pia halkær gommesen der er underviser på fborg gymnasium har netop vundet novo nordiskfondens naturvidenskabelige gymnasielærerpris for sin store indsats med at skabe et fornyet naturvidenskabeligt grundforløb som fremmer den eksperimenterende tilgang samt for hendes forbilledelige vidensdeling der har været med til at gøre hende kendt og anerkendt blandt kolleger på gymnasier og i universitetsverdenen med prisen følger 200.000 kr til forborg gymnasium penge der skal bruges til videreudvikling af undervisningen i naturvidenskab på skolen samt 50.000 kroner til prismodtageren selv nu skal du høre en snak med pig halkær gommesen der er et menneske med mange naturvidenskabelige jern i ilden altså begge mine forældre de er eller har været grundskolelærer mm øhm min far i de naturvidenskabelige fag primært og sløjt og min mor hun var dansk matematik og håndarbejde som hendes primær fag øhm og jeg er jo vokset op med at de har siddet ved ved køkkenbordet og rettet opgaver og så så den der tanke om at undervise har aldrig ligget fjernt øh men jeg har så også altid fået at vide du skal aldrig blive lærer øh øhm nok fordi at øh lærernes vilkår er blevet hårdere og hårdere og hårdere øhm så de synes ikke at jeg skulle gå direkte ind i det pres de synes det var til sidst før de selv gik af øhm og jeg startede med at læse ren biologi øh på universitetet fordi at jeg gerne egentlig ville ud og klaptræerne og se at de har det godt øhm og så mødte jeg øh miljøkemi undervejs og fandt ud af at kemi var mega spændende så øhm jeg gik egentlig fra ren biologi og så tog jeg kemi som sidefag mens jeg var derude fordi jeg tænkte jamen hvis jeg nu skal ud og undervise så er det meget godt at have kemi med også men da jeg så fød mødt faget miljøkemi så var det bare så spændende ø synes jeg så jeg var nødt til at skifte og tage kemi som hovedfag og så biologi som sidefag så jeg endte faktisk ud med at have både biologi og kemi øh vægt kan man sige jeg har ikke et decideret hovedfag et decideret sidefag fordi at jeg startede med at have mest biologi og bagefter mest kemi så så du har faktisk to ligeværdige fag ja det har jeg miljøemi det har jeg aldrig hørt om før hvad er det det øh altså det der fascinerede mig rigtig meget det det var den her sådan hvordan vi mennesker påvirker miljøet altså hvad er det for nogle stoffer vi leder ud og hvilke konsekvenser får det øh og det kan både være atmosfærisk øhm det kan også være i jorden det kan altså alt muligt jeg synes simpelthen det var så spændende og jeg fik så lov at skrive speciale i miljøkemi også øh faktisk inde i den gren der hedder arkeometri som er at man bruger kemiske analyser inden for arkæologien så jeg arbejdede med stenaldersskeletter okay øh fra en boplads ovre ved nivå øh hvor der var fundet ekstremt høje niveauer af aren i de her stenalderkeletter så var det mit job at finde ud af hvor søren kommer det fra så det var sådan en detektivopgave og det synes jeg var super fedt så jeg var ude i noget kemi jeg var ude i noget øh hvad hedder det ude i noget biologi jeg var ude i noget arkæologi jeg var ude i noget mole biologi jeg havde rigtig mange felter med sådan tværfagligt øhm jeg kunne ikke nøjes med et fag i mit speciale jeg var nødt til at have vejleder ind fra forskellige steder faktisk det var super fedt og undervejs der fandt jeg jo så ud af at det der med at gå rundt og klappe træerne og se at de havde det godt det ville jeg rigtig gerne men jeg fik altså også to børn mens jeg læste øhm og naturvejledere blandt andet som jo var egentlig det jeg måske havde lidt tænkt det var den retning jeg gerne ville de arbejder jo rigtig meget når folk har fri nå øhm og og jeg ville gerne have et job hvor jeg havde fri sammen med mine børn øhm og være der for dem mens de var små mm og så ved jeg ikke så undervejs mens jeg læste jamen så så blev det bare den der undervisning den den fangede mig bare øhm så jeg tog de fag der skulle til for at kunne komme ud og undervise bagefter lave nogle et forsøg der hed kemiske demonstrationsforsøg fordi du må ikke tage elever med i laboratoriet uden du ligesom har fået noget vejledning i hvordan gør man det og i forhold til sikkerhed og sådan noget og jeg tog et fag der hed biologiformidling mm i forhold til hvordan målretter du formidling mod forskellige aldersgrupper og sådan noget så så jeg tog de fag der var nødvendige for at kunne komme ud og undervise og så var jeg så heldig så jeg blev tilbudt øh et enkelt hold sådan et vikariat ø med et enkelt hold på middelfart gymnasium mm mens jeg skrev speciale ja øhm og fik prøvet det af der og synes bare det var mega fedt så så det gjorde mig sikker på at det var det jeg gerne ville når jeg var færdig hvad med sådan hele ideen om om nej jeg bliver nødt til lige at spørge fandt du ud af hvorfor de var sind forgiftet de her stejle skeletter jo jamen nej og både og fordi da vi startede der var det egentlig øh fordi der var fundet et bliver det altså lige en længere historie gerne høre den det er i orden der var fundet et femårig skelet og det er i sig selv exceptionelt at det var så velbevaret fordi børneknogler er meget porøse ja øh så ofte så er børneskeletter øh meget dårligt bevaret men der var et rimelig velbevaret femårig skelet og fordi det var så velbevaret så blev det sendt analyse hvor man simpelthen analyserede indholdet af alle grundstoffer fordi det var så specielt og det var så der man fandt ud af at indholdet af at se i det her barn lå omkring 20 gange højere end hvad det man ville forvente at det skulle gøre øhm og det var så det min vejleder han sagde til mig jamen kan du finde ud af hvor det kommer fra ikke så jeg var jo ude i flere ting jeg var ude i om det kunne være en øhm altså om det var en postmortem kontaminering som det så fint hedder altså efter at barnet er begravet om det kan være noget der er trukket ind fra jorden ind i knoglerne yes øhm så der var jeg henne og kigge på der lå en jernbane i nærheden og man har brugt det at imprenere jernbanesvælder med arseenholdige midler for det skulle holde så jeg var henne og tage en frygtelig masse jordprøver det der hedder transekt altså sådan fra jernbanen og hen til skelettet for at se om man kunne se jorden altså om den indeholdte mere og se i nærheden af jernbanen om det så faldt hen imod skelettet men om det kunne være kommet derfra ja der var ingenting at komme efter jorden så så måtte jeg udlade den ikke øhm og så gravede de videre på bopladsen mens jeg var der og fandt så en masse voksenskeletter og undersøgte dem og fandt ud af der også var rigtig meget at se i dem så det var ikke kun barnet det var altså hele bopladsen der var ret meget i fordi jeg var også ude i øh at kigge på om det kunne være fordi der var forskel bare en voksen om børn måske inkorporerer mere øh så der fik jeg lov at arbejde med nogle middelaldersskeletter fra svendborg ø fra en kirkegård middelalderkirkegård hvor man havde en dobbeltgrav med barn og voksen som gik ud fra det var søn og far eller søn og bedstefar og det vil sige når de er begravet samtidig så tænkte man så har de levet af samme kost de har levet på på samme måde så hvis jeg kunne se forskel i knoglerne mellem det barn og den voksen så ville den eneste forskel være alderen fordi man kunne gå ud fra at miljøet havde været det samme hos de to så så den vej var jeg også gået øh og så der var ikke forskel bare enn voksen så det var ikke fordi det var et barn så der har hele tiden sådan været udelukkelsesmetode det var ikke fordi det var et barn det var ikke fra svæerne sådan så var jeg sådan jamen hvad kan det så være øhm så bliver der lavet det der hedder en kulstof 13 analyse på knoglerne mhm og det er en analyse som kan sige noget om hvor meget af ens føde der er kommet fra havet øhm fordi at at kulstof 13 bliver indbygget forskelligt i den marine fødekæde i forhold til på land så man kan ud fra det kan man sådan se hvor meget hvor mange hvor meget af ens protein er kommet fra land eller undskyld fra vand i forhold til fra land mm og det gav øh det viste at der var kommet ret meget fra havet og det giver rigtig god mening for det ligger ude til en fjord så de kan være sejlet ud og ø have samlet muslinger og snegle og have fisket også selvfølgelig ikke også øhm så jeg var i kærteminde på