Velkommen til Fyn TV. Danmark er et foreningsland, og det er en grundsten i det danske samfund, at vi forsamles i fællesskaber. I udsendelsesrækken fynske fællesskaber kommer du til at møde nogle af de mange ildsjæle, der med deres frivillige arbejde er med til at drive de mange foreninger, vores land er så rigt på. Hvert år smider landets butikker op mod 100.000 tons mad ud. Mad som egentlig intet fejler. Måske er emballagen gået i stykker, eller sidste salgsdato nærmer sig, men indholdet er stadig friskt og fuldt spiseligt. I foreningen Madtutten i Svendborg har man taget sagen i egen hånd. Her samler frivillige kræfter den overskudsmad, som ellers ville ende i skraldespanden, og giver den videre til enhver, der ønsker at bekæmpe madspild. Og det koster ikke en krone at handle i madtutten. Men madtutten er mere end bare maduddeling. Det er et fællesskab, hvor man mødes, deler oplevelser og mærker, at man ikke står alene. Det er historien om at skabe værdi ud af det, andre har kasseret, og samtidig gøre en forskel i kampen mod madspild. Vicky Debora Didriksen, der er næstformand i Madtutten i Svendborg, er i studiet for at fortælle om foreningens arbejde. Hvor kommer madtutten fra? Hvor kommer ideen fra? Jamen ideen kommer jo fra Ja, der er jo mange initiativer rundt i landet øh med madspildsordninger, ikke, som vi har været inspireret af. Øh, så egentlig var det jo sådan nogle der hed SSL, som er landsdækkende øh stopspild lokalt. Øhm, men de er ikke i Svendborg. Okay, så derfor og så derfor så tænkte vi at ø vi vil gerne have noget i Svendborg der er sådan madspilsrelateret, fordi det var virkelig noget vi gik op i at ø vi har en masse ressourcer ikke også som vi gerne ville have ikke gik til spilde. Mm. Øh og så er det sådan med SSL tager penge for det. Vi ville gerne have noget hvor man ikke tog penge for det. Mm. Ja. Så vi vil gerne have det fuldstændig. Det vi får gratis, det giver vi gratis. Mhm. Så det var der, vi blev inspireret til det til at at lave sådan en forening hernede i Svendborg. Lad os lige prøve at gå ind på madspilsområdet og så prøve at få lidt ikke nødvendigvis tal på, men sådan lidt ide om hvor slemt er det. Nej, det er det. Men det er jo relativt slemt, er det ikke? Det er det ikke meget meget mad, der går til spilde, og hvorfor gør det? vanvittig meget mad, der går til spilde. Altså hvorfor det gør det, altså det kan man jo sige, der skal jo være et vist udbud i butikkerne for at vi kunder, vi gider at gå ud og købe noget. Altså det skal jo se pænt og ordentligt og præsentabelt ud. Og så kan man sige, ja, men behøver vi 25 slags rullepølse, eller behøver vi i virkeligheden så stort et udvalg, ikke? Så derfor så fordi at butikkerne indkøber og det skal se pænt ud, så derfor så kommer der meget madspild, for de kan jo ikke sælge det. De er blevet meget bedre til at købe ind nu vil jeg sige. Altså vi oplever ikke så mange så meget spild nu, som vi gjorde før i tiden, eller som vi har set før også. Så og er det er det kun et spørgsmål om, at de er blevet bedre til at købe ind. De de nu kan man jo også købe det nedsat. Altså der er jo sådan Ja ja ja ja ja, det er jo det der er. Men jeg ved ikke om altså kan jeg svare rigtigt på det? Jamen jeg tænker jo at at vi er jo forbrugere og vi har ikke så mange penge heller så vi køber heller ikke så meget og jeg ved ikke om de har fulgt med butikkerne med. Altså der det tager jo en vis periode at nå frem til at finde ud af nå vi har ikke så mange penge eller det er blevet dyrere så kan vi ikke købe så meget og sådan noget ikke. Så proportionelt. Jeg ved ikke om det sådan er sådan der det hænger sammen, men det er jo interessant at der så stadigvæk alligevel er voldsomt meget madspild. Mm. Jeg bliver jo nødt til at stille det helt åbenlyse, men samtidig lidt bøvede journalistpørgsmål. Ja, gør det. Hvorfor gør det noget, at vi smider mad ud? Ressourcer. Det er jo sådan at øh altså hvis vi alle sammen går og spilder alting, ikke også, så bruger vi rigtig mange ressourcer worldwide. Der bliver produceret jo mad, og der bliver produceret alle mulige ting, som vi bare smider ud. Og det er jo voldsomt ressourcespild på verdensplan. Altså det er jo ozonlaget, og det er jo træerne, og det er jo det hele altså. Så vi skal jo tænke globalt og spise lokalt, kan man sige. Ja. M. Mm. Ja. Og så er der vel alle mulige, hvad kan man sige, øh, ting, der hører med, at, at hvis der er dyr, som har ladt livet, så fortjener det måske også, at vi spiser Ja. Ja. Altså det, den vinkel kan man jo også have på det. Altså det er da det er da meget forhåbentlig det, man også tænker på, ikke? M altså, men det altså men men I kommer ud af et ressourcespørgsmål oprindelig? Ja. Og det et ressourcespørgsmål er jo også etik. Altså så det så det er slet ikke dumt at sige, at det også er det, fordi selvfølgelig er det det handler om det hele. Øh, som jeg siger, det er jo sådan en det er jo ikke kun kornet på marken, vel? Det er jo det hele, vi tænker. Mm. Lad os gå tilbage til jeres historie. Så så I vælger at det skal være jeres eget kan man sige koncept fordi det er gratis og det skal I ikke svare nogen noget for. Nej. Hvad hvad hvad sker der så? Hvem er I på det tidspunkt? Og hvad gør I? Vi er tre kvinder. Fire kvinder er vi jo. Det er fordi, jeg tæller jo ikke mig selv med når vi sidder der og tæller rundt om bordet vel? Ja. Nej, det er rigtigt. Nej. Men vi er fire kvinder. Øhm. som hvororaf to af dem har stiftet bekendtskab med det der SSL, som ville starte noget her i Svendborg. Mm. Øhm. Og så tror jeg, jeg tror bare vi er sådan nogle mennesker der altså tre af os kendte hinanden i forvejen. Og så var der en vores formand, som vi ikke kendte øhm som alle sammen brænder for at gøre noget for for verden, for madspild, for for altså for at ressourcerne ligesom ikke skal gå til spil. Hvad var dit spørgsmål? Jamen det det var det var egentlig hvordan i altså hvordan kom i eg til at snakke om det hvordan altså kan du huske den situation hvor i begyndte at sidde og snakke om vi sad ved ø vi sad ved vores kassers køkkenbord og snakkede om hvad gør vi hvad skal vi nu nu bliver det ikke noget til med de andre kan vi overhovedet gøre det her altså vi er fire mennesker hvad indebærer det egentlig ja så vi sad der ogog spiste madspilsmad som vi nogen havde været ude at skrald øh og sad og spiste viste det og sad og og talte om kan vi gøre det giver det altså er det