. Ja. Især nu i vores sæbekasseløb. Ja. Sådan da. Og jeg har også et sæbekassløb. kom den 23. august, så skal du bare se. Ja. Vandkøbing Grand Prix. Ah, fedt. Sjovt. Det er sjovt. Altså, jamen, vi har jo så mange iværksættere på Dyr. Ja. Og det var så en, han fik jo så den ide, vi skulle lave sæk gasseløb. Ej, det var faktisk en børnefamilie, der kom med ideen oprindelig til beboerforeningen. Og så så meldte vi fra beboerforeningen, jamen vi bakker op om ideen, men det det er ikke os der Nej. der laver det. Nej. Og det var så en anden, der tog med i påien. Og nu tror jeg det bliver slået stort op altså der og vejen bliver lukket og der er søgt kommun kommunen om tilladelse og også om tilskud i øvrigt. Øh, der er foreløb i 17 hold. tilmeldt, og der har været adskillige workshops, hvor de samles ved provianten og bygger på deres sæbkassebiler, som er bliver flottere og flottere for hver gang de her. En hundeslæde kommer der også. En hundeslæde på hjul kommer også. Fantastisk. Ja. Ja. Hvordan sådan med strandgæster? Er det noget, I har? Kommer der nogen og ligger der lidt øh Ja. Ikke så meget. Nej. Fordi dem der kommer og bader, de kører hjem igen. Okay. Så det er mere bade. Det er ikke strand øh folden ud. Og det er ikke sådan fluepapir. Nej. Nej. Jo. Altså ude på Knold, der er det fluepapir, når det er de varme dage. Og det er det. Det er det. Men de kører hjem igen. Okay. Ja. Der er heller ikke en isbutik eller noget. Nej. Men der slås vi jo lidt med kommunen om skraldspandene. Nå fordelen. Ja. Ja. For de fjernede jo alle skraldspandene på stranden. Nå. For de mente jo, at gæsterne tager deres affald med hjem. Men ja, gør de nu også det? Ja, det lyder som om du har en anden erfaring. Nu bor jeg jo, der er fast, så jeg kan jo hurtigt se hvordan og hvorledes det er. Ja, så har de stillet et øh, vi har sådan en mini genbrugsplads, som vi kan benytte, men det er jo for de fastboende der og sommerhusgæsterne også altså. Men dem på stranden, de er forladt. Mm. Jamen problemet er jo også at at der er ingen restaffalds container. Nej nej resten den mangler på det er jo egentlig den strandgæsterne også mangler det fordi det er en genbrugsplads så så det er til sortering men ikke til restaffald. Okay. Så og det er vel så et eksempel på det der med hvor en kommune tænker der kan vi spare nogle penge. Ja. Ja. Så skal vi ikke køre derud og Ej. De bliver rimelig øh bombarderet med mails. Ja. Med overfyldte skraldspand og sådan noget der. Okay, så der holder I lidt Ja. Ja. holder dem i ørne. Hvor hvor går grænsen egentlig for det med frivilligheden? Fordi det er jo klart, at I vil have et andet samfund, hvis ikke I havde frivilligheden. Men det er jo også klart, at nogle af tingene er jo et samfundsansvar, et fælles samfundsansvar. Lad os nu citat skraldespanden for eksempel. Hvis I så skulle til at sætte skraldespall op og sørge for, de bliver tømt og så videre, altså hvor hvor er grænsen der mellem, at det er frivilligt og det er at man stadigvæk skal forvente samfundet at gøre det? Vi betaler jo for at få tømt de skraldspande. Ja. Ja. Så det kan ikke være noget, der kommer beboerforeningen og de andre foreninger ved. Det synes jeg ikke. Nej. Nej. Og og og det er så et eksempel på der skal man der der er skillelinjen. Ja. Ja. Har I har I mødt nogle andre eksempler, hvor I sådan har sagt, jamen hertil og her stopper frivilligheden? da vi fik opsat bombene, fordi det var jo også fordi vi bad kommunen om at prøve at vi