fjordbæcenteret og analyserede en masse muslinger og snegle og fisk og sådan noget for at se hvad forholdet var mellem at se i ø de i knogler og skaller i forhold til hvor meget der ville være i bløddelene fordi når man finder en øh hvad hedder det sådan en en dynge hvad er det nu de hedder de der ja nu er det lige væk der kompostdynger eller sådan man kan ja men der finder du jo kun fiskeknogler og du finder muslingeskaller og du finder sneglehuse og sådan noget det siger jo ikke rigtig noget om hvor meget har der været i den bloddel de faktisk har spist nej så derfor var jen lige præcis så derfor var jeg nødt til at finde forholdet mellem at hvis jeg kan måle hvor meget sent der er i et sneglehus hvor meget vil der så have været i den snegl de har spist så der var jeg henne og analysere en masse nulevende snegle og muslinger og forskellige slags fisk svarende til de arter vi havde fundet i den der køkkenmøding mm for at finde ud af om det kunne være derfra og scenen var kommet ej hvor sjovt det var det så heller ikke det var heller ikke det var hele tiden så du skarer i virkeligheden muligheder fra ja hele tiden ej hvor sjovt øhm og og så fordi det kun er protein man kan se med de her kulstof 13 analyser så kunne jeg ikke se hvor meget kulhydrat de havde fået fra havet og en stor mulighed er jo de har når nu de har været ude og samle muslinger og snegle og sådan noget for det kunne vi jo se i den her køkkenmøding de havde m men så er der også en stor sandsynlighed for at de kunne have samlet tang øh sådan spiselig tang ja det indeholder rigtig meget kulhydrat men ikke protein og det vil sige vi kan ikke påvise det i de her kulstof 13 analyser om de har spist tang eller ej men det er sådan altså det er en stor mulighed det det det ville være oplagt lige præcis og der er der er faktisk ret mange tangarter som indeholder rigtig meget sen øh der der er i japan nogle arter der er blevet forbudt i sushi fordi de indeholder for meget okay øhm og det er giftstof ikke jo det kommer jo altså man kender det fra asenik nå ja øhm men men når vi er i i øh i tang så er det så er det ikke på arsenikform så er det indbygget i nogle kulhydrater så kalder man det arenosukre eller arenokulhydrater der er det i sig selv ikke giftigt medmindre man får nogle større mængder du kan tåle større mængder end du kan af asenik ikke så arcen er et grundstof der kan indgå i forskellige forbindelser så jeg kom frem til at de måske nok havde havde levet af tang som havde forholdsvis høje koncentrationer af aren i sig og så var jeg i skotland for at kigge på nogle får som lever af tangopskyld på på altså de de går simpelthen på på stranden og lever af tangopskyld ja for at analysere på dem og sige når de lever af det her tang som indeholder ret meget af hvor meget indbygger de så i deres knogler af det her i forhold til hvor meget de bare tisser ud i den anden ende ikke m mm og fandt så ud af om de opbyggede faktisk ikke ret meget det meste det blev bare tisset ud i den anden ende nå så er det sådan jamen så er det nok heller ikke kun det altså det var ja øhm ja og så var jeg over noget molekylær biologi i forhold til noget genetik der er nogle sekter der ø der tager ø arsenik faktisk ja øh som som sådan stof til at blive høj på ja øhm og så starter man i små doser sådan så man kan tåle det ikke og så opskalerer de doserne øh sådan så de ikke dør giften øh men men det skulle give røde kinder og øh bedre rejsning for mændenes vedkommende øhm og der har man simpelthen kunnet kun kunne konstatere at gennem generationer så er den her tolerance over for arsenikken den er faktisk lidt blevet givet i så så at der kan være noget genetik i det at hvis man igennem generationer er blevet udsat for lidt høje koncentrationer så bliver man måske bedre til at tolerere det mm og inkorporere det i sine knogler i stedet for bare at udskille det så så jeg kom ud altså jeg endte ud i jeg kunne ikke komme med noget ordentligt svar på det her spørgsmål men jeg endte ud i der sandsynligvis er noget genetik der gør de har været bedre til at tolerere de her høje og senkoncentrationer på den her boplads øhm og at de måske har inkorporeret det i højere grad end man har gjort andre steder og det sjove var så at så blev jeg bedt om at komme ud og holde oplæg om det her på en arkæologikonference og så gjorde jeg det og så fandt man en bops på sverige eller i sverige ovre på den anden side af øresund og analyserede for at se derovre der havde de ikke ret meget bortset fra en kvinde som havde et rigtig højt indhold men det og så gik de jo hen og analyserede videre på så fandt de ud af ved hjælp af det der højere scenindhold som gjorde de tænkte ej vi må lige tænke lidt videre hun er flyttet fra nilo til sverige sjovt så ja det er simpelthen øh ja så de har kunnet bruge det til ligesom at kigge på hvordan har man emigreret ej hvor vildt det det synes jeg var lidt skægt det er jo helt vildt ja altså alene altså det er jo det er jo det mest fantastiske jeg har hørt i månedsvis det her det vil jeg gerne sige det er mest gribende og mest fantastiske hvordan hvordan kan du nogensinde lade det her ligge altså hvordan kan du ø det må da kværne hele tiden gør det ikke det jamen jeg bliver faktisk tilbudt øhm da jeg var færdig med mit speciale der blev jeg tilbudt et år i esbjerg til at forske videre i det okay men det takkede jeg nej til fordi jeg på det tidspunkt var alene med mine to børn jeg fik to piger mens jeg læste og da de var den ældste var to et halvt og den yngste var otte uger da jeg blev alene med dem øh og mine forældre de bor i otrup og jeg boede i odense og jeg havde sådan jeg skulle simpelthen ikke rykke til esbjerg som alenemor med to små børn jeg ville være langt væk fra alt hvad jeg havde af af kontakt og mulighed for hjælp øh så det takkede jeg nej til mm øhm så så det var mere en praktisk forskning kan man sige jamen lige præcis lige præcis havde jeg været alene og ikke noget ansvar så havde jeg nok taget det år til at fordybe mig mere i det nu valgte jeg at sige der var simpelthen noget andet der fyldte mere i mit liv så jeg lagde egentlig lå på ogog gav det videre til nogle andre som så arbejdede lidt videre i det bagefter ikke øhm hele det her hele den her begejstring for for alt det her jeg tænker jeg sidder med den kvindelige colombo her i virkeligheden hvor hvor hvor kommer den fra hvad hvad er det for noget i dig der øh der der altså hvad er det for noget der bliver kildet af det her årh jeg ikke jeg tror det er sådan en nysgerrighed mm og så det med hvis hvis altså jeg er også stædig jeg er mega stæig så så hvis der er et eller andet jeg jeg forundreds over eller eller øh kan man sige noget jeg gerne vil undersøge men så skal jeg også finde ud af det mm øhm og så er jeg meget systematisk mm så så øhm jeg gjorde jo meget af det og netop det her med jeg var alene med pigerne mens jeg skrev speciale ikke at at om morgenen blev de afleveret i dagpleje og så kørte jeg ud af arbejdet og så var jeg altså på kontoret fra til halv eller hvordan det nu var og så hentede jeg mine børn og kørte hjem igen til forskel fra mange af de andre specialestuderende som når man når dertil og ikke har skal følge nogen fag eller sådan noget så bliver det sådan lidt diffust for rigtig mange øh hvornår man møder ind og hvornår man arbejder og hvad man gør og sådan noget der er jeg meget struktureret ja ja og havde brug for den den struktur og det vil sige jeg lagde mig jo også lidt en plan for hvad gør jeg så mm måske også nødvendighed jamen lige præcis jeg var nødt til at have min dag til at hænge sammen og min hverdag til at hænge sammen og brug for at have den struktur for at kunne få det hele til at at fungere både for mig og for mine piger ikke mm øhm og det og det altså så jeg vidste hver dag når jeg stoppede hvad det var jeg skulle til gengæld så holdt jeg så også fri når jeg kom hjem ikke øhm og så var du mor og så var jeg mor ja ja og hver gang det så bliver ferie så bliver jeg syg fordi så stresset og så jamen det jeg har bare altså det der med man kører på 180% de var aldrig hos deres far det var kun mig øh så så du havde alle ansvar altså jeg havde alle ansvar hele tiden så så så det passede med når det sådan blev efterårsfer ikke så de første tre fire dage så kunne