en mulighed for fire mennesker at gøre det her det synes vi ikke det var men det blev det og det blev I simpelthen nødt til eller nej vi blev ikke men det men vi vi kunne ikke lade være med at prøve at undersøge området altså om der var mulighed for at gøre det her i Svendborg fordi altså Svendborg er en københavnerforstad ikke altså Det er jo sådan, så der kommer rigtig mange mennesker hertil, og vi er mange mennesker, og der er hippbier over det hele, og vi er altså så på den måde, så burde vi jo kunne gøre det her, ikke? Og få det her til at at fungere. Ja, det gjorde det så lidt. Og og og hvad skete der der? Altså, hvordan gik I i gang? Og hvad lærte I undervejs? Åh nej. Oh my god. Det det har været Må vi høre nogle fejl? Jam, men det har været meget, meget langt år, ikke? Fordi at der er mange ting, man skal lave. Altså, når du starter en forening, så er det jo, og du er fire mennesker, altså øh, hvad skal hvad skal vi lave? Nå, skal vi, Nå, vi skal også have en generalforsamling, og vi skal også have, og så skal vi faktisk have lavet nogle vedtægter, og vi skal have alle mulige numre, og vi skal være i Fødevarestyrelsen, og altså der er så man bliver jo halvprofessionel. øh øh butiksbestyr af det her, ikke? Fordi at det er øh der er så mange ting, som man skal gøre. Vi startede med at være at mødes hver uge simpelthen i Jeg tror vi mødtes hver uge om onsdagen i hvad det været et halvt år, fordi vi skulle have alting til. Vi skulle have jamen hvordan får vi hvordan får vi lokaler? Nå, men vi må hellere gå rundt og spørge alle mulige, hvad vi gør. Øh, så vi var jo henne ved nogle ejendomsmæere, og vi var rundt alle mulige steder for at finde ud af, hvad fanden gør vi? Hvad pokker gør vi nu? Vi skal have, vi skal have gratis lokaler, fordi vi har jo, vi kan jo ikke have udgifter. Mm. M fordi vi har jo ingen penge. Altså vi giver gratis ud, og så regner vi også med, at vi kan få noget gratis, når nu vi laver sådan et projekt. Det kan man ikke bare sådan lige. Man man får ikke noget bare sådan lige gratis, vel? Altså det gør man ikke. Øhm, vi kunne få noget til sådan lidt små penge, ikke? Men altså okay, det vil sige, så skal vi så søge nogle fonde, men man kan ikke søge fonde, hvis det er, at man skal bruge det til altså til til drift. Mm. Oh my god. Så skal vi finde ud af, hvad gør vi så? Nå, skal vi så så må vi have støttemedlemmer? Men hvis vi skal bruge 4000 om måneden, så så skal vi alligevel have mange, ikke også, støttemedlemmer, og så skal vi have vi var ude i mange forskellige måder at at finde lokaler på. Øhm. Ja. Og det altså alle Ja. Der var det var bare jeg synes det var op ad bakke til sidst, hvor man tænker det kommer aldrig til at ske det her. Altså der er ingen, der er ingen mennesker der vil hjælpe os. Kommunen vil ikke hjælpe os. Der er ingen, der vil hjælpe os. Der er ikke nogen, der vil give os et lokale. Mm. eller selvom vi gør noget godt og selvom vi gerne vil gøre noget godt, ikke? Altså, men så var det, at vi simpelthen vi tog ned i frivillighuset også. Ja, der tog vi også ned, og så sagde de: "Ja, men prøv nu at gå derhen, og prøv nu til Hanne Klit, og prøv nu den ene, og prøv nu den anden, og prøv nu den femte og den syvende." Og vi skrev til alle politikere, at ø prøv lige at høre her nu, I må simpelthen hjælpe os. Mm. Ja. Og det gjorde de så på en eller ret sagt abisk jord jo. Abis dem vi er under oppe på oppe i byhaveparken. Byparken, ikke byhavepakken. Bypakken. Mm. Øhm. som stiller lokaler til rådighed. Det er jo en, jeg synes ofte man hører det her, når man taler med folk, der har foreninger, at det er, det er besværligt. Det er besværligt at finde en bank. Det er besværligt at at få konstrueret en forening, overholde reglerne, blive hvidvask godkendt og alle de der forskellige ting. Kan du prøve at fortælle, kan du prøve at fortælle, hvad modstandene er der, eller hvad, hvad er det, man skal altså realistisk, hvad er det, man skal overkomme? Øhm, jamen du skal have energien til at stå og parlamentere og eller være ude og finde dem, der giver det, altså i bankerne for eksempel. og dem der giver den bedste øh hjælp til til øh til foreninger, fordi der er mange, hvor man får det første gratis, og så skal man have et kort og sådan noget, altså et betalingskort, og så koster det lige pludselig penge, og så koster det 1200 kr. om året, og så tænker man, what? Mm. Jeg river mig selv i håret, fordi det det har vi jo ikke. Hvordan skal vi få det? Mm. Øhm. Og så jamen der i det hele taget og så skal du ind til, altså du skal jo have etableret dig, altså etableret alle mulige ting og sager. Øh, prøv lige at spørge igen. Hvad var det, du sagde? Jamen, jeg tænker på, hvad skal man ligesom igennem for at kunne lave den her forening, og hvad er modstanden eller modstandspunkterne eller hvad kal? Ja, det er jo det. Modstandspunkterne. Ja, det er fordi det har været Ja. Det vi har gjort vi, fordi vi har mødtes øh hver uge, og det er en af punkterne også, kan man sige, det der med at mødes rigtig ofte, fordi vi skal have alting øh igennem vores altså sinen, kan man sige, ikke? M øh og tale sammen omkring, hvad det er, vi gør, hvad det er, vi skal gøre. Og øh altså jeg synes det har været øh svært at få altså oprette vide hvor vi skal oprette os. Hvor skal vi oprette os? Hvad skal vi gøre? Nå okay vi skal gøre vi skal faktisk have et CVR-nummer. Vi skal faktisk have øh altså lokaler. Vi skal have et hvad hedder det? Når nu det er mad, så skal vi have et hygnebevis, fordi vi skal kunne sige til nogen, at de frivillige der kommer, der skal vi kunne sige, når man skal gøre sådan og sådan for at holde kølekæden for eksempel. Så vi skal, der er ting, man skal have og som skal, og heldigvis kan man sige, det havde to af os i, så det er jo det var meget godt på den måde. Det havde I i forvejen. Det havde vi i forvejen. Ja. Et hygegenbevis. Øhm. Ja. Så er der bare ja, penge. Jeg vil sige penge, penge er det store øh problem, fordi man ikke må bruge noget til drift. Øh, så hvis man ikke kan få noget gratis, øhm, lokaler, poser til at pakke ting ind i, øhm, renovation, altså alt det der, det skal vi jo, hvis ikke man kan få det, Mm. så står man jo der, og så kan man ikke komme i gang. Ja. Og det er vel også en del af af altså både fonde ogog politikere Mm. er jo ikke ret vilde med at give penge til drift. M m. Og og så vidt hvis man spørger dem, så siger de jo, de er bange for at