kunne få reguleret øh farten ned igennem Dyreborg Ja. Og Brindene der så og det der kom to pumpe. Ja. De kommer lige når man kører ind i Dyrborg og så kører det det ned bakke. Ja. Og vejen er forholdsvis lige det første stykke. Og altså nu har jeg ikke været før bombene, men men de sætter jo hasten, hvor væsentlig ned, jo. Ja. Så så er folk nede, altså man kører ikke over bomben med med med alt for høj hastighed og kommer den modkørende, skal den ene nødt til at at vente så det er nedsat hastigheden. Ja. Men det er også et eksempel på noget, som kommunen har lavet på jeres opfordring. Men ja, oprindeligt. Ja. Ja ja ja. Men ellers så du nævnte du du sagde på et tidspunkt at at du boede udenfor bombene. Er de blevet sådan markør? Hvad? Ja, altså det det er min egen opfindelse. Ja. Ja. Når nogen spørger, hvor bor du henne? Jo, jeg bor udenfor bombene. Ja. Så jamen det det er noget man siger på dyr dyrbom. Ja. Ja. Indenfor bomben og udenfor bomben. Ja. Og og hvad er forskellen? Hvad betyder det? Lidt lidt altså det er lidt sjovt. Lidt i sjov. Så er det indenfor bomben, altså i på Dyrborg, der der gælder ikke helt det er ikke alle samfundets regler, der sådan er helt indført. Der siger man i sjov. Ja. Ja. Ja. Det er lidt ligesom Nordjylland på Ja. Ja. Ja. Ja. Så så de der skriverier og kvittering og sådan. Altså det Men det er sjovt, man siger sådan noget, jo, fordi det er selvfølgelig ligesom i resten af samfundet. Mm. Så men når man nu ser verden fra Dyreborg, hvordan ser verden så ud? Altså hvad hvordan øh man får vel et andet perspektiv på tingene, når man når man bor i et samfund som det. Ja. Altså jamen skal skal jeg være lidt grov, så verden uden for Dyreborg er egentlig ikke så interessant. Det kan godt være, jeg siger det anderledes om fem år, når jeg har boet i en årrække. Men men øh kulturtilbudene på Dyreborg er så store, at der egentlig ikke interesserer mig så forfærdelig meget for, hvad der foregår af kulturtilbud i forborg. Nej. M fordi der hører der er så så mange koncerter. Ja. Ja. Så hvorfor skal jeg tage tage til forborg for at høre en koncert, når jeg kan gå til syv koncerter om året på Dyreborg, så er mit koncertbehov opfyldt. Men men der, undskyld, der er vel også det ved det, at hvis du ser verden udenfor Mm. Altså, jamen, du kan hverken gøre fra eller til, men i Dyreborg kan du måske gøre noget. Ja, ikke også? Det det er sådan en mikro makro. Ja. Det er interessant. Der kan man faktisk påvirke. Det kan man. Ja. Ja. Altså du kan jo ikke ændre på Trump eller hvad du nu er så men men du kan gøre en indsats i Dyrborg og håbe på at det du gerne vil det også kommer i vej. Det er interessant. Ja. Og hvis der er nogen, der vil noget, hvad gør man så? Ja. Så snakker man med så starter man det. Ja. Snakker op med snakker med nogen om de vil være med eller det er en helt skør ide man har. Ja. Ja. Nogen bliver snakket ned, og nogen bliver snakket ned. Vi har lige snakket om sæpp kassebil ræsel jo. Øh, nogen får ideen og og og får den spredt ud så meget, at det bliver gennemført. Vi havde jo også der var nogen, der gerne ville have nogle trampestiger imod farborg. Okay. Men den døde, fordi den der var mange af de der matrikkelejere, der ikke ville være med. Jamen, så døde den. Nå ja. Men det var også noget, vi havde oppe. Ja. Men I forsøger og så Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. kan, så kan det og Ja. Ja. Ja. Det er interessant. Og så så synes jeg også, at der er en en