jeg være sikker på jeg lå lige nede ja lige præcis det der med man ligesom skulle holde dampen kørende hele tiden og være der øh 100% hele tiden øhm det fungerede også men men når jeg så ligesom kunne slappe af fordi vi tog gerne i sommerhus sammen med mine forældre de her super lækkre sommerhus på langeland så tog vi ned og var sammen med dem og så kunne min mor tale lidt over i forhold til pasningen og jeg kunne lige få lov at ja lige præcis og så blev jeg syg hver gang okay øh så så det har jo også et eller andet sted vist mig at jeg har jo kørt på øhm på reserverne hele tiden ikke øhm der er jo noget altså nu ved jeg godt det ikke er en del af det som vi har hverken talt om vi skulle tale om eller noget andet men jeg bliver jo også jeg bliver jo altid fascineret for det første er der jo den her store gamle indsigt om at at hvis man verden til at fungere så bliver man nødt til at bygge det på kvinderne ikke også og det det kommer lige fra hvem giver man nødhjælpen til ja det det giver man til kvinderne hvem giver man lønnen til kvinderne så bliver den ikke drukket op og så videre og så videre ja alle de her ting når du nu sidder bagefter og og kigger tilbage på det mm så er det jo et kæmpe valg du har truffet ja og og er du helt okay med det for nu at spørge livet jamen det er jeg øhm altså jeg kunne da godt nu var jeg på på universitetet til en konference her for 14 dage siden og snakkede med en af dem jeg læste sammen med i sin tid som nu sidder som forsker under sebastian milild okay og arbejder med med den fremste forskning inden for klimasikring og sådan noget ikke og der kan jeg da godt tænke ej jeg gad da egentlig godt have forsket altså arbejdet videre i den retning i stedet for bare at stoppe da jeg var færdig ikke mm øh men jeg fortryder simpelthen ikke jeg er så glad for mit arbejde og har været det hele tiden fordi at jeg har så meget frihed i det jeg laver mm øhm og jeg elsker det med at være sammen med de unge mennesker hver dag som jeg er som gymnasielærer øh så nej jeg fortryder ikke det jeg har gjort og jeg fortryder ikke at jeg var der for mine piger da de havde brug for mig og det er nok ikke en altså det det kan man nærmest nok ikke fortryde jo altså jeg får altså jeg får så mange knus og kram og har fået det altid og øhm specielt nummer to hun er simpelthen så god til hun er udsendt eller er soldater har lige været udsendt og kommet tilbage igennem men hun er så god til ikke at bare give mig kram eller sige ej mor du er simpelthens bedste mor ikke altså den der man får en gang imellem ved du hvad så har jeg jo gjort det godt ja i hvert fald i hendes øjne ikke ja ja og det er nok det vigtigste der overhovedet kan være lige præcis lige præcis det der med at du nu bakker vi lige en lille smule igen det der med at du valgte på på altså du har forældre der er grundskolelærer ja hvorfor blev du så ikke grundskolelærer du blev gymnasielærer ja jamen jeg tror det har det har mere eller mindre ligget i korten hele tiden jeg vi er på universitetet okay jeg er fagligt har jeg altid fået virkelig høj karakter og jeg ville jeg ville gerne på universitet jeg vil gerne mere skole mm øh og det var så det var jeg sådan ligesom hvad skulle jeg så med den universitetsuddannelse så jeg skulle jeg skulle i hvert fald ikke ud og være grundskolelæer fordi så skulle jeg have været på seminariet ikke altså jeg vil gerne noget der var mere bogligt ja øhm og som sagt så var det overvej naturvejleder i starten men men droppede det så ø dels fordi der ikke er ret mange af dem og dels fordi de arbejder på nogle ret dumme tidspunkter ja øhm øh ja og så har jeg da også overvejet om jeg skulle ud øh i virksomheder som sådan et eller andet miljø øh et eller andet men men nej jeg jeg trives i det jeg gør ja og det er jo faktisk også derfor at at du er her i dag principielt det er jo derfor at vi i hvert fald tænkte dig skal vi simpelthen snakke med du er jo ikke bare gymnasielærer kan man sige du er også prisbelønnet gymnasielærer jo tak ja det er rigtigt og og og det er kan du ikke fortælle hvad det er for ris og også lidt om hvordan det kom i stand jo øhm nord nordisk fonden de uddeler hvert år nogle undervisningspriser og de uddeler undervisningspriser til øh de forskellige trin i grundskolen altså indskoling og mellemtrin og udskoling og de uddeler pris til gymnasielærer og så uddeler de også en pris til nogen der arbejder med at uddanne undervisere så så det kunne være på ø på seminarier eller et eller andet ikke mm og for hver pris der uddeler de en i syd nej i øst og en i vest og jeg ved ikke hvor det skiller henne jeg ved ikke om københavn i sig selv er øst og resten af landet er vest eller hvor det skiller henne det ved jeg faktisk ikke øhm men de uddeler de her priser til undervisere der gør en særlig indsats inden for naturfag øhm det vil sige de naturvidenskabelige fag i gymnasiet det altså det er jo sådan noget som som biologi og kemi og fysik og geografi naturgeografi hedder det bioteknologi altså der er jo hele pakken men nogen der gør noget særligt indenfor naturvidenskab i gymnasiet mm og for at få sådan en pris så skal ens skoleleder indstille en det vil sige de ansøgninger sender skolelederne så ind til nord nordisk fonden og så sidder der et bevillingsudvalg som kigger de her ansøgninger igennem og finder ud af hvem skal have prisen i år øhm jeg laver alt muligt andet end end bare mit almindelige gymnasiearbejde men det var faktisk kun det almindelige gymnasiearbejde beskrivelsen er lavet på mm øhm vi vender tilbage til de andre ting det er så fint det er så fint men det er kun det almindelige gymnasiearbejde beskrivelsen er lavet på og den sendte han sig ind øhm bevillingsudvalget så det var mig der skulle modtage den her pris interessant så det er jo en kæmpe kæmpe skulderklap både altså for det første at min rektor han overhovedet synes at at han vil indstille mig til den ikke øhm og at han han fortalte mig det jo og sagde han synes at det burde jeg selvfølgelig have fordi det ville være fuldt fortjent hvis jeg fik den og sådan ikke altså det er jo kæmpe kæmpe skulderklap at få fra ens leder mm øhm så det ansøgninger de har siddet med det har jeg jo ingen ide om men at de ud af de ansøgninger de har siddet med valgt at sige at de synes at at jeg burde få den pris det er jo da så altså det er så stort og og det er jo en ret hvad kan man sige retsoranerkendelse også økonomisk til gymnasiet de var det 200.000 til 200.000 til gymnasiet og 50.000 til mig det er jo virkelig øh ja det er ikke en hvilken som helst pris nej det er det ikke det er det er så fint altså rent privat vil sige så gik på på noget som altså vi kan snakke også om vi skulle tage ud og rejse men så er det sådan en gangsting nå ja øh og og hvis man ikke jeg har sådan lidt hvis man ikke gør noget så havner den jo bare på en konto og så bliver den øh spist af hverdagen eller præcis og det vil jeg ikke jeg vil gerne markere det på en eller anden måde ikke ja og vi har altid ligget i telt men nu venter vi barnebarn til sommer okay øh og så v købt en campingvogn ej fantastisk og så har skolen jo så fået 200.000 som skal bruges på fremme den naturvidenskabelige undervisning det er simpelthen målrettet naturvidenskab og hvordan kom kommer de penge til at blive brugt ved du øhm jamen der er jo nogle forskellige ting ikke men men noget af det er jo vi har noget udstyr vi godt kunne tænke os at opgradere øh nogle ting hvor vi står og siger ej men når vi laver den her øvelse så så er vi nødt til at dele klassen for vi har ikke nok til alle sammen så nogen laver noget og nogen laver noget andet ikke det der med vi kan sikre at vi har rigeligt af det hele så alle kan øh kan lave det de gerne vil det er en ting ikke og vi vil gerne lige have nogle nye kitler i laboratoriet vi vil gerne have nogle nye briller og sådan noget og det er jo små beløb men men det er noget af det som normalt ikke bliver købt ind mm fordi at det har vi ikke råd til mm så det det så så en del af pengene bliver brugt på udstyr øhm så bliver der brugt lidt af pengene på øh vi har hvert år på gymnasiet der er jeg ansvarlig for sådan en stor klimahandledag for hele skolen hvor vi på tværs af skole altså med alle elever uanset årgang og fag og sådan noget arbejder med klima og