forpligte sig til noget. Og det ser altid grimt ud, når man så tager driftsmidlerne og lukker et eller andet, fordi de skal bruges til et andet sted, ikke? Ja. Ja. Ja. Men hvad hvordan løser I det? For det første har Abis jo sagt til os, at vi får øh indtil øh indtil januar Mm. er vi gratis med det hele oppe i bypakken 45, hvor vi er øh for at komme i gang. De vil simpelthen for at hjælpe os i gang. Øh og så kan man sige, nu beviser vi os vores vejr, ikke? Altså det der med at vi nu kommer der ø 100 mennesker om ugen og henter mad, ikke? Altså i går var der 95 og hente mad, ikke? Altså så vi det det bliver mere og mere flere og flere mennesker der kommer. Så man kan sige hvis når så vi når januar og AB siger ej det har vi ikke lige råd til, så står vi jo med håret i postkassen, fordi så så ved vi jo ikke hvad vi skal gøre. Driften er jo netop den der store post, hvor man siger, jamen øh, hvis vi kan få nogen til at sponsorere os, for eksempel hvis man kan få en elektriker til at sige, jeg jeg betaler gerne udgifterne i den her måned, så kan jeg få en tømmer til at sige, nå, men så gør jeg det i næste måned og så videre. Sid, hvis man kan lave sådan nogle sådan nogle ting, ville det være rigtig godt. Det bedste ville være, hvis kommunen sagde, prøv at hør, det her projekt, det styrer I, det kører så godt. Vi har jer, ikke også? Ja. Ja. Ja. Det var, det var, kan man sige, den svære side af det. Hvad har været Hvad er den gode side? Nu siger du 100 mennesker kommer og henter mad. Mm. Det er juleaften hver gang du er på arbejde som frivillig. Altså hver gang du er deroppe og dele mad ud. Det er Vi har jo også haft de store uddelinger som jul og påske og sådan noget hvor vi får rigtig meget ikke 250 mennesker og henter gratis mad. Og det er så om aftenen. Men når du står i, når du står op ved de mennesker, som står forventningsfuldt derude i i regn og slud, og posten skal ud og alt muligt, altså så står de simpelthen og er altså forventningsfulde. Og når de går derfra, så er de glade. Og når jeg har været med til at dele mad ud, så er jeg glad. Mm. Jeg har lagt to en halv time af min tid i at hjælpe øh ja mange mennesker, ikke også? Og alle de snakke man får med alle de vidunderlige mennesker, som kommer og henter og alle vores frivillige, altså det er jo helt crazy så mange frivillige der er som altså vores frivillige er bare de bedste frivillige. Det er de. Øh, vi kunne godt tænke os flere. Ja. frivillig helt sikkert. Men øh og det er faktisk sådan at dem der har brug for mest hjælp er dem der hjælper mest. Nå ja. Vores frivillig. Det er simpelthen sådan det er. Kan kan prøve at sige noget mere om det? Jamen det handler om at øh vi har mange ø frivillige hos os. Øh, vi har også mange, der ikke sådan er udfordret af noget, men mange er udfordret af noget som, men de er de dem, der hjælper allermest. Det er så crazy. Det er så fedt. Så hvis vi tager ø hvis vi hvis vi begynder med de frivillige, hvordan får I dem? Hvad får de ud af det? Ja, de frivillige får jo altid, altså man kommer jo, man kommer og henter, det er borgerne der får først, så får de frivillige det samme, som borgerne får, og så hvis der er mere tilbage, kommer man ind i anden runde og får. Mm. Så sådan er det. Så de frivillige får altid den samme mængde som dem, der står udenfor. De har også været i gang og de har ordnet alt muligt. De har søneret grøntsager og pakket brød og altså alt muligt rigtig fedt. Så og hvordan får vi dem? Øh, Facebook netværk. Mm. Vi gør, hvad vi kan for at få øhm få det ud så langt ud som overhovedet muligt i forhold til frivillige. Og der er jo også chauffører. Chaufførerne henter om formiddagen. Der henter de alt den mad, som vi deler ud om aftenen. Mm. Og de kommer jo med deres egne biler, med deres egen benzin, for det er også gratis, altså. Men de får så den samme mængde mad, kan man sige, når når de er der også, ikke? I starten var der ikke så meget, fordi der var vi ikke, der havde vi ikke så meget at give dem, men nu har vi sådan rigtig godt at give dem, ikke? Så så det er det hele er på gratis og frivillig. Altså helt øh low key. Der er nærmest ingen penge i det her. Der er en der er ingen penge. Altså vi har fået nogle fonde, og de fonde har vi købt øh der har vi købt ø fryser og køleskabe og så videre og så videre og så videre. Øh, poser har vi fået sponsoreret øh til at pakke i. Og altså vi gør alt, hvad vi kan fuldstændig som om vi ingen penge havde, og vi har jo ikke, altså vi skal jo heller ikke have, for der er ingen, der skal der er ingen, der skal have penge ud af det her. Men vi skal selvfølgelig have til nogle poser og noget en gang imellem, ikke? Altså, men det må vi jo så finde ud af. Det er jo det, der også er det hårde arbejde. Det er jo at finde ud af, jamen hvad gør vi så, når vi ikke har poserne? Mm. Hvad for nogle penge har vi penge? Okay, vi har 1200 kr. Det vil sige, hvor mange kø så vi, men vi skal også have, altså vi skal sådan hele tiden prioritere, hvad der er vigtigst, ikke? Så det de frivillige som som I så får øh bliver det sådan lidt altså det lyder jo næsten som om at det er lidt en livsstil at at så møder de op og så arbejder de og så kommer de kørende og så videre. M m det det er alligevel noget det er meget det er vanvittigt stort arbejde de ligger i det. Ja, men altså man har nærmest lyst til at sige, det er sådan en lille, det er sådan lille, det er sådan lidt familiært på en eller anden måde, fordi det er mega hyggeligt at gå der og snakke med dem og eller med dem. Vi snakker med hinanden, ikke også? Ja. Ja. Fordi den ene er ikke mere værd end den anden op. Vi er også frivillige, kan man sige. Vi er også frivillige. Det er bare os, der har startet det. Men vi er stadigvæk frivillige, ikke også? Ja. Så. Og vi er ikke mere værd, og vi gør meget ud af, at det hele er mega retfærdigt, og at det hele er behageligt at være i. Så der er ikke noget med, at der er nogen, der skælder ud eller noget som helst. Men altså, det er også det der, altså det er jo det der, der står vi jo som tutmødre, kalder vi os. Mm. Også der ligesom står og har har skal hjælpe med uddelingerne. Altså, der har vi sådan det overordnede ansvar. Og hvis der så sker noget, hvor folk bliver lidt stresset eller noget, så er det jo vores job at være sådan leder, ikke? Hvor vi går ind og siger, vi klarer det. De får ikke noget derude, før at ø vi alle sammen er klar og sådan noget. Eller det