forskel. Altså som tidligere sagt, der kender jeg jo rigtig mange i på Dyreborg allerede. Øh, og og og det de samme mennesker, altså i den ene forening, i den anden, i den tredje sammenhæng og sådan noget. Er også med i træskibsforeningen øh i Forborg. Ja. Øh, hvor jeg er inde ogog være med til at holde de gamle træskib ved lige og engang med ude og sejle med dem med med betalende gæster og skuldklasser og så videre. Øh, og og der er vi jo også en 20 253 stykker der der kommer derinde. Men de mennesker øh skønne mennesker, dem har jeg kun noget med at gøre, når jeg er inde i træskiftforeningen. Mm. fordi de kommer fra hele Fborg og opland og sådan noget. Vi er to fra Dyrborg. Så så så det det er lidt det er sådan en, hvad skal vi sige, en lukket ikke folk møder til daglig. Nej. Men alle dem arbejde sammen med i Dyreborg. Jamen det det er sådan de samme mennesker man møder. Ja. Øh og det det synes jeg er en fordel, at der er sammenhæng i det. Ja. Det giver, det giver jo god mening. Øh, hvordan er det med, altså må man godt komme ikke at deltage? At, at må man, må man godt være i byen og så ikke være med i noget? Men altså, jeg er helt sikker på, at hvis man så ikke deltager, så bliver man alligevel på et tidspunkt så nysgerrig, som man er nødt til at gå med. Så det det altså der er nogen der der ja, der jo aldrig deltager i noget. Og det det er jo også altså man skal også have lov til bare at bo der, fordi man vil bo der. Så der det ser man heller ikke skævt til. Nej. Nej, nej, det det er interessant. Nej, det er der et par stykker. Ja. Ja. Dyreborg ligger smukt ud til Forborg Fjord, kun 7 kilometer vest for Fborg og er i dag en lille kystlandsby med under 200 indbyggere. Men trods størrelsen har stedet en historie, der rækker århundreder tilbage. Allerede i middelalderen var Dyreborg en del af Billebrævskab. Her var små landbrugere og enkelte fiskere. Men først i 1800-tallet begyndte fiskeriet for alvor at præge livet her. Særligt i silfiskeriet bragte velstand til området. Det betød, at flere indbyggere kunne købe deres egne huse. En stor forandring i en tid, hvor mange ellers var legetere under herregårdene. Den ældre del af byen, som i dag kaldes Gammel Dyreborg, har stadig sine bindingsværkshuse og små fiskerskuer. Her kan man næsten fornemme lyden af både, der blev trukket på land og net, der blev hængt til tørre. Omkring år 1900 opstod den nye bydel, Nyborg, med små ens hvide huse med røde tejltage. De byggede en stil, der giver hele kvarteret et ensartet og charmerende præ. Den nye del af byen voksede især frem, fordi dyreborg også begyndte at tiltrække sommergæster og fritidsfolk, der vil nyde kystens ro og skønhed. Byens forbindelse til omverdenen blev styrket med en damskibsmåle i 1888, som gjorde det muligt at sejle direkte til og fra forborg. og andre havne i det sydfynske øhav. Men naturen viste sig også fra sin barske side. I 1937 ødelagde en kraftig storm store dele af havneanlægget. Tre år senere stod den nuværende havn færdig, og den blev et samlingspunkt for både fiskere, lystsejlere og børn med krappefiskestænger. I dag er Dyreborgs ældre bydel, havn og omgivelser udpeget som et velbevaret kystkulturmiljø. Her smelter natur og kulturarv sammen fra Dyreborg skov, der ligger lige bag byen. Teg igen. I dag er Dyreborgs ældre bydel, havn og omgivelser, udpeget som et velbevaret kystkulturmiljø. Her smelter natur og kulturarv sammen fra Dyreborg Skov, der ligger lige bag byen til de små gader, hvor