bæredygtighed på en eller anden måde øh der kunne vi godt tænke os i den sammenhæng at få en måske lidt større oplægsholder ud til at skyde dagen i gang med en som man måske kender mm øhm så marker igen der lige præcis det her med at lave en markering ikke øhm ja og så er der nogle af pengene som kommer til at blive brugt på efteruddannelse øhm af øh os underviser i naturvidenskab altså hvor vi selv kan have indflydelse på hvad for nogle ekstra kurser eller hvad for noget videreuddannelse vil vi gerne have for at dygtiggøre os igen med henblik på at kunne gøre det endnu bedre på skolen ikke og hvis man skulle kigge på 200.000 i forhold til et årsbudget for eksempel i jeres område hvor er det mange penge øhm det er i hvert fald sådan så man kan sige at at i forhold til vi plejer som undervisere at og sige jamen vi har omkring to kursusdage per mand per år så så ø er det jo ret mange penge i forhold til at sige hvis vi bare tager de 100.000 som vi kan få lov at bruge ja til efteruddannelse også ja øh jeg får også en del timer sat af til mig næste år hvor jeg bliver fritaget fra undervisning i forhold til at sætte mig ned og udvikle nogle nye forløb som skal bruges af hele skolen så jeg bliver frikøbt noget altså jeg har har lidt mindre undervisning for at kunne koncentrere mig om nogle andre ting og det ryger nogle af midlerne også til øhm så altså de her penge kommer virkelig til at gøre en forskel det gør de også lang tid frem ikke jamen lige præcis det er jo super interessant da du fik øh da du fik prisen her hvad altså hvad var der en motivation fik du sådan en en hvad sagde de om dig hvorfor var det dig jamen altså det handler jo i høj grad om øh altså den almindelige undervisning selvfølgelig men også at jeg i mange år har arbejdet rigtig meget med samarbejde med grundskolerne så har jeg gjort rigtig meget i forhold til at gøre gymnasiet synligt udad til øh både i lokalmiljøet men men i høj grad også for grundskoleelever mm øhm da jeg startede på forborg gymnasium tilbage i 2007 øh der var det ret nyt det her med at samarbejde med grundskolen øh der var et par lærere på gymnasiet som havde skudt det i gang med noget vi kaldt science cup og havde det havde kørt i to år på det her tidspunkt men der var ikke rigtig nogen andre steder i danmark man arbejdede sammen med grundskoler så det var sådan rimelig specielt mm at man gjorde det og der blev jeg kom ind i det her den ene af de to lærere der havde skudt det her samarbejde i gang han var stoppet på det tidspunkt nå så kom jeg ind øh i samarbejdet og et år efter stoppede den anden underviser så jeg overtog som ret grøn hele ansvaret for at samarbejde med alle grundskolerne i det gamle forborg øhm og øh vi havde sådan et en stor årlig konkurrence hvor de kunne komme ud på gymnasiet og vores elever så fungerede som dommere for de projekter de mødte ind med og sådan noget og den har vi kørt videre og så har jeg så udbygget den til at sige jamen vi det er jo syvende til niende klasse vi skal også have mellemtrinet så fredagen efter der har jeg femte sjette klasse der har jeg typisk et sted mellem 150 og 200 sjette klasser øh og det her samarbejde med grundskolerne er lidt specielt og det vi har så mange med og sådan noget så det var noget af det der var med i motivationen også du du nævnte lidt tidligere undskyld men ind ind inden vi gik i gang der der nævnte du det her med at det var simpelthen ikke naturligt på det tidspunkt at tale sammen nej det var det ikke det var meget adskilt altså grundskolerne havde deres og gymnasierne havde deres så det der med man sådan ligesom snakkede sammen og fandt ud af hvad man kunne bruge hinanden til det det var der bare ikke øh så så det jeg var rundt og fortælle om flere steder i landet det var hvordan at man ligesom kunne skyde samarbejdet i gang altså det med at have et eller andet konkret projekt som man kunne øh samles om og man kan sige nede i forborg hvor hvor jeg jo så er der der kom det sig af at der var mange små grundskoler som hvor der måske kun sad en eller to naturvidenskabelige undervisere altså man sad måske alene som fysik kemilæer alene som biologilærer man havde ikke rigtig nogen hvad sådan sparringspartnere så gik skolelederne ind og bakkede op og gav grundskolelærere kunne blive frikøbt til at indgå i det her samarbejde hvor man mødtes rent fysisk nogle gange om året og snakkede sammen og sagde hvad laver i og hvad laver vi og hvad kan vi gøre og fandt så ud af jamen for ligesom at starte et samarbejde så skal der være en eller anden helt konkret ting fordi det er ikke nok at vi at vi siger jamen nu samarbejder vi der er nødt til at være sådan et eller andet fuldstændig konkret og der var det man startede med at lave den her den her konkurrence i forbindelse med naturvidenskabsfestivalen i 39 og den foregår på den måde at man arbejder hjemme på skolerne med med selvvalgte projekter inden for en fælles overskrift som bliver udstukket af naturvidenskabsfestivalen men så kan man arbejde med med sine projekter og nogle de gør det i timerne og nogen har gjort det i valgfag og det er meget forskelligt hvordan de gør det men men de her projekter som de så selv har arbejdet med dem kommer de så ud og viser frem ude på gymnasiet en kæmpestor konkurrence og så bliver de bedømt på deres faglige indhold og deres formidling og øh på forsøget altså de der skal være noget eksperimentelt med så den naturvidenskabelige metode hvordan har de gået til at undersøge det her eksperimentelt m m øhm så så den her med hvad er det de gerne vil undersøge og hvordan har de valgt at gøre det og hvorfor har de valgt at gøre det og hvis det ikke har vist det de gerne ville hvordan kunne man så optimere på det så hele den her tankegang omkring den naturvidenskabelige metode er noget af det vi spørger ind til hvad betyder det altså for det første hvad slags gymnasium er fborg gymnasium og hvad betyder det for en by som fborg at have et gymnasium er jo et lille gymnasium forb gymnasium er jo et lille gymnasium lige pt har vi to klasser per årgang øh så det er jo et af landets allermindste gymnasier øh men i og med at vi er så lille i en skole så er der også meget tæt relation både eleverne imellem og på tværs af årgangene vi gør jo rigtig meget for at samle dem på tværs af årgange sådan når vi har idrætsdag for eksempel så er alle hold består af elever fra hver eneste årgang ikke altså der er ikke der er ikke den der opdeling som der er nogle andre steder i at nu er man kun sammen med dem fra sin egen altså alle kender hinanden ja jeg skulle lige til at sige det det er vel lige før du kender alle elever ja på gymnasiet det er ikke jeg er ikke så god til navne så jeg kan ikke navne på dem alle sammen jeg er altså jeg når jeg handler nede i forb jeg er 100% sikker på når jeg møder et ungt menneske om det er en der går på gymnasiet eller ej ja øhm og alle eleverne kender lærerne fordi vi er jo ikke flere end end det lærer de ret hurtigt mm øhm og dem der kommer fra den lokale friskole de siger det er lidt sådan det der friskole stemning eller friskolemiljø de sådan nærmest tager med sig der er bare lige knap så meget øh morgensang øh men øh men men ellers så den der sådan lidt at at man er sammen på krydset tværs og øh der er ikke den der mobning eller af førsteeger eller altså det det er bare jamen ja så så på den måde kan man sige det der er selvfølgelig også nogle udfordringer ved at være en lille skole der kan være nogen der vælger hold som eller vælger fag hvor et hold ikke bliver oprettet fordi der er for få der vælger det og det er jo super ærgerligt hvis man virkelig gerne vil have musik på a niveau og der kun er to der vælger det så så bliver jeg ikke oprettet musik på a niveau nej så så på den måde kan man sige der er nogle nogle ting hvor øh hvor man ikke altid kan få det som man gerne vil fordi at skolen er for lille altså det et lidt journalistisk barske spørgsmål i det her det det er jo n men de kunne vel lige så godt lige tage bussen til vestfyns gymnasium eller til svendborg gymnasium hvorfor skal der være et gymnasium øhm syd altså der vi er jo en del af af det som lidt grimt hedder den rådne banan det vil sige at det er det område i danmark hvor der eller overgangsfrekvensen fra grundskole til at tage en eller anden form for