kunne man sige, ikke? Ja. Og så har vi et mega retfærdigt øh system. Vi har sådan et nummersystem, så der er ikke noget med, at man øh man skal ikke komme og stå i kø. Nå. Fordi det behøver man ikke, fordi man kommer ind i den rækkefølge et nummer bliver bliver læst op, ikke? Altså okay, så kan man komme der er et kvarter, hvor vi deler numre ud, og så har man fået et nummer, og så kan man sætte sig ned, fordi man ved aldrig, om det er nummer et eller nummer 15 eller derimellem, der kommer. Okay. Så sidder man alle er i ro. Ja. Sådan stille og roligt. Det var da en god ide. Ja, ikke? Det er sådan helt, jamen det er fordi det er så fordi det giver så meget ro, at det er så retfærdigt og man ikke skal stå hvem kom nu først og nå nej. Og så kommer der jo oftest sådan noget med at man kan blive sure på nogle andre fordi de kom først eller så skubber de den ene eller altså det gør de ikke. Det gør de ikke hos os. Hos os der er de glade. Er der det samme i alle poserne? De bestemmer selv hvad de skal have jo. Nå okay. På den måde man kommer ind. Altså vi har et udvalg. Vi har grønt, og så har vi kølevarer, og så har vi kolonialvarer, og så har vi brød. Okay. Ja. Og så kommer man ind, og så kan man sige, nå, men vi har talt, hvor mange stykker vi har for eksempel, og så står der 65 mennesker. Okay, det er tre til hver her på den her. Så bestiller, okay, så vil jeg gerne have en operacine eller og hvad der nu er, ikke? Og så går jeg over, og så får jeg noget mælk eller bak æg, og så går jeg videre til kolineal, og så kommer man ud med sådan en stor pose. Og og det vil sige, man kan tage op til et bestemt antal sådan. Ja. Sådan afhængig af, hvor meget vi har, fordi vi vil jo gerne have rent bord for altså at når vi får noget ind, så skal det hele væk på vores uddeling, sådan så der ikke er noget, der står og bliver dårligt eller noget. Vi skal jo følge Fødevarestyrelsens regler. Vi har jo fået smiley. Nå. Oven i købet. Det er mega tjekket. Nu sagde du det med med hygneregler og og nu siger du så det her med det skal jo selvfølgelig ud. Altså de varer de ting, som der er Mm. Er det så sidste salgsdato? Må de godt være oversidste salgsdato? Hvad hvad altså hvad er det for nogle ting, I håndterer? Sidste sidste anvendelsesdato må vi ikke, fordi det er sådan noget med kød, der kan være bakterie virkelig virkelig dårligt. Det må vi ikke. Nej. Men bedst før. Ja. Der må den godt lige gå over. Okay. Altså der gør det ikke noget. Der skal man selv bruge sin næse. Det står vi også og siger. Brug nu jeres onde fornu. Brug næsen og ørerne. Eller det skal de nok ikke bruge, men knæserne næsen og øjnene og finde ud af om det nu er i orden. Fordi det er som oftest helt i orden varer. Men de kan bare ikke sælges i butikken. Mm. Og de er ikke blevet solgt i madspildsrparti eller hvordan det nu er det hedder det hele eller to good to go eller hvordan det er ikke så kommer det op til os og så er det sådan nogle så vi har masser af grønt alt muligt grønt og brød turøbæren leverer brød simpelthen øh øh Netto Møls. Jamen der der er flere forskellige der kommer med madvar til os. Hvordan har I indgået de aftaler? Hvordan øh er de kommet? Jeg garanterer dig for, at vi har været ude og løet dem på dørene altså. Ja. Og endnu endnu engang ikke må man sige, at Mette, vores formand, som ikke som er hjemme i løbet af dagen, hun har været brugt det store fodarbejde, fordi det der med at finde en chef, når vi andre kommer hjem fra arbejde sådan helt, den kan godt være svær, ikke? Mm. Så hun har lavet et stort arbejde med at komme ud til butikkerne og finde en chef og snakke med dem og høre om ikke de vil være med til det her. Så ja. Og så har vi andre kommet luskende bagefter og sagt: "Jamen, jeg har vist nok lige snakket med en chef henne i Rema. Nu laver jeg lige en aftale der eller sådan noget, ikke?" Altså sådan. Ja. Så vi har hjulpet hinanden rigtig meget, men Mette har trukket det store læse i forhold til Okay. Til Ja. Og hvordan har de taget imod jer? Fordi det er jeg lidt nysgerrig på. Ja. Det altså de har jo ikke anet hvem vi var eller hvad vi var. Jeg tror ikke at altså det der med madspild og det at der har er en butik eller det der er en forening der deler det ud. Altså jeg ved ikke hvorfor man ikke har vidst at sådan noget eksisterede. Men men men det har de i hvert fald sådan nå gud det lyder som en god ide. Nej. Ja, men m men altså kan I hvordan vil I hente det, og hvad vil I gøre, og gælder det alt med og sådan noget, ikke? Og så har vi sådan haft samtaler med dem, og de er alle sammen meget villige og vil gerne være med. Mm. Men det handler jo også om, om de har tid til det, altså tid til at lægge vare fra til os, ikke? Altså det kan godt være at øh fordi hvis ikke de lige når at lægge det i køleskabet for eksempel, så kan vi ikke holde en kølekæde. Så kan vi ikke tage imod det. Og det er der nogen der siger jamen vi kan ikke helt nå det og lægge det i køleskabet. Hvad tid kan I komme og altså sådan nogle ting sådan så Men jeg vil sige dem vi har samarbejdet med nu er rigtig gode til at gøre det. Altså de er virkelig gode. Altså vi lærer hinanden op jo, i hvordan vi gør det her bedst. Mm. Øhm. Så vi kan hjælpe hinanden med at fordi de vil jo også gerne af med det i stedet for at smide det ud, ikke? De har godt nok ikke få de får ikke penge for det, men altså hellere det ind og smide det i skraldspanden. Mm. Mm. Nu for eksempel i går øh hvor du siger, der er 95 mennesker, der kommer og henter. Mm. Hvad havde Hvad Hvad havde I at byde på i går? Øhm ja, vi havde for eksempel øhm ingefærsodavand. Mm. White tea sodavand. Ø baubab sodavand. Vi havde fået 1200 flasker sodavand fra Østerberg. Åh. Åh. I hvert fald havde vi fået sådan nogle virkelige trendige sodavand, som var gået på dato. 1200 flasker sodavand, som vi de er delt op i 12 øh per kasse, og vi deler så en kasse ud for eksempel. Mega lækker. Det er sådan noget, der kostede 65 kr. i København eller sådan noget, ikke? Ja. Ja. De var gået på dato. De havde sørget for at fragte dem herover, så alle vores frivillige, de mødte op på vores parkeringsplads, og så hjalp de med at bære ind. Så det er jo mega fedt. Ja, det er virkelig fedt. Sådan nogle gode, sådan nogle gode frivillige har vi altså. Øh, og så havde vi sådan nogle, vi kalder dem kajkager. Det hedder de ikke. De hedder noget japansk. Nå. Øh, det er sådan nogle ø, det er også et firma, det er Fredericia, øh, som