huse, haver og havudsigt væver sig ind i hinanden. Men Dyreborg er mere end en historisk kulisse. I de seneste år har lokale ildsjæle skabt Dyreborg Kulturhus, et sted for koncerter, fællespisning og arrangementer, hvor nye tilflyttere hurtigt bliver en del af lokalsamfundet. Man siger, at alle får udleveret en lille velkomstmappe, når de flytter til, og den fortæller meget godt om den ånd, der stadig lever der. Dyrborg er et sted, hvor fortid og nutid mødes, hvor man både kan mærke historiens vingesus og samtidig se et levende fællesskab, der holder byen i gang. Lad os prøve at snakke lidt om provianten, fordi vi vi kom i historien til, at købmanden må give op. Ja. Hvordan går det videre derfra så? Og så var det jo, vi fik lavet kulturhuset, og så fik vi startet Provianten op. Og øh, jamen ø vi startede jo virkelig fra scratch, for vi havde jo ikke kongens mønt, og vi ø fik for æren nogle gamle køleskab, og det eneste vi Hansenis, det har vi ført lige siden vi startede. Okay. Og der fik vi en meget fin fryser, som vi stadigvæk har. Ja, det var Ja, det kom de med. Ja, men ø vi måtte vi malede og gjorde ved og udsmykkede. Men ø så fik vi vi har en gammel kummefryser. Kan I bruge den? Ja, det kan vi jo sådan. Ja. Og øh lidt efter lidt så fik vi alligevel et lille overskud. Så kunne vi købe et ø fryserskab. Så kunne vi købe et køleskab og sådan forskellige ting. Så i dag har vi selv betalt de hårde hvidevarer vi har. Nå. Og vi hvornår var det vi renoverede den, hvor vi fik inddraget? Vi havde sådan en lidt dum indgang. Hvad er det? Syv år siden eller sådan noget. Tror Ja, vi havde en lidt dum indgang. Så den var nemlig fælles med Provianten og så kulturhuset. Og den ville vi gerne have skilt ad. Ja. Så det fik vi der. Ja. Ja. For Ja. Og det har været rigtig godt, for så fik vi ligesom et lille et vindfang med til butikken. Ja. Det var smart. Og fik malet og lagt gulv og Ja. Så har vi et lille udvalg, der laver ny belysning, når vi synes det og sådan. Ja. Vi har mange forskellige små under udvalg. Ja. Ja. Hvordan driver man, altså hvordan driver man i praksis en butik udelukkende med frivillige? Jamen, øh, vi er cirka 35 frivillige tilknyttet. Ja. Og de 2025 stykker er med til som butiksvagter. Altså butikken har åbent alle årets dag. Øh, om morgenen fra halv til 10. om eftermiddagen fra halv f til syv. Mm. Øh, alle dage. Og der er så en vagt, en frivillig på hver vagt. Mm. Øh, og men det er kun den ene ting at stå i butikken og passe kassen øh og kunderne, fordi der er jo utallige andre funktioner. Der skal købes ind, og der skal gøres ren, og der skal føres regnskab, og der skal dit og dat, alt muligt, der der jo også skal løses. Og vi har jo altså vores vareudvalg, der er almindelige dagligvarer, som vi enten køber igennem Superbrusen eller igennem Rema i forborg. Øh, dem i Rema, dem tager vi selv ind og handler. Dem i Superbrusen bestille M, og så kommer de, leverer de dem. Okay. Øh, men så har vi rigtig mange forskellige specialvarer her sommeren igennem har vi som noget nyt grøntsager fra Øko Økoen på Bjørnø. På Bjørnø. Ja. Øbo. Ja. Økobo på Bjørnø. Øh, vi har Ja. Hansen is. Vi har Vi fik vildt kød som noget nyt. Det kan jeg. Ej, hvor lækkert. Vildt kød. Ja. Ja. I pølser eller i i i kødhakket eller tæren og sådan noget. Øh, vi har øh landkyldinger, vi har forskellige andet kød, vi har special øl fra Ørbækkervindinger og og Midtfyn. Midtfyn også. Ja. Ja. Ja. Vi har special vine. Øh, og det er da alle