uddannelse er ret lav okay øhm og hvis ikke der ligger en uddannelse i forborg så er risikoen for at man slet ikke får taget en uddannelse meget stor så så der er noget med nærheden altså der er rigtig meget med nærheden i det øhm for for mange der er det jo en overvendelse det der med at skulle tage en bus et eller andet sted hen m øhm så så det altså der er nødt til hvis hvis ikke der er det uddannelsestilbud af en eller anden slags i forbår så tror jeg simpelthen vi vil miste for mange unge så så vil det sige det simpelthen hæver altså hæver kvaliteten af uddannelsen for forborgs unge at der findes et gymnasium ja det synes jeg helt klart mm det synes jeg altså jeg jeg altså og man kan sige vi har jo der bliver hvert år lavet sådan en undersøgelse af det der hedder løfteevne det er hvor meget at man hæver elevernes karakter i forhold til hvad man ø teoretisk burde kunne altså man kigger på det der hedder socioøkonomiske faktorer og siger jamen hvilken hvilken social baggrund kommer eleverne fra og hvad vil man så forvente at de vil få af karakter og der ligger vi i top tre på landsplan i forhold til hvor meget vi løfter eleverne altså top tre som i en af de tre bedste skoler ja hold da ikke at vores elever er dem der får de højeste karakterer men men i forhold til den baggrund de kommer fra så får de det største løft ja lige præcis det er godt nok vildt ja hvordan gør i det jamen øhm noget af det vi gør det er jo at øh jamen det er den her nærhed og eleverne bliver set øh vi har en mentorordning alle elever der kommer ind når man starter i første g så øh så bliver man tilknyttet en mentor øh det er en voksen ven om man så må sige som vi har samtalt med eleverne fast ø mindst tre gange om året øhm og så ved de hvem de skal gå til hvis der er et eller andet ikke øhm det der med at man ligesom hele tiden får spurgt ind til hvordan går det og øhm og så det er sådan lidt en klasselærerfunktion men men individuelt at man sidder sammen med eleverne det gør en kæmpe forskel øh og når de starter så er de koblet op i deres klasse i bodyp så de ved når de kommer ind hvem skal jeg sætte mig ved siden af så den der når man kommer ind i en klasse et nyt sted og sådan noget den der sådan lidt fremmed uh hvor skal jeg sætte mig hvem skal jeg snakke med og sådan noget den prøver vi at undgå ved at de hænger sammen parvis og så to par hænger sammen til til en firmsgruppe mm og den bytter vi så rundt ø de kører med den i nogle uger og så bytter vi til nogle nye men men det med at man aldrig er i tvivl om hverken i klassen eller i kantinen hvor skal jeg sidde henne mm øh og de får heller ikke lov at selv vælge grupper i første g det bestemmer vi også som lærere sådan så at der ikke er nogen der føler at de ikke bliver valgt til øhm og vi gør også det i ø i første gen at hvis tager på en fælles hyttetur for eller lejretur for hele årgangen i og med de typisk jo ikke er mere end omkring 55 på sådan en årgang så så booker vi noget der hedder millingeklint hvor der både er shelters og plads til man kan slå telte op og så tager vi hele hele årgangen afsted i kan simpelthen nærmest være i en bus jamen sko vi har jo vores egen bus okay ja øhm ja så hele overgangen kan være i bussen det er en 60 personers bus det passer så afsted og så ud ogog hygge ikke ja øhm så vi gør rigtig meget i forhold til trivsel øhm vi har jeg arrangerer jo hvert år sådan en en bæredygtighedsdag for hele skolen øh hvor vi samler dem på tværs af årgange og klasser og sådan noget så er der nogle forskellige workshops de kan arbejde med som alt sammen handler om klima eller bæredygtighed på en eller anden måde mm øhm så det her med vi samler dem om aktiviteter de har lyst til på tværs af årgange og på tværs af klasser altså vi gør virkelig meget for at de skal få et socialt tilhørselsforhold for al undersøgelse viser jo at hvis ikke man trives så kan man heller ikke lære noget okay så vi har kæmpestor fokus på trivsel mhm øhm så så jeg tænker at vores arbejde med trivsel og med tilknytning øh er noget af det som kan som gør at at eleverne er mere læringsparate og så kan man sige så er det jo også bare jamen det er jo altså vi underviserne må jo også være gode ellers så vil man jo ikke kunne løfte dem det der må vel også være noget i lærkollegiet det tænker jeg på en eller anden måde jeg kan huske da da jeg kom ud af skolen der fik vi at vide nu kommer i ø til hf eller gymnasiet eller eller hvor man nu skulle hen og så er der for øvrigt ikke det skal i bare vide ingen der interesserer sig en skid for om i møder op eller ej det er jeres eget ansvar det lyder ikke helt som om det er sådan være nej det er det heller ikke altså men det er det jo ingen steder fordi der er jo altså et telt altså man får jo fravær hvis man ikke møder til timerne og kommer man op på en vis procentdel jamen så bliver man indkaldt til diverse samtaler sådan der er nogle advarsler forstand det der hedder sanktionsstiger at først så får du lige et prik på skuldren og så får du et prik på skuldren mere i sidste ende så får du et brev du kan blive frataget af su og altså der er en masse øh konsekvenser hvis man har for højt fravær men det men man fanger det jo undervejs fordi at at vi hele tiden snakker med eleverne og holder øje med dem ja øhm og ogog hvis der er nogen der mistrives jamen så er det spørgsmålet om skal der knyttes det der hedder en sps-mentor på altså hvor hvor man øh hvis man har elever der har en diagnose eller på en eller anden måde har nogle udfordringer så kan man jo søge om at få nogle midler til at og have nogle timer sammen med dem ikke jeg har en elev spiser frokost med en gang om ugen fast øhm fordi hun har nogle udfordringer øh og og hun har brug for lige at blive holdt fast øh og vi lige tager en snak om hvordan er sidste uge gået og hvordan ser det ud fremadrettet og hvad kommer der af store hødtler nu lige om lidt og sådan noget ikke så det her med at at øhm at man har mulighed for at fange eleverne hele opdage når der er et problem og tage hånd om det øhm det har vi igen været ret fremme i skoene med øh så det her med vi har en mentorordning det begyndte at komme flere andre steder også men vi har bare kørt med det i rigtig mange år efterhånden så så det er lidt ligesom med vores samarbejde med grundskolerne så har vi altså på mange fronter været foran mm og så har andre opdaget hov det var en god ide det må vi også hellere gøre og det er jo fedt at det kan sprede sig på den måde ikke øhm ja det er jo fantastisk og jeg tænker det er jo fantastisk at i kan fungere som fyrtårn altså for det første ligger fborg jo ikke sådan centralt i landet ikke for at sige noget dårligt om fborg men men det er jo bare ikke centralt og for det andet så tænker jeg også at at man kunne jo også sige okay det er en lille skole midlerne er små vi må bare humpe os igennem så så godt men det lyder slet ikke som om altså hvad er det for et lærerkollegie du er en del af der hvad er det for en ledelse du har jamen det er jo øh et sammentømret lærekkollegie hvor vi vi er jo ikke ret mange men men man kender hinanden og ved hvad hinandens børn hedder og hvor gamle de er og altså så så man bliver bare tætte på en anden måde når man er en en lille øh en lille kollegaflok i forhold til hvis man er en stor kollegaflok mm altså jeg har snakket med flere som altså som har været på andre gymnasier eller som er på andre gymnasier men så snakker de primært med deres egen faggruppe fordi at faggruppen i sig selv måske er 10-15 mennesker ja okay ja nede ved os der er en faggruppe jo et sted mellem en og fem mennesker så det er ikke nok til man kan nej det det er jo dem man holder mest eller f snakker faglig snak med men på læreværelset der der sidder vi jo stort set alle sammen om et stort bord når vi spiser ikke altså så man kommer bare hinanden meget mere ved og får en en særlig tilknytning til arbejdspladsen synes jeg også og så det altså for mig der betyder også det der med det er en lille skole og jeg føler rent faktisk jeg kan gøre en forskel øhm både fagligt men men også personligt for de elever jeg har med at gøre det det gør der også at jeg føler et kæmpe ansvar stor tilknytning til min arbejdsplads og og du har jo været der nogle år efterhånden og og du fortalte også før vi gik i gang historien