laver sådan nogle japanske. Der har vi også fået tankplader, som til at lave sushi. De er ikke gået på dato, men ø de ville bare gerne give dem og donere. Og der har vi fået øh øh eksorbitant mange, vil jeg bare sige. Der altså vi har tre frysere fyldt op med dem her med de her øhm grøntsags frikadelleagtige nogle men i sådan noget dej. Mega lækkert. Det smager virkelig godt. Ja. Så så de var ikke gået på dato. Øh, og det var tankpladerne jo heller ikke også godt. Så har vi alt muligt grønt og frugt. Vi får vi har fik øh, hvad hedder det? Æg, altså 14 bakker æg, som man skulle give, og der var sparrips og og masser. Så er der en masse pålæg, brød. Masser af brød. Der var spaghetti, hvad hedder det? Hvad hedder det? Det spinatspagetti. Jeg har aldrig hørt om det, men det var der altså. Ja. Øhm. I tør det der kolonialvar, ikke? Og så var der noget mel og sukker og der er alle mulige ting. Så er det selvfølgelig nogle gange kan der godt være tre øh pakker sukker eller et eller andet, men så er det jo der, hvor man får lov at vælge, hvad det er for nogle tre ting, man vil have på de her hylder. Og så kan man sige: "Nå, men jeg har selvfølgelig ikke brug for tre gange 2 kg sukker, så tager man noget andet, ikke?" Ja. Så så der er virkelig virkelig mange ting. Og så masser af brød. Vi har altid masser af brød. Og nogle gange så lægger vi også, når vi så er færdige, så lægger vi brødet ud. Så kan folk tage. Okay. Ja. Så tager folk bare brødet. Madspil er et af de største skjulte problemer i vores samfund. Hvert år smider vi i Danmark omkring 800.000 tons mad ud. Det svarer til, at hver eneste dansker i gennemsnit smider omkring 60 kg mad i skraldespanden. Ofte er der intet galt med maden. Det kan være et brød, der er blevet lidt tørt, en yoghurt med overskrevet dato eller grøntsager med små skønhedsfejl. Men selvom maden intet fejler, vælger vi at kassere den. Når vi smider mad ud, smider vi ikke bare indholdet på tallerkenen væk. Vi smider også alle de ressourcer ud, der ligger bag. Vandet, der har fået planterne til at gro. Energien, der har drevet produktionen, transporten, der har fragtet maden til butikken og emballagen, der er brugt for at beskytte den. Alt dette går tabt, når maden ender i skraldespanden. Madspild er derfor ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er et spørgsmål om bæredygtighed. FN vurderer, at en tredjedel af alt den mad, der produceres på verdensplan, aldrig bliver spist. Det betyder, at vi belaster klimaet unødvendigt, samtidig med at millioner af mennesker verden over mangler mad. I Danmark mærker vi samtidig stigende fødevarepriser. Mange familier oplever, at budgettet presses hårdere end før. Derfor virker det endnu mere paradoksalt, at vi lader så store mængder mad gå til spile. Når vi betaler mere for maden, burde vi passe bedre på den. Men heldigvis spirer der løsninger frem. Flere supermarkeder sælger nu varer tæt på udløbsdatoen til nedsatte priser. Apps giver mulighed for at købe en pose blandet overskudsmad for en brygdel af prisen. Og frivillige foreninger som Madtutten viser, hvordan overskudsmad kan få nyt liv og samtidig skabe fællesskab og nærvær. Det viser, at kampen mod madspil ikke kun handler om at redde mad. Den handler om at ændre vores vaner, vores kultur og vores syn på, hvad mad er værd. For det meste af madspillet sker faktisk ikke i butikkerne, men hjemme hos os selv. Derfor ligger løsningen også i vore egne hænder. Så næste gang du står med en rest aftensmad, en banan med brune platter eller en pose grøntsager, der er ligget lidt for længe, så spørg dig selv, kan jeg bruge det på en ny måde? Kan det blive til frokost i morgen, til en smoothie eller til en varm ret? Når vi vælger at bruge maden i stedet for at smide den ud, gør vi en forskel. Ikke kun for vores egen pengepung, men også for klimaet og for fremtidens bæredygtighed. Brænder I nogensinde ind med noget? Altså har I madspild? Øh, nej, kun dårlige varer. Altså varer vi tager fra, hvis det er der er en råden tomat eller et eller andet, det tager vi fra, og så vasker vi resten, ikke? Ja. Øhm. Nej, vi sørger netop for ikke, fordi så så skriver vi, vi har en lyn uddeling. M m m. Er der nogen der vil komme? Det skriver vi på Facebook. Vi er her 40 minutter. Der er masser af brød for eksempel. Mm. Og så er det væk. Altså vi har ikke vi vi har ikke madspild. Nej. Nej. I fjerner madspild. Vi fjerner vi fjerner madspild. Ej. Jeg jeg kunne godt tænke mig at vide, hvis hvis vi nu skralder det hele ind til din øh involvering i det her. Mm. Hvor kommer den fra? Fordi du kunne jo også bare lade være. Altså du kunne gå ned og købe nogle nogle sidste sidste øjeblikstilbud, og så havde du måske gjort lidt godt for verden. Ja, det er rigtigt. Det startede det også med, at jeg rent faktisk blev, altså jeg var, jeg er også lidt hippy, kan man sige, ikke? Så jeg er faktisk også sådan en, der tænker meget på miljøet og alt sådan noget. Og jeg har altid, det der med madspild har altid været for mig en stor og en vigtig del af at være i den her verden, det er vi passer lige på vores ressourcer. Så så derfor så kan man sige, jeg har netop været nede i alle de der to good to go kasser og alt muligt og ledt efter fede ting eller og der var altid gode ting, ikke? Ja. Ja. Så så og ja, jeg kunne bare lade være. Men er jo klar over, hvor meget det giver at være en del af det her. Jamen, det er mega fedt, fordi det er det er en stor julegave. Det er så fedt at kunne glæde andre mennesker med også noget, de ikke havde forventet at få, ikke? Men men m at at de står der og er der er mange ukrainere for eksempel. M Ja. Og de er bare glade, glade og taknemmelige for, at de står der og får noget mad altså. Og de har jo heller ikke for mange penge, vel? Altså de de vil have på en eller anden, jeg ved ikke, hvad for en overenskomst de er her på, men så ja, min involvering, det handler virkelig om at få den glæde, der er ved at hjælpe andre. Hvor hvor kommer hippigenet fra? Er det dine forældre eller din skolegange eller hvor kom? Altså jeg tror bare at øh jeg tror det er mine søskende Mm. de er jo lidt ældre end mig. Mhm. Og de har jo hørt alt det der hippy musik der. Der må jo være noget der er robbed off på en eller anden måde. Der sagde jeg jo har jo nok fået alt det fra dem også. Ja. Og det var jo i 60'erne. Nu er jeg jo en en ældre dame eller en yngre. Øh. Ja. Ja. Det Men det er sjovt det der