sammen nogen der. Vi har special ostet fra Sinaj. Ja. Ja. Øh, vi har også noget det det er da alle sammen nogen som den handler der og han handler der og så kan og står står for det. Ja. Øh, så så ja, det kræver rigtig mange. Og der er selvfølgelig mange, der har mange forskellige funktioner. Vi skal også kontrollere datoer på alle ting. Ja. Ja. Og priser og Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Og vi har også souvenirs altså og børnelegetøj. Især om sommeren så får vi solgt meget af det til strand og sådan. Ja. Ja. Fiskenet og Ja. alt muligt. Og så har vi vi har jo også Uffe der drejer. Ja. Og vi har keramik fra en lokal keramiker. Ja. Vi prøver at få lokale varer. Vi har marmelade overfor Avanakø. Ja. Ja. Ja. Så vi prøver lokale varer. Ja. Ja. Og og jeg tænker det er vel typisk ting, der koster lidt mere, fordi det er nogen, der har gjort sig mere ud af. Ja. Ja. Kan kan man godt sælge det? Ja. Okay. Vi har scaffe. Ja. Specialkaffe der. Ja. Der er en efterspørgsel. Det det så det er ikke fordi folk skal have det billigste. Nej. Nej. Altså det er det jo også fordi der bliver også hentet øh et eller andet en pose mel. Øh øh eller en pak. Ja ja ja jeg er en pak gæ til to kroner. Ja. Hvis de lige skal bage. Men men der er altså også en del der tager den økologiske gær til seks kroner. Okay. Ja. Øh, bare som illustration. Ja. Øh, altså der er mange der. Og så jeg har et eksempel, som jeg synes er så herligt, fordi flere som i træk, når jeg har været bad disken i Provianten, så kommer der en bestemt sommerhusejer ind, en dame. Ja. Og hun køber, jeg tror det er en seks pakker af det her hakkede oksekød. Det skal hun have med hjem til sin mor i i Aarhus. Og det kræver hun hvert år. Ja. Så det er en del af Ja. Ja. Ja. Det er sjovt. Det er sådan nogle småting der pussig at se. Vi har kunder fra FB for eksempel som kommer ud fordi vi har nogle nogle sådan gårdkyllinger. Okay. Altså kyllinger det er en en helt kylling vejer af 3 kilo. Okay. Så det er det er virkelig kvalitetsskød. Øh hvor folk kommer kørende længere væk fra, fordi de ved vi har den. Ja. Øh. Ja. Og er det sådan, I har en holdning til hvilken kvalitet af var I vil have? Ja. Ja. Ja. Og nej. Ja, vi drøfter hertil, fordi vi har både økologisk mælk, det har vi mest af, men vi har også konventionelt mælk. Okay. Øh, og og det er fordi, der er nogen der egentlig så vores holdning siger, vi vi skulle have økologisk mælk, men der er altså også en del af vores kunder, der der foretrækker den lidt billigere konventionelle mælk. Og det er jo ikke det er jo ikke der, det er jo ikke folk gør jo ikke stor indkøb. De kommer jo ikke at fylde bilen med var hen fra os, så nogle gør lidt større, men men ellers er det ofte det, man lige mangler. Ja. Nu sagde I det med du du vidste for eksempel, at der var nogle sejlere, som ikke ville komme, hvis ikke der var proven. Ja, det er der flere, der har sagt. Hvad Hvad med jer selv? Altså hvis hvis den ikke var der, kunne man så ikke bare køre ind til Forborg og handle? Jo, så længe man kan køre en bil. Ja. Men hvor længe kan man det? Ja. Og vi har jo også ældre mennesker, som ikke kan komme til forborg. Og og nu er de så vi der var tre ældre damer, som vi kaldte rollatorbanden. Ja. Ja. Og de kom hver der havde vi så også hentede vi ugeblade, så hver tirsdag morgen, så kom de tre damer øh med deres rollator og hente ugeblade, og så købte de en af de store dyre øl. Aha. Og den tøffede de så ned på havnen, og så