om at det var meget konsekvent at det var det du ville kan du ikke kan du prøve at fortælle den historie øh om hvordan du blev ansat jo jamen altså m til jeg skrev speciale så øhm øh blev jeg tilbudt et øh et turbo som det hedder på middelfart gymnasium et biologihold som skulle opnå c-niveau i løbet af et halvt år normalt så opnår man c-niveau i løbet af et år b-niveau to år og a-niveau tre år men det her de havde så kun et halvt år til at have c-niveau derfor hed det turbohold fordi så skulle havde man bare dobbelt så mange timer som man ellers normalt har okay så det havde jeg mens jeg skrev speciale øhm og det var og det var der jeg blev helt endelig overbevist om at det var at jeg gerne ville være underviser m øhm og så øh da jeg nærmede mig afslutningen så øh sendte jeg jobansøgninger ud til og jeg må indrømme jeg sendte kun til de fynske gymnasier fordi mine forældre boede som sagt i otterup og jeg boede i odense og havde mine små piger så jeg ville ikke jeg ville ikke længere væk end jeg havde en eller anden form for netværk jeg kunne trække på øhm så jeg sendte kun til de fynske gymnasier og der var jeg så så heldig så jeg blev indkaldt til jobsamtale både i middelfart og svendborg og fborg mm øh og den første var så i fborg øhm og den kørte jeg så ned til og snakkede med dem og de der var lige begyndt et nyt fag eller forholdsvis nyt det der hed at som var sådan tværfagligt ø tværfagligt projekt og man har ikke været vant til at arbejde tværfagligt ret meget før det har været meget enkeltfagligt og så kunne jeg jo komme og fortælle om mit speciale det jeg lige fortalte om alt det her med at se og jeg kiggede på det fra kemi og jeg kiggede på det fra genetikdelen og jeg kiggede på det med den ene og den og de var sådan helt nej du vant bare tværfagligt ja det var en fordel det var en kæmpe fordel ja fordi at at traditionelt set så havde gymnasiet været meget sådan at man havde sit eget fag og så var det det men nu kom der lige pludselig det her krav om at man skulle indgå i de her tværfaglige projekter øhm så allerede i bilen mens jeg var på vej hjem fra forborg til odense hvor jeg boede der blev jeg ringet op og fik at vide at hvis jeg ville have jobbet i forborg så var det mit hold da op fedt øh ja det var så fedt øh så jeg aflyste ø de to andre jobsamtaler og sagde pæn tak til de andre nej det gjorde jeg ikke du vidste hvad du ville jamen det er fordi som det her med at forborg er en lille skole det passer meget bedre til min mentalitet altså svendborg og middelfart der er nogle meget store skoler i forhold til forborg især svendborg er er stort ikke øhm så den her med det var en lille skole der var en meget stærk naturvidenskabelig profil øhm der var det her samarbejde med grundskolerne som var nyt og som de gerne ville have mig involveret i så jeg altså jeg kunne få noget ansvar at være med til at udvikle noget helt fra starten af faktisk øhm og øh ja så så havde altså jeg har også bare da de viste mig rundt jeg tænkte jeg kunne bare lide stedet med det samme så så da de tilbydede mig jobet så sagde jeg straks ja og du flyttede også til forbor det gjorde jeg først året efter okay du skulle lige fordi nej nej det er fordi at når man på det tidspunkt bliver ansat nu er reglerne anderledes men på det tidspunkt der blev man ansat først i det der hedder en pædagogikumstilling det var sådan en hvor man øh skulle lære at blive gymnasielærer og det vil sige man øh typisk så vil det var det hvis man havde to fag så så var det en toårig stilling øhm sådan så at man dels underviste selv og dels fulgte med en vejled vejleder rundt så det var sådan mesterlæreragtigt og så samtidig så skulle man på øh på nogle forskellige teoretiske kurser theoped 162 og sådan noget teoretisk pædagogik og didaktik og sådan noget altså hvordan lærer du at planlægge din undervisning fordi på universitetet har du primært bare fagligheden mm øh men det her med hvordan planlægger du undervisning og hele pædagogikdelen er ikke en del af en universitetsuddannelse så den skal man tage når man er kommet ud på gymnasiet okay så til forskel fra en grønskole når man går på seminariet der er pædagogikken jo inkluderet i seminariet det er det ikke på universitetet der er det kun fagligheden okay så hele den her øh det med at omsætte sin faglighed til undervisning mm ligger som kurser når du er kommet ud og underviser og på det tidspunkt der når man kom ud så så var det sådan en løs ansættelse mens man blev færdig kan man sige ikke øhm og normalt hvis man var havde to fag så var det to år fordi så skulle man supplere med sit sidefag sådan så begge fagene kom op og var ligeværdige mm men fordi jeg på universitetet havde havde startet med at have biologi som hovedfag og så haft lidt kemi ved siden af og så swit rundt og haft rigtig meget kemi og lidt biologi ved siden af så endte jeg faktisk ud med at have så meget i begge mine fag at jeg ikke skulle supplere med noget så det vil sige jeg kunne tage den som på et år i stedet for på to år og så var du sådan set klar ja og lige præcis men det der ene år var jeg jo så ikke fastansat fordi det blev man ikke på det tidspunkt der var det bare sådan en du er ansat mens du er i pædagogikum men når den så er [ __ ] så må du finde ud af hvad du så vil derefter ja og derfor så flyttede jeg jo ikke efter på grund af men giver god mening egentlig ja lige præcis lige præcis men da vi så nåede der omkring starten af marts hvor ø hvor eleverne skulle søge på gymnasiet og de skulle vælge fag og sådan noget så kom min rektor til mig og sagde de havde godt nok ikke haft kemi på a-niveau i rigtig mange år men de ville rigtig gerne oprette et hold med kun elever for at der kunne være timer nok til de kunne fastansætte mig fantastisk og så sagde jeg jo pænt tak ja øhm og så begyndte der at være kemi på a-niveau igen det havde der altså ikke været rigtig lang tid men det begyndte der så at være igen øhm og da jeg så blev fastansat der så valgte jeg også at flytte til fborg hvordan føler du så hvordan har du haft det med at komme til forborg fra odense og otterup og og hvor du ellers har boet så fint øhm jeg valgte ikke altså jeg bor så ikke inde i selve forbøg bor i svandinge som ligger lidt udenfor forbundet sådan en lille landsby øhm og så i og med jeg havde to børn øh som startede den ældste skulle starte i nulte klasse og den yngste skulle starte i børnehave så får man jo lynhurtigt tilknytningsforhold i forhold til at snakke med forældrene de to steder så jeg blev meget hurtigt integreret i lokalsamfundet mm øhm og jeg meldte mig også som gymnastikinstruktør øhm og startede et forældrebnhold op og et hold fra nulte til tredje klasse mm øhm så jeg har og har kørt børnegymnastik lige indtil jeg lige afsluttet her i april i år og sagt nu vil jeg ikke køre børn mere ellers så har jeg kørt to hold børnegymnastik hvert år siden jeg flyttede til så jeg blev meget hurtig en del af lokalsamfundet fordi jeg lærte folk at kende ved selv ligesom at være opsøgende i det jeg gjorde øhm og du må have haft hvad så 17 år nu i forbår ja nu regn ikke min stærk side men men cirka hvordan er du faldet til super godt synes jeg hvad hvad holder du af ved forborg hvis du sådan altså ja jeg bor lige for foden af svandinge bakker ja øhm sådan lige skråt over fra svandinge kirke ikke og for mig der noget af det bedste ved julen det er når det er mørkt og der er lys op i vinduerne på den her gule alpekirke som svandinge kirke ikke altså så er det jul og jeg synes det var hårdt derovre under corona hvor vi skulle spare på alting og der måtte ikke være lys på unødvendigt lys nogen steder der var ikke lys på kirken der blev det altså ikke jul for mig nej øhm der sprang du et over ja lige præcis så altså jeg synes jo naturen er super fantastisk øhm vi har hund øh og øh de korte ture morgen og aften de er jo bare sådan i rundt ikke men ellers så er vi jo oppe i spandinge bakker eller ovre i spandinge bjerge og øhm der er jo ikke mere end end 5em 10 kil alt efter hvad for en strand man går ud på om sommeren og sådan noget ikke så jeg synes jo naturen er er super fin og jeg har også bare oplevet at lokalmiljøet altså hvis man hvis man selv vil det så er der sørmig mange der er meget positive øhm jeg synes ikke jeg kan mærke at jeg ikke hører til