med det det er jo en ting jeg synes man relativt ofte møder her på Sydfyn. Det er folk der gør noget som de ikke er blevet bedt om og de gør det uden at spørge nogen. M og det virker også lidt som om I kom I kommer fra den skuffe. Mm. Og det er jo en særlig energi. Mm. Hvor og jeg er så nysgerrig på hvor den opstår. Altså fordi man kunne jo have tabt mod 1usind gange i det her. Ja forestiller jeg garanterer dig for der også har været mange ting, hvor man tænker oh my freaking god. Ja. Jeg kommer aldrig, jeg vil aldrig mere, jeg gør det ikke mere. Nu har vi holdt møder 100 millioner gange, men samtidig så holder vi hinanden op med en god energi. Mm. Øhm. Og det er jo ikke fordi vi er gode venner. Altså det det er ikke kun det det handler om, men det handler om at vi har den samme energi hen imod et projekt øh som vi er mødtes om. Vi mødtes lige nøjagtig om den ene lille bitte ting, øh, som gør at at vi har den energi til at følge trop. Også fordi det man kan sige der bliver også en lidt ens baby eller sådan ikke. Det bliver ens barn baby og nu barn og nu hvornår og så bliver den voksen lige om lidt, ikke? Altså ja. Ja. Så kan vi gå over oggive den til nogle andre på et tidspunkt, hvis det er det, det handler om. Men altså, men det er simpelthen øh ja, det med at få løbet noget i gang og være dem, der har gjort det, det er vi meget stolte af. Altså det er virkelig, altså man bliver stolt, men og man får julelys i øjnene, når de kommer og henter. Og jeg tror, jeg tror meget, det er det, ikke? Den der næste kærlighed øh også. Mm. Ja. Dem der står i køen så. Og dem der kommer og henter. Hvem er det nu? Nævnte du der var nogle urinere. Hvad hvad hvem møder man ellers? Alle mennesker. Ja, vi har jo lavet netop det formål, vores formål eller vores øh ja, vores vedtægter, vores formål, det er, at vi vil ud vi vil udlevere mad, gratis mad til alle mennesker i den her verden, som har som vil komme og hente det. Mm. Og vi er ligeglade, om de kommer i en Audi eller de kommer i i træsko eller hvad de gør. Alle mennesker kommer, og vi har alle mennesker, der kommer og henter. I stiller ikke spørgsmål. Altså overhovedet ikke. Det kom tilkommer ikke os. M så hvis man har brug for det eller føler man har brug for det eller nej eller hvis bare man vil mindske madspild. Nå på den måde. Ja, det sker rigtig. Så der er ikke nogen, der er ikke noget med, at man skal have brug for det overhovedet. Du skal bare gerne ville mindske madspild. Det er selvfølgelig Ja, jeg tænker jo på en eller anden måde på et, hvad kan man sige? Ja. der har færre ressourcer eller et eller andet, men det er simpelthen et spørgsmål om madspillet. Så alle er velkommen i køen. Alle er velkommen. Kunne du forestille dig vi skulle stå og sige, hvad kommer du i? Nå, gør nå. Mm. Ej, du har prata på, det går ikke. Nej, det gør vi ikke. Så skulle du have brugt din p. Så det vil sige ingen ingen fordomme, ingen spørgsmål, ikke? Ingenting. Nej. Ingenting. Det eneste vi vi beder om, det er at folk er gode ved hinanden. Mm. Det er det. Er I involveret altså med jeres projekt? Involverer det så også i andre projekter? Altså godt går det ud? Kunne man forestille sig at man så jer andre steder også end i den her fordelings Nej, det er helt ikke mig i hvert fald. Ej, og det her det trækker jo tænder ud. Altså det er jo voldsomt. Altså vi er fire mennesker. Øh, den ene vores formand styrer alle chaufførerne om formiddagen, og vi andre sørger for at der er uddeling. Øh, så vi er deroppe i hvert fald en gang om ugen, ikke? Så skal vi være der. Vi skal holde møder, vi skal gøre alt muligt. Så vi vil gerne have flere frivillige, som tør tage den chance på sig også det at være at være ledere. Undskyld. Mm. Så hvad har I brug for af frivillige, hvis hvis vi skulle gå den vej og Jamen, vi har virkelig vi har brug for frivillige, der øh der sådan lidt tør tager lederskabet på sig, altså at være os tutmødere. Altså det er dem, der ligesom står og har overblikket, fordi at øh og vi tænker nogle af vores frivillige, altså dem vi har nu også kan, men vi skal jo lige have kørt det ordentligt i gang, ikke? Men ja, så vi har brug for frivillige, og vi har måske også brug for frivillige, der altså ja, nogle studerende kunne være dejligt måske. Mm. Sådan så de havde lidt tid og overskud til måske også at være lidt mere inde i og med i maden, ikke? Sådan. Hvilken gruppe frivillige ser man mest sådan? Øhm, nu tænker jeg sådan aldersmæssigt og aldersmæssigt. frivillige. Vi har en på 80, vi har en på 18, 19 år. Vi har hele spæktret. Der er hele helt Det er mega fedt. Ja, de er virkelig altså og alle laver lige meget. Alle går virkelig virkelig til stålet, det må man sige. Ja. Omkring øh hvis man har lyst til at melde sig som frivillige, kan man kan man komme og snuse? Hvor meget skal man involvere sig? Altså det det er jo også en ting. Vi har øh nogle grupper på Facebook øh eller i Messenger, der hedder sådan noget med frivillige om søndagen, frivillige om om onsdagen, og så er der dem der hedder måske vi godt tænke os en gang imellem at være med eller og dem der godt lige vil snuse til det. Altså alle er velkomne og alle kan være med. Så der er ikke noget med at man Men vi vil gerne have at øh de lige taler med Mette først, fordi så kan hun lige forklare dem hvad det er det hele handler om i forhold til det. Og så bliver de meldt ind i grupperne og så kan man melde sig til. Så skriver vi ud i gruppen, øh, vi skal holde uddelingen på onsdag klokken 17. Hvem kommer ikke? Og så siger de, det gør jeg. Det gør jeg, det gør jeg. Det g jeg. De vir Og kan I altid få nok altså? Øh, ja. I sommerferien var det lidt svært. Okay. Der var nogle af os, der ikke rigtig kom på sommerferie, men øh Nå, okay. Simpelthen for at simpelthen for at at passe maden. Wow. Så tog vi ikke på sommerferie. Øhm. Og men nu begynder hverdagen at melde sig, ikke? Så nu kommer de igen, fordi de havde jo selvfølgelig ferie og sådan noget og hygge sig, ikke også? Og det skal de da være velkomne og have det godt med. Det er da dejligt. Ja, det er super fedt. Ja. Hvis nu vi mødtes om et år og og talte om det igen, hvor hvor tror du så det vil være der? Altså hvad hvad hvad vil du gerne have det bliver til? Jeg håber sådan, jeg håber sådan at Jeg håber sådan at at der kommer flere mennesker ind øhm som gerne vil være en del af det af at af at altså af madtuten. Altså at være sådan også primotor, altså dem sådan