sad de på deres rollator og delte den øl der. Ej, hvor hyggeligt. Ja. Så de efterhånden Ja, de er døde alle tre nu. Ja. Okay. Men det var jo en hjælp for dem, fordi øh jeg har stadigvæk kontakt med gamle Markit, som var i det hus, der blev oversvømmet, som nu er i korent på plejehjemmet. Og hun har hele tiden sagt, jamen hvis jeg ikke havde provianten, så kunne jeg ikke få købt ind. Mm. Så det er jo ældre mennesker, der ikke kan tage bussen, skolebussen ind eller ikke kan med flex øh taxa og så bæer ting og sager. Så ja, så så det er en vigtig det er det bestemt. Ja. Hvor mange kommer så altså hvor mange kunder har I, hvis man kunne sige det på den måde sådan i løbet af kommer der altid en kunde der, når I har åbnet mig om morgenen eller eftermiddagen? Nej, jeg har haft en dag, hvor den eneste kunde det var mig selv, der købte liter med hjem. Det og det har vi alle sammen prøvet om vinteren. Om sommeren der altså der står folk somtid i kø inden vi når vi kommer ned og åbner butikken om eftermiddagen. Øh vi har i øvrigt også øh frispagt morgenbrød her hele sommeren igen øh fra vest vesteport bageri øh som er meget eftertragtet. Øh det det er om vinteren det er der der er ikke mange kunder. Men vi har åbent alle dagene. Ja det er et princip. Ja, det er det. Det har været oppe at vinde et par gange, men nej, hver dag. Det skal man regne med. Ja, uanset. Ja. Ja. Ja. Og og hvorfor det? Hvis jamen, hvis det en gang er indgret, at butiksåbningstiderne, det er det, så er det farligt at lave om på det, tror jeg. At de så kommer til en lukket butik, så vil de tænke, nå, men de har jo alligevel ikke åben. Behøver ikke at gå derop. Så ja, så der er nogle vagter, hvor der er langt mellem kunderne, men altså så får man rydt op på hylderne og der er andre stø lidt af eller vaske et gulv eller noget. Ja. Ja. Og hvordan har provianten det så? Kan den kan den leve? Ja, det kan den. Øh, jamen øh, vi har de fleste år et et mindre overskud. Øh, så så det kan den øh vi skal jo ikke vi skal jo heller ikke have et kæmpe overskud, men men et øh et mindre overskud skal vi helst have. Altså vi har en stor og hedder markise. Jo, den er lige gået i stykker som lige blæst i stykker. Og ingen forsikring der digten. Så så der skal nok lige bruges sådan 30 35.000 på den. Ja. Det er mange penge i vores økonomi. Ja. Øh ja, så men man kan jo sige gennem årene, så har vi jo oparbejdet at vi selv har købt alle ø hårde altså inventaret. Ja. Så så der har vi har investeret det i butikken. Ja. Ja. Ja. Og hele varelag og vi jo også altså der der er trods alt noget varlag og sådan der er ingen gæld. Nej. Nej nej nej. Ikke en kron. Er det også et princip eller øh er det mere altid? Det har altid været sådan. Ja. Ja. Så ja. Det piller vi ikke ved. Nej, det er bare sådan, det skal være. Ja. Hvis vi nu vi kigger på Dyreborg i fremtiden, hvad skal der gøres? Hvad kunne I godt tænke jer der der altså hvor vil I lægge jeres fokus sådan og og hvordan ser det ser det ud? Lyst eller nu er du yngre end mig, så må du hellere svare. Det synes jeg, det gør. Altså ind imellem når jeg kan se at vagtplanen ikke er besat til provianten, så tænker jeg, uha, kan vi blive ved med at klare? Øh, det har jeg tænkt mange gange i det år, jeg har været formag. Eller nej, halvår. Øh, men vagt vagten bliver besat. Den bliver besat. Det kan være det er det er to timer inden, men den er der. Øh, og og og det får mig til at tro, at øh at det kan det kan bære. Og ikke kun i