jo nogle gange når jeg sidder i nogle sammenhænge og man snakker om jamen du ved godt den der boede der og boede der og dengang og sådan j kan jeg godt mærke der er jeg der er jeg ikke helt med øh men du er i hvert fald velkommen det det er jeg ikke i tvivl om at jeg er nej og det synes jeg er super fint og jeg kan altså når jeg handler i fborg så er det tit mine elever enten nuværende eller tidligere elever der sidder ved kasserne rundt omkring ikke og det kan jeg godt lide ja øhm men jeg synes også selv jeg har et et fint forhold til mine elever jeg ved der er nogle af mine kollegaer der holdt fast i at bo i svendborg eller holdt fast i at bo i odense fordi de vil gerne være anonyme m og være altså når de har fri så har de ikke lyst til at de skal øh møde deres elever faktisk så vil de gerne være ja øhm og sådan har der har jeg det slet ikke jeg synes faktisk det er mega hyggeligt ja øh at støde ind i dem en gang imellem ikke altså ja ja og hvis jeg møder en nede på gaden og får en kæmpe krammer fordi nej de er ikke altså det synes jeg da bare er hyggeligt ja det er da også perfekt øh det det her med at du tager initiativ til mange ting ja det skal vi lige nå at runde ja kan du kan du fortælle lidt om det der med at altså der må være en enorm drivkraft i dig på en eller anden måde fordi alene som bare hvad vi to har siddet og snakket om i de her 50 minutter her så tænker jeg det tror jeg det hvad de fleste når på dobbelt så lang tid på en eller anden måde du har en kæmpe energi har du ikke det jo øhm jamen jeg har altså nogle af de ting vi så ikke har noget bare lige for at sige så har jeg jo altså på gymnasiet som sagt så står jeg for alt hvad der hedder klima og bæredygtighed og vi har den her store klimahandledag en gang om året ja øh og så er jeg ansvarlig for vores grønne råd øh som er ø sådan en sammenslutning af læger elever og ledelse og sådan noget hvor vi sidder og finder ud af hvad vil vi gerne arbejde med inden for for klima certificeret det der hedder grøn skole det ved jeg ikke om du kend frilufsrådet at hvis man arbejder øh struktureret inden for klima og bæredygtighed så får man sådan et stempel øhm hvad hedder det grøn grøne flag mhm og så kan man øh få hjælp og tilskud til alt muligt øhm og må jeg lige spørge altså omkring øh hvor hvor meget bruger i for eksempel svandinge bakker og bjerge hvor meget bruger i området lige rundt om om om hvad hedder det gymnasiet altså hv altså jeg har jo det er otte år siden jeg opstartede noget der hedder geo og biosciencecenter syd et undervisningsprojekt øh målrettet elever fra syvende klasse og helt op til 3g øh inden for alle de naturvidenskabelige fag inklusiv matematik det startede under region syddanmark øh sådan fonds øh bevilling og og målet var at få børn og unge ud af klasseværelet ude i naturen okay ja så al undervisning foregår udendørs ude i naturen hele året jamen altså man kan sige vi er jo så mest aktive fra april og hen til efterårsferien ikke ja øhm men men vi startede under region syddanmark og fik banket det her op til at at vi altså vi kører endags undervisning hvor folk de kommer til os og så har vi dem med oppe i svandinge bakker eller svandinge bjerge og alt efter hvad det er vi arbejder med og så er vi ude hele dagen og underviser og så kører de hjem igen det er jo så primært dem fra fyn øh så du blev naturvejleder lidt lidt gerne jamen bortset fra jo arbejder mere i læerplaner men ja den hænger der jo stadigvæk det ja så jeg jeg fik lov at klappe træerne og sige de har det godt øhm men vi laver så også lejerskoler hvor vi tilbyder at man kan komme ø og og få undervisning hos os i tre dage øh så man kan få to overnatninger og det gode ved vi kører to overnatninger det er som søg gratis offentlig transport og det vil sige så og overnatningerne foregår på fborg gymnasium hvor vi har sådan nogle larbuer altså sådan nogle tippitelte øh eller bare inde i klasseværelser fedt øhm og så kommer de fra hele landet øh og det er fra syvende klasse op til 3 g og så kommer de bor de hos os og spiser morgenmad og aftensmad på gymnasiet og frokosten det er sandwicher i rygsækken med dem og på med med rygsæk med alt det grej vi skal bruge i løbet af dagen og så har vi fået den her bus og vi har klassesætter mountainbikes og så alt efter hvor vi skal hen så cykler eller kører vi med bus ud i naturen og underviser derude hele dagen og så tilbage til gymnasiet om aftenen øhm og det har så kørt i otte år nu det her projekt og vi har booket hvert år fra omkring 1 april og hen til sommerferien og så igen fra sommerferien hen til efterårsferien øhm og vi er finansieret noordisk fonden nu her har været det først så fik vi tre år og så da den bevilling var [ __ ] så søgte jeg og så har vi fået fire år mere og ud af de fire år der har vi været i gang to år nu øhm så der er vi jeg sidder som projektleder og så har jeg ansat lene sanderhof som er biolog og jeg har ansat en der hedder brian sørensen som er fysik og matematiklærer øh men også gymnasieuddannet sådan så fordi du kan godt som gymnasielærer undervise grundskoleelever men du kan ikke som grundskolelærer nej okay der har du ikke fagligheden til at undervise op du kan jo ikke som som grundskolelærer undervise i fysik på a-niveau du har jo ikke fagligheden til det men men hvis du har høj faglighed kan du jo godt skaler nedad ikke så så derfor så dem der ligesom underviser i projektet ja er gymnasieuddannet ikke og så har vi samarbejde med sdu så noget af det vi laver det foregår det også ude på sdu at man kan tage nogle prøver og tage med derude og undersøge og vi samarbejder med naturama så vi til hiver folk hernedefra op ø og og hjælper os med nogle ting mm øh vi samarbejder med trente mølle som er naturskole så kan de altså der sidder jo leif sørensen som er fuldstændig fantastisk til alt hvad det handler om biller og smamp ikke så alt efter hvad det er folk gerne vil arbejde med så kan jeg trække fagpersoner ind øhahavsmuseet er også involveret geopark sydfyn er involveret med en geolog så så jeg har altså jeg kan jeg kan trække på på forskellige kræfter alt efter hvad det er for et forløb folk de booker mega spændende øhm så så ja vi bruger naturen rigtig meget ja fordi at at det her det er jo så kan man sige det er jo et eksternt projekt men vi er stadigvæk funderet på forborg gymnasium fordi det er mit projekt og jeg sidder på fborg gymnasium øhm så så fborg gymnasium er ligesom omdrejningspunktet for det og og de ting vi så laver i geobi laver vi jo også med vores egne elever de kommer ikke lige på lejerskole det er sådan lidt fjollet at lave lejerskole på ens egen skole ikke men men endagsturene altså de forløb vi ligesom har udviklet kan vi jo sagtens lave med vores egne elever også så på den måde kan man sige så får de jo også glæde af det og den drivkraft det det det der der det det tænker jeg jeg kan ikke lade være med at tænke på det er jo lidt som den allerførste historie du fortalte så går du lidt den vej du går lidt den vej så der skal lige findes en vej i det her ja lige præcis hvor kommer den fra hvad er det for noget jamen jeg ved det ikke det sådan er jeg bare ja altså jeg star altid været sådan jamen det tror jeg lidt ja jeg startede også akademiet for talentfulde unge ikke øhm som er det her tilbud til til særlig dygtige elever stx hx og htx som har været funderet i hele region syddanmark har vi så haft base på forborg gymnasium fordi det var mig der startede det i region syddanmark efter model af hvad de lavede i københavn ikke men men nu er de så rykket til sdu i odense men men ellers har vi siddet på fborg gymnasium og jeg ved simpelthen ikke hm jeg er jo bare sådan der er mange der der spørger mig om jeg har haft flere end 24 timer i døgnet og det og det det lyder meget jo det det synes jeg jo ikke jeg har nej øhm men du gør det også umag med det hele jo ja det gør jeg jeg er ikke god til at gøre noget halvt nej øhm og jeg jeg har det ikke godt hvis jeg ikke synes at jeg har gjort tingene ordentligt mm ja der vil sige jeg var meget perfektionistisk som barn og ung øhm men men det gik over da jeg fik børn der blev mine prioriteringer anderledes øhm og det har jeg lært og det og det er de stadigvæk altså det er stadigvæk familien der bliver prioriteret højest øh så så jeg lærte