så de ligesom på en eller anden måde kan være med og behjælpelig med alle de tunge ting også. Altså det der med at stå for uddelingerne eller måske hjælpe med at søge fonde eller et eller andet. Altså sådan så man får lidt mere backup øh og kan være lidt mere med Mm. i de tunge ting også ikke? Ja. Øh og hvor er vi om et år? Vi er her stadigvæk i hvert fald hvis vi får nogle gratis lokaler. Altså Ja. Fordi det er vigtigt netop fordi det hele er så baseret på gratis. så er det mega vigtigt, at vi får det. Er det sådan, at hvis nu man tænker, jeg kunne godt tænke mig at støtte jer, men men jeg vil ikke møde op, jeg vil ikke gøre noget. Kan man sende nogle penge? Ja, det kan man. Hvordan gør man det? Man sender på Mobile Pay. Okay. Ja. Ja, det kan man, og det skal man bare gøre. Mm. Men det og det fede er jo at dem der står oppe i køen, vi har jo et skilt på Mobile Pay, ikke? Oppe på vores så kommer de hen, hvis jeg står og uddeler og sådan noget og så numre og sådan noget, og så siger de, "Jeg har lige sendt 100 kr." siger de. "Nå, fedt, dejligt. Tak for det. Så kan vi få nogle nye poser eller et eller andet." Så dem, der kommer derop og er kunder eller borgere, der gerne vil have, de ser os, og så støtter de jo os. Så at det er jo et kæmpe overskud at have, at de kommer og får mad, og så sender de lige 100 kr. ikke? Ja. Altså det er jo mega fedt. Som reelt gør en forskel. Det som Ja. Ja. Lige nøjagtigt. Det gør jo også, at det der er poser til næste gang, ikke? Altså så hvad vil I have gjort anderledes, hvis I vidste det, I vidste i dag? Sådan i opstartsprocessen om noget. Ja. Ja. Jeg tror, vi ville have søgt efter nogle flere til at være i bestyrelsen. Altså, vi er fire, ikke? Det mega hårdt. Altså det er virkelig hårdt at at være dem der skal ud til butikker og hjem igen og have lavet kontrakter og have skrevet mails til alle mulige. Øhm. Så jeg tænker nogle Ja. Eller du ved nogen der gerne vil trække læsset, ikke? Eller det kunne vi godt have have tænkt os. Der var lidt flere af dem, fordi fire kvinder, vi kan meget. Mm. Men det er også hårdt. Ja. Det er virkelig hårdt. Altså er det hårdt på en måde, hvor det her kan I ikke blive ved med på den her måde, eller øh Jeg tror ikke, vi giver op, men vi skal have noget andet, noget mere hjælp. Ja. til eksempelvis uddelingerne, hvis bare vi får dem, fordi så kan vi godt holde de der bestyrelsesmøder og tale om alt det der kedelige og forholde os til alle mulige styrelser og hvad ved jeg. Det kan vi godt finde ud af. Det er mere det der med, men vi behøver ikke at stå oppe i butikken altid øhm og være en del af det. Det kunne være fedt, hvis det var, at man kunne få folk til det. Hjælpe med det. Du er velkommen. Ja tak. Jeg tænker det det allerførste som som jo må være øh oplevelsen i det her, det er jo oplevelsen i det her. Altså hvad oplever du så, når du står der og deler mad ud? Og hvad har det været de sjoveste oplevelser, du har? Jamen, det sjoveste er øh for det første har det været sol og sommer, ikke også? Og jeg har stået og sunget sommer, sommer og sol, og så øh og så har jeg ikke været deroppe i to gange for eksempel. Og så kommer jeg ud, og så står jeg og deler nummer ud, så siger de, hvorfor synger du ikke i dag for eksempel ikke? Altså, hvorfor gør du ikke det? Nå, jamen det kan jeg da godt, men altså i dag er det da ikke solskin og sådan noget. Så begynder vi, og der er så mange fine ting, så er der nogen der kommer hen ukrainere, så lærer jeg ukrainsk, ikke fordi jeg kan, men øh, jeg vil bare lige sige, vi siger tak og sådan noget, men jeg kan stadigvæk ikke huske, hvad det hedder. Øh, og så øh, ja, men der har været altså det når der lige pludselig er run på også, at vi får mange varer, så er der gang i butikken, og så er vi alle sammen glade, og vi kan se ude, at der kommer mange mennesker og sådan noget. Det er mega, det er, det er, jamen altså, det er det hele værd, også selvom det er hårdt. Det er det hele, hele værd. Ja. Og vi gør det piss godt. Får I nogen anerkendelse? Hvad er anerkendelsen i det? Altså sådan anerkendelsen er at dem der kommer og henter, de siger: "Hold kæft, hvor gør I det godt. Det er mega fedt. Tak for det." Og at ø I gør det så retfærdigt, og I er så behagelige. Altså det der med at det ikke er sådan noget hvem kommer først og sådan noget, ikke? Altså det er behageligt at være der. Øh, og så synes jeg at øh, altså politikerne har da også øje for os og sådan noget. Altså, hvordan oplever I det? Jamen, øh, der kommer jo besøg en gang imellem, så kommer der lige lidt, vi havde reception, ø, der kom der nogle politikere, og så nu her om ikke så lang tid, så kommer, tror nok, det er kommunal direktøren og måske borgmesteren. Mm. Ja, tror jeg. op og siger hej. Ja. Ja. Og hjælper lidt måske. Det vil vi helst ikke have dem til. Nå, det vil I helst ikke have til. Nej, vi vil nemlig ikke udstille vores øh mennesker, der kommer og henter. Nå. Så der er ikke noget med at ø vi vil aldrig have besøg, når vi har nogen, der står udenfor og skal hente mad, fordi vi ved ikke, hvorfor de er der, og de skal ikke udstilles. Nå. Så ø det er også en etisk ramme, vi har, at I må godt komme på besøg, men ikke når der er mennesker. Og det er selvfølgelig lidt svært, fordi så kan man sige, ja, får man så reklame af det? Nej, det gør man nok ikke. Men vi har jo den her altså med at passe på hinanden. Vi vil gerne fotograferes, og vi vil gerne, og I må gerne komme og alt muligt, når vi er i butikken, men men ikke selve ikke selve uddelingen, så skal de jo alle sammen sige ja til det, fordi det er jo mennesker Ja. og måske ikke synes det er så rart at blive fotograferet eller hvad ved jeg ikke. Ja. M I har det virkelig altså I har vitterlig mange etiske overvejelser i det her moralske overvejelser i det her. Hvad hvordan håndterer man det? Altså hvor lægger man snitfladen? Sidder I og diskuterer det? Mm. Mm. Det har vi gjort. Vi har egentlig været ret enige om hvordan det hele skulle være. Øh, altså, men hver gang der kommer et etisk spørgsmål eller et moralsk eller et eller andet, så tager vi det simpelthen, vi tager det ikke aldrig op i butikken. Vi tager det hjemme hjemme i i på general eller slået på bestyrelsesmøde, ikke? Altså Mm. Vi sørger simpelthen for hele tiden at have vores ryg øh altså få bakket hinanden op og vores ryg fri, så vi ikke kommer til at få råde nogen. Altså på en eller anden måde sådan så vi passer på