Provianten, men også i i de øvrige øh ting der foregår. Mm. Vi har, vi snakker somtid om, at vi har, jamen vi har kulturhuset, som er ældre øh etablissement øh som er drevet og provianten er drevet af frivillig, og så starter både byggeriet og rum Dyreborg op. Bliver det nu en konkurrent til os andre omkring eller ikke til os andre, fordi vi er en del af det hele. Bliver det en konkurrent i forhold til frivillig? Hvis de skal bruge frivillige, betyder det så, at der smutter nogle frivillige fra Provianten? Mm. Øh, har vi frivillige nok i byen? Nu kan vi se, nu er saunaen jo lige startet eller ved at starte op, og og en del af dem, der er gået ind i styregruppen omkring dem, det er nogen, som ellers ikke Mm. har været med eller meget med i de øvrige. Okay. Og og det siger mig jo at øh at jamen de har ikke gidet at være med til at lege Kømand. Nej. Men de vil gerne øh de vil gerne drive en sauna. Ja. Øh fordi det synes de er mere spændende at gå i sauna som at stå i købtik. Og sådan er vi forskellige. Ja. Og og og det siger man, at jeg er ikke længere så nervøs. Nej. At tror at engagementet er der. Så så så og det kan da godt være på et eller andet tidspunkt så er der så så er der noget der ikke fungerer, men så er der kommet noget nyt til. Hvem er det typisk der flytter til området? Hvem er det der flytter på Dyreborg? Jamen det er jo blandt. Det er blandet. Altså øh på vores gade der er lige solgt tre fire huse, fire huse efter at at vi flyttede til for halvandet år siden. Øh, vores nærmeste nabo, det var nogen, der boede lidt udenfor. Øh, som ville ligner ind og have noget mere overskueligt. M m m øh et hus længere nede af gaden end jeg tror han læge fra Københavnsområdet. Mm. Jeg købte det og bosat sig der et hus tak længere hen. Det det er nogen der kø fleksboligen. Lidt yngre, altså yngre i forhold til os andre på Dyreborg. øh par der der har købt det øh ovre på den anden side som er vist nok omtalt tidligere og sådan et par der der vil flytte der til når de er færdig med at arbejde. Mm. Og ja der der kommer også enkelte Ja familier. Ja det gør øh som som er kommet til. Ja. Ja. Øh et par huse nede på fiskevinget der er købt det ene af et forholdsvis ungt par. Ja. som som er ved at bygge det en gammel margarinefabrik. De er ved at lave til beboelse. Øh, og det tager lidt tid, for de bygger det selv. Øh, et andet hus dernede et øh et sådan par i hvad er de 50'erne der, det er farligt at sige, hvis de nu ser udsendelsen. Øh, som ø som også har sat huset en masse i stand, men har et hus her ved Svendborg. de skal have solgt før de kan flytte det til. Så meget forskelligt, hvem der flytter til. Men men man kan både komme af med et hus og man kan købe et hus. Ja. Altså der er et et flow i Ja. Det det er der. Øh øh nogle huse er svære at sælge. Ja. Ja. Det afhænger prisen. Ja. Ja. Ja. Altså men men det kan både være dem til 6,5 million eller dem til 1,3. Det kan være svær at sælge. Ja. Ja. Ja. Altså der øh men for det meste så bliver de solgt og somtider ret hurtigt. Ja. Det virker som om I begge to er på Dyreborg til I ikke er ham her. Som sagt jeg vil helst bæres derfra hvis jeg kan bestemme selv. Ja. Altså med mit kendskab til mig selv og min hustru øh så vi har boet rigtig mange steder, men vi har som jeg sagde til til en af vores naboer for nylig, hun spurgte efter, om vi havde nogle flyttekasser. Nej, vi har ingen flyttekasser. Vi skal ikke flytte mere. Det er [ __ ] Men øh man skal aldrig spå om