at gå på kompromis med min perfektionisme da jeg blev mor og mine børn er nu 23 og 21 og 13 ø så det er alligevel nogle år jeg har lært det men men ja jeg er meget øh det er også en erfaring får jeg også energi af at få lov at udføre den og derfor er jeg også bare så heldig at være på en arbejdsplads hvor når jeg kommer til min leder og siger ej kunne det ikke være fedt hvis man gjorde sådan og sådan at jeg så får at vide jamen det må du gerne øh det har gør jo at jeg ikke har haft lyst til at skifte arbejdsplads fordi at når jeg kommer og har en eller anden ide så får jeg lov til at gøre det jeg får opvakning til det mm øhm får sat timer af til det til at rent faktisk kunne gøre de ting jeg gerne vil så så har jeg jo ikke det her behov for at skå ud og prøve noget nyt fordi når jeg har en ide om noget nyt så kan jeg gøre det der hvor jeg er prøv det lige præcis hvad går du og drømmer om nu hvad går du og tænker på du godt kunne tænke dig øh arbejdsmæssigt ja for eksempel ja jamen øh det her geo som som jeg fortalte om der er vi øh vi vil rigtig gerne udvide noget mere øhm det helt store der sådan ligesom oppe i forskningsverden lige nu det er noget omkring naturforbundethed og naturdannelse i forhold til den her kæmpe klimakrise som vi er på på vej ind i at det er drøn svært at få folk til at tage et ansvar hvis man ikke føler en eller anden form for tilknytning sådan så de kan gå hjem og tage et større ansvar eller i hvert fald være mere bevidst mm så er det jo noget af det jeg godt kunne tænke mig at gøre mere i så så lige nu der sidder jeg og arbejder i noget mere fondsansøgning i forhold til at ud at jeg vil rigtig gerne have at noget og vi har følgeforskning på vi har sdu indover der der forsker i hvad betyder det det her med vi tager børn og unge ud for den oplevelse de har af det men det vil vi gerne udvide til at sige jamen hvordan kan vi hvordan kan vi gøre noget i forhold til den her knyt tilknytning eller den her det hedder øh det her med naturdan dannelse kalder man det faktisk ikke jeg skulle lige til at sige der er der noget dannelsesbegreb også det er der nemlig ikke og og hvis vi kan være med til et samarbejde med sdu og sige jamen hvordan kan vi gøre unge mere naturdannede så vil jeg jo synes det er stort altså hvis vi kan bidrage til på en eller anden måde at få de kommende generationer så vil det jo være altså kæmpestort det er jamen det er jo det ikke altså men det hjælper jo ikke noget kun at køre skræmmekampagner altså man er nødt til på en eller anden måde at at vise dem den personlige værdi i det og det er noget af det vi vi arbejder lidt i sige hvordan kan vi gøre det for det skal heller ikke være sådan noget med at sætte dig ned og ø trække vejret dybt og kramme træ og så og så er det for øhm det skal heller ikke være for for flyvsk altså jeg jeg er ikke god til hvis det ikke er konkret okay så så jeg skal meget gerne have noget der altså jeg vil aldrig kunne sætte mig ned og meditere det det er alt for øh fluffy for mig jeg har brug for der skal ske noget jamen det ved jeg ikke jeg har brug for det fysisk og at konkret det skal ikke være sådan altså jeg jeg er virkelig ikke ret god til spirituelle ting så så så stitter alt på mig og og jeg ved godt det er meget individuelt og nogen vil jo synes det vil være fuldstændig fantastisk men men det er bare slet ikke mig mm øhm og og når vi skal ramme en elevgruppe som er blandet af alt muligt så dur ikke at at det bliver for øh religiøst eller åndeligt eller spirituelt det skal være nu er vi her mærk lige prøv lige at lukke øjnene prøv lige at lytte mm men det kan også være sådan noget med at lave en fotosafik ud bagefter og og sige jamen hvorfor valgte du den her som noget der var flot eller hvorfor valgte du den her som noget du synes der var grimt eller altså et eller andet at man øh på en eller anden måde får dem til at gøre noget andet end kun at lære om økosystemet nede i søen eller altså ja og det ved jeg ikke nok om til endnu til at vide hvordan jeg skal gøre det men det er sådan noget jeg godt kunne tænke mig at lære mere om at arbejde videre i i håbet om at vi kunne ø komme til at gøre en endnu større forskel ja ja for jeg tænker jo det altså det det er jo klart at med dit fag eller din faglighed undervisning der kan man faktisk forandre verden mine egne elever som jeg er sammen med rigtig mange timer der føler jeg jo at jeg får lov at gøre en forskel i forhold til dem mm øhm men når jeg er ude i geobiosammenhæng dem hvor vi kun har dem en dag to dage eller tre dage så er det jo få timer vi er sammen med dem mm øh så så der skal vi gøre noget andet fordi der bliver det ikke den her personlige tilknytning der bliver der noget andet ikke så så øhm og ja jeg synes ikke selv at min altså min fagfaglighed er har jeg ingen tvivl på men men den der i hvordan får jeg åbnet deres øjne for betydning både mine egne elever men også elever udefra hvordan får jeg åbnet deres øjne for hvor vigtigt det her er den kan jeg godt stadigvæk tænke å hvordan skal jeg gøre det ja øhm så det vil jeg rigtig gerne lære mere om og blive bedre til og det er jo så det samarbejde jeg håber på at få med sdu i forhold til at at køre mere forskning på på det vi laver øhm fordi lige nu hvor vi har haft en phd-studerende med os ude i et helt år og observere hvad det er vi laver når vi er ude i naturen og har snakket sammen og de er så ved at sætte sig ned og kigge på alt det her materiale og skal udgive en bog omkring det vi laver mm øhm det med naturen som læringsmiljø øhm og det det giver bare så meget til os det med at der er nogle professionelle der har siddet og kigget på hvordan vi gør tingene så får vi jo noget feedback fordi når man bare selv står derude med en klasse så ser man det jo jeg synes det er enormt givende det med at have en forsker der står udefra fuldstændig udenfor øh hvad skal man sige udenfor det der foregår men bare observere og så kan give feedback bagefter og sige jamen når du siger sådan her så reagerer de på den her måde eller øhm jeg kan se at når i har været i gang så så lang tid så bliver de faktisk for trætte til at kunne følge med mere så man skal lige tænke i kan du lægge noget break ind på en eller anden måde altså det der med man ligesom får nogle noget blik udefra har været virkelig givende jeg vil rigtig gerne at vi kan fortsætte i den retning og og koble mere forskning på det vi laver det kunne jeg godt tænke sig hvis jeg kunne få lov at være med til at det jeg det jeg laver at det kan give noget viden som andre kan bruge det vil jeg synes altså det vil da være stort uanset om det er at jeg klæer de unge på til at tage større ansvar det vil være kæmpestort nomo nordisk som jo er virksomheden bag fonden som har belønnet pia halkær gommesen er jo godt i gang her på fyn de bygger en fabrik i odense som kommer til at koste 8,5 milliarder kroner og så kommer til at rumme mere end 40.000 kvadratmeter ifølge magasinet licitationen så er det første gang at novo nordis de etablerer i dette århundede et helt nyt produktionsanlæg i danmark i en pressemeddelelse har novo forklaret at på grunden der skal der ligge et moderne produktionsanlæg samt lagerkapacitet der samlet kommer til at udgøre over 40.000 kvadratmeter produktionen i odense kommer til at omfatte klargøring af medicin til sjældne sygdomme som eksempelvis hemofoli det er en arlig blødersygdom som kan påvirke blodets evne til at størkne novo nordisk har i løbet af de seneste år investeret massivt i at udvide sine produktionsfaciliteter for at følge med efterspørgslen på selskabets produkter og også investeringen i odense skal hjælpe selskabet i kampen for at mætte den globale efterspørgsel det lyder sådan fra henrik wulf som er koncerndirektør med ansvar for blandt andet produktion i novordisk produktionsanlægget er baseret på avanceret teknologi og innovativt udstyr for at sikre den højeste kvalitet til patienter over hele verden samtidig vil denne investering hjælpe med at i mødekomme den voksne globale efterspørgsel efter vores medicin siger han i en pressemeddelelse ifølge planen og novo nordisk skal fabrikken i odense stå klar i 2027 herefter vil den ifølge novo nordisk skabe 400 permanente job og under opførslen der vil der være op til 1000 eksterne medarbejdere på stedet