hinanden og passer på dem der er der. Det er mega vigtigt. Vi havde lige noget omkring for eksempel pant. Øh vi har fået gratis pant, ikke? Mm. Skal vi så tage penge, fordi vi skal have penge i kassen, ikke også? Ja. Og så var vi uenige om det, og så måtte vi jo finde ud af, så må vi snakke frem og tilbage. Hvad gør vi så? Vi fandt ud af, vi er en gratis forening. Der er ikke nogen, der skal have penge op ad lommen for at komme og hente noget hos os. Så. Og det er jo igen, altså vi bliver nødt til sådan hele tiden at tage de der ting op. Ja. Hvad Hvad har været de sværeste af dem? Har der været nogen sådan rigtig svære? Jeg kan jo snart ikke huske det bliver. Er du klar over mange? Jeg tror vi har holdt vanvittig mange møder. Jeg kan simpelthen ikke og alt det vi har haft op. Jamen nu for eksempel det du siger der med der kunne I have tjent nogle nogle nemme penge. Ja, det kunne vi. Øh, det med det med politikerne, det er kommunalvalg om ganske kort tid. Det er det. Der er en masse foto opportunities i at komme op og stå sammen med nogle mennesker, som får noget gratis. Nej, det siger I nej til. Altså der det må alligevel Ja. Jeg tror ikke det gør ondt på jer, men det er jo nogle Ja. firkantede beslutninger. Ja, det er det. Men det bliver det nødt til at være, hvis vi skal have hvis vi skal være ordentlige. Ja. Hvad Hvad og ordentligheden, hvor hvor ligger den? Hvad er det? Jeg tror, at vi alle sammen har sådan et øh sådan et pejlemærke med ikke at udstille folk. Altså vi vi har alle sammen måske en øh øh øh vi er jo ikke religiøse eller noget som helst, men vi har vi har bare sådan en helt almindelig grundholdning, der hedder, at vi skal være ligesom mennesker, altså som de er overfor os, ikke? Eller altså, hvad hedder sådan noget? Jeg kan ikke engang huske, hvad det hedder nu. Men at vi skal passe på hinanden, og vi passer på hinanden ved at ved ikke at udstille hinanden og ved ikke at tale grimt til hinanden og ved at være ordentlig over altså virkelig. Og det det kan man jo kalde ordentlighed. Du kan kalde det alt muligt andet. Men altså vi øh Ja, det det kan være jeg åbner Pandoras boksen. Det gør du. Du må gerne åbne den. Jeg tror jo, når jeg sidder og hører om det, I tænker over nogle ting, fordi, og det mener jeg på en positiv måde det her, fordi så er det jo ikke Bandora, fordi vi er kvinder. Ja. Fordi det er fire kvinder og ikke fire mænd for eksempel eller to mænd og to kvinder. Det lyder som om I har nogle overvejelser og du ved, hvor jeg hvor jeg tænker mænd ville måske være mere sådan vi smider nogle kasser ud, og så må de slås om det. Ja. Ja. Jamen fæ så er det den, der er stærkest, der får flest kasser. Det tror jeg også. Det tror jeg, du har fuldstændig ret i faktisk. Altså det det det er jo det er jo sådan forskellen er på mænd og kvinders øh empatiske evner sådan helt generelt, ikke? Jo. Ja. Så så det øh men ja, vi synes bare det er godt. Så må I jo holde jer over til et andet sted. Nej, det er ikke på den måde. Det er ikke fordi jeg synes det er dårligt. Jeg synes bare det er interessant at at der jeg er helt sikker på der er en forskel altså. Og og og som jo også er det er jo også derfor, at vi ikke har en håndboldklub. Altså det er jo også derfor, at vi ikke har en skydeklub. Det her det er gør vi jo, fordi vi er omfavnende. Og det er kvinder jo typisk omfavnende, ikke? Altså vi er jo dem der der har det der store apparat, der skal tage alle børnene ind, ikke også? Altså Ja. Så det har du fuldstændig ret i. Mm. Super interessant. Hvis vi øh af det ene eller det andet køn eller tredje køn for den sags skyld har lyst til at støtte jer, hvordan gør man det? Hvordan kan man støtte jer direkte indirekte? Hvad kan vi gøre for jer? Eller for projektet. Ja, for projektet. Ja. Mm. Altså jeg vil sige øh sørge for at hjælpe os på den måde at vi bliver ved med at være uafhængige. Altså at vi fordi hvis først vi får penge ind over øh noget så bliver vi nødt til at lukke fordi det er sådan det er. Øhm så sponsorater. Rigtig dejligt med sponsorater. Hvis nu øh man tænker jeg er da en butik. Jeg kunne da godt sponsorere nogle poser. Jeg kunne da godt øh jeg er øh en øh tømmermester. Jeg kunne godt Der er da nogle hylder eller et eller andet eller hvad vil jeg. Eller jeg har lige 5000. Dem kunne jeg godt tænke mig at give jer. Altså alt har altså alt hvad man kan tænke på, som vil være dejligt øh eller som kan gøre vi bliver ved med at være uafhængige og vi bliver ved med at kunne give de her mennesker alle mennesker ikke de her alle mennesker gratis mad fra butikkerne som vi jo får gratis så. Og det er kun gratis. Altså der er ingen penge imellem. Så selv dem der kører, som jeg sagde, selv dem der kører om formiddagen lægger benzin til. Det er gratis. De får mad for det. Det hele er Det er jo næsten lige før man laver den der og siger, det er Men det er bare så fantastisk godt. Så ja, sponsorater. Giv os nogle penge. Tak. Hvis du vil vide mere om foreningen, kan du finde Madtutten i Svendborg på Facebook. Søg efter dem. Madtutten Svendborg. Hvad får en dansker til at bruge sin fritid uden løn på at hjælpe, arrangere, vedligeholde, samle og støtte? Det korte svar, det er mening. Det er lidt længere, det er, fordi det føles menneskeligt. I Danmark der har frivilligheden rødder langt tilbage. I midten af 1800-tallet opstod de første højskoler og andelsforeninger både af tanken om at fællesskab og frihed ikke behøver modsige hinanden. Senere kom idrætsforeninger, spejderbevægelse og velgørende organisationer som Danskrød Kors grundlagt i 1876, hvor frivillige stadig i dag løfter hovedparten af arbejdet. Tak fordi du så med i dag på Fyn TV. Vi vil gerne undersøge de fynske fællesskaber, dem der får det hele til at hænge sammen. Kender du nogen der arbejder sammen foreningsdrevet og frivilligt? Så fortæl os om det. Fortæl os om de frivillige kræfter som arbejder sammen, og som fortjener at få lidt mere opmærksomhed. Skriv til os. Skriv på tip t snap. fynt tvyntv.dk. Send meget gerne et link til deres hjemmeside eller Facebookside, så vi har en mulighed for at orientere os lidt i, hvad det er, de laver. Men gør det i dag. Vi vil så gerne kende alle de fynske fællesskaber, så vi kan fortælle videre om dem. I dag mødte vi vinylen, som altså formodentlig er Danmarks eneste foreningsdrevende pladebutik. Du finder dem i Møllergade i Svendborg. Tak for du så med. Til vi ses igen. Have det godt.