fremtiden. Nej. Nej. Man skal aldrig sige aldrig. Nej. Hvad er det, man finder i Dyreborg? Hvad? Altså hvis nu vi lige skulle tiltrække nogle nye øh her, hvad er det for? Det er det hele. Det er det hele. Ja. Det er en natur. Fantastisk. Bare mennesker, sammenhold. Ja. Aktiviteter og fællesskab. Ja. Virkelig som om det blomstrer. Det vil jeg nok sige. Ja. Det er virkelig. Ja. Og så vi har altså ikke mere end fem se kilometer til forborg. Er ikke mange skal vi dog efter. Nej. Nej. Ej. Undskyld undskyld undskyld undskyld. Jamen der er jo ikke mange af os der handler alle vores varer i Nej, selvfølgelig gør vi da ikke. Vi er nødt til det. Ja. Ja. Ja. Jam. Jeg ved vi har noget der hedder Hornellands Avis. Ja. Og det er en avis der kommer fire gange om året som indeholder alle de sportsklubber der nu er altså og som tager alle foreningerne med og som er kirkeblad også. M. Ja. Og ø det er jo primært oppe i horne at det foregår. Men når vi skal lave kalender, så siger de hele tiden, jamen I har så meget ude på Dyreborg. I har så meget ude på Dyrborg. Ja. Der fylder I godt. Ja, det gør vi. Altså både byggeriet og og Byrum Dyreborg har jo også, nu vi nævnte, at de de havde sådan en stor sommerrok. Ja. Ja. Ja. Men men de har jo også masser af de her forskellige vandaktiviteter. M øh altså de driver saan, men har jo også en en bådbro, badebro. øh som hører under dem. Øh og de har kajakudlejning og paddlebards og sådan noget. Man man kan lege og møde lokaler. Og det efter de skal også til at starte sådan weekend øh caféagtig. Nå. I i meget lille stil tror jeg nok. Ja. Ja. Og så har vi selvfølgelig også nede på havnen der kaffe kaffesur. Kaffesturet. Vi havde jo den her frygtelige storm der i oktober for to år siden, som raserede hele havnen. Nå. Og der var også et hus, der ligger lille træhus, der ligger midt på på havnen, som hedder Valhalla. Hed Valhalla, men det forsvandt simpelthen. Nå, og så er der jo en ildsjæl, der så efterfølgende får lov til at finder ud af, at øh han bygger et lille skur der, hvor Valhal lå. Nå ja. Et rigtig fint lille skur. Ja. Og der sælger ham og hans veninde så ø lørdag søndag på når de har bagværk og noget henover, så har de åbner de op fra sådan 13 til 17 eller alt efter hvad de nu har lyst til. Ja. Med kaffe og kage. Og der kommer mange. Ja. Der kommer de ned på på havnen der. Ja. Ja. Der kommer vi jo skal jo ned og have kaffe. Ja. Ja. Ja. Ja. Hvor meget er I er i altså naturen, hvor meget betyder den der i på Dyreborg? Ja, altså jeg kunne ikke ånde uden at jeg kunne gå ud og bare glo. Ja. Ja. Ja. Jeg tror den betyder meget for mange mennesker dernede, fordi der bliver gået ture. Og jeg ved også at der kommer mange kørende fra Forborg for eksempel og parkerer og går ture. Mm. Så ja, det er der der der bliver naturen brugt virkelig meget. Ja. Med kaffeskuet, fordi man kan sige, det mangler vi jo egentlig på Dyrborg. Der er ikke øh hvis man kommer udenfor som turist udenfor proviant til åbne tider. Man kan ikke købe en kop kaffe, man kan ikke købe en is eller en øl eller stod vand. Øh, det det det kan man ikke. Der har vel før været et ishus nede ved havnen, så vidt jeg har hørt. Velbesøgt. Ja. Men men øh men det er det ikke rigtig basis for. Nej. Der er alligevel ikke folk nok til det kan gå. Men der er så muligheder der i kaffehuset. Ja. Ja. Is. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Og altså i butikkens åbningstider, så sælger vi jo selvfølgelig også kaffe. Ja. [Musik] [Musik]