[Musik] Velkommen til Fyn TV. I Fyn for tiden kan du i dag møde Kaj Skjølstrup, der er områdeleder for det sociale arbejde i Kirkens Korsær. Kaj bevæger sig i en del af Danmark, som de færeste af os kender særlig godt, men som faktisk huser rigtig mange af vores medborgere. Hvor kommer Kirkens Kors herfra? Det har jo været der altid på en måde, men det har det vel selvfølgelig ikke alligevel. Det kommer vel et sted fra. Det gør det. Altså kirkens Korsæer blev startet i 1912 i København. En der hed Mollerup. Han var han var præst. Mollerup han havde været i England og været præst i Sømmandskirken eller et eller andet. I hvert fald havde han mødt, at kirken de lavede socialt arbejde i England i noget der hed Church Army. Og øh da han så kom tilbage til København og var præst der og og synes kirken den var sådan et det var jo stød for dem som havde styr på det. Han han var frustreret over der var rigtig mange mennesker når vi tænker 1912 var der var sket en kæmpe tilflytning til til København. med arbejdere som hvor hvor kirken ikke havde tilstøytning. Så han tænkte, hvordan kan vi komme ud og dels at forkynde, men dels også at hjælpe de her mennesker, som kirken ikke når. Og så fandt han på, at han skulle lave sådan en organisation, og det lavede han faktisk inden for Indre Mission, som han også var en del af. Ja. Og og kirkens Horsag var en del af indre mission frem til 1928, hvor man så gik hver sin vej. Altså fordi Kirkenshors er blevet for stor og sådan nogle gange så bliver et barn, så skal man også flytte hjemmefra. Og og det gjorde man så organisatorisk. Der havde Kings Kors så spredt sig ud til ø til flere øhm dele af landet. først til Aarhus og så kom Aalborg og og Odense til øh og siden er der kommet i de fleste større byer er har kirkens korset socialt arbejde. Hvor meget fylder det religiøse så nu i hverdagen? Vi kalder det det kirkelige det kirkelige kær. Jamen men men vi vi har et kristent ståsted. Altså vi er vi siger vi er en forening som hører til indenfor folkekirken. Mm. Det er jo, det er jo, det kan mange jo komme og sige. Vi, vi hører til, men det er jo sådan der vores ståsted er. Og, og det vi sådan, når vi ansætter medarbejdere, så er har vi en forventning om, at man er medlem af folkekirken. M øhm den måde det sådan måske en af de en af de særlige ting i kirkens korset, det er vi har korsetspræster. Mm. Dem har vi godt 20 præster blandet her i Svendborg. Der har vi mig Bjergaard Andersen, som har været korspræst i omkring fem år. Øh, hun er ansat af folkekirken, og så det hedder funktionspræst. Det vil sige, hun har en af hendes funktioner, det er at være tilknytte kirkens kors her. Så er hun resthuspræst, og så har hun også lidt sovnepræstarbejde på nu er det blevet på på nogle af øerne. Øhm. Men men men præstens funktion er jo ikke at komme jo hun fordi vi holder om en gang om måneden holder vi en korssgudstjeneste hvor man bliver inviteret til at deltage. Men men det der er sådan lidt vigtigt både i forhold til til det religiøse eller kristendom sådan kirkens korsag vi siger man er velkommen som man er mm og man er velkommen til at gå som man er. Vi skal ikke pådutte nogen noget, at nu skal de holde op med at have det der misbrug, eller nu skal de se at komme i arbejde, eller nu skal I se at blive lidt mere fromme eller et eller andet. Altså på den måde er det ikke det, det er altid et et tilbud om en samtale. Der hvor jeg sådan tænker kristendommen fylder, det er sådan i vores tænkning omkring mennesker. Mm. Sådan populært så siger vi, alle mennesker er noget værd. Det det er jo heldigvis mange mennesker, der er enige om, men for mig er det også et udtryk for, at vi har et kristent menneskesyn. At at vi tænker alle mennesker er, hvis man sådan skal være øh bruge det sprog, så så er man skabt i Guds billede, men men sådan i dagligtallet siger, alle mennesker er noget værd. Det betyder også dem, som kan være lidt trælse, dem som kan være lidt umulige, dem som øh som gør ting som man måske synes, ah ej nu gider vi da ikke mere. Nej, altså i Kirkens Kors her arbejder vi på at give alle mennesker en ny chance. Øhm, og det taler også ind i det her med, hvis der er nogen, der laver et eller andet, som man ikke skal, jamen så så opererer vi jo med tilgivelse. Og altså det det der er sådan lidt svært, det er jo hele det danske samfund er jo gennemsyret af kristendommen. Altså vi har jo været kristen land i 1000 år. Så så det der med at tænke alle mennesker er noget værd, det det er jo noget, som vi har til fælles med med rigtig mange andre. Øhm, der er en del af brugerne, de har en forventning om, at øh at når man kommer ind i kirkens kors her, så øh kan man også tale om tro og tvivl, og nogen er er optaget af altså mange mennesker, dem der kommer i kirkens korset, lever ikke helt så lang tid som gennemsnitsbefolkning. Så det her med døden i perioder har vi øh nogen der der dør alt for for tidligt. Øh jamen så så er det et tema som man gerne vil snakke med. Og det der er det jo dejligt at vi har en præst der sådan lige en præst kan jo lige lidt mere end end de fleste andlig andre almindelige mennesker. Øhm, som så så det vil sige, når man kommer kommer til jer, så er det ikke for så har I ikke noget ønske om, at det koster noget. Og vi er ikke vi vi missionerer ikke hverken for at man skal komme i arbejde eller for om man skal gå mere i kirke eller for at ø et eller andet andet. Nej, altså mange steder der har vi også en del muslimske brugere og og de føler sig egentlig meget godt tilpas, fordi deres øh vi har mange ting til fælles. Det tænker man ikke altid over, men sådan nogle af de her grundprincipper har vi jo faktisk til fælles med med muslimer og og kristne. Øh men men det der med at det er trygt at vide at man står for noget. altså kirken vi har et ståsted og vi står for for nogle værdier øhm og det kan være trygt at at vide i sådan en verden, hvor der er meget øhm mange ting på spil, så kan så det der med jamen her vi ved hvad det er Kirkens Kors her står for. Hvis hvis vi lige skal tage det helt store billede så hvad er det Kirkens Korsager gør i Danmark i det hele taget? Ja, altså det efter den her spæde start, hvor man startede med at lave værtshusmission og gå på gaden, og i starten var det faktisk rigtig meget hans tanke, vi skal ud ogog fortælle folk om Gud og Jesus og så videre. Men det skete rigtig hurtigt. Så opdagede han jo, der er mennesker her, der mangler mad. Der er mennesker, der mangler tøj. Der er der var så mange så meget hurtigt. Det var, jeg tror det var allerede inden for det første år. Nå, der begyndte man at lave strategien om at sige, jamen vi bliver, vi kan jo ikke stå forkynde om, om Gud øh uden når folk er i nød. Nej. Så så der så kom i kirken, der kalder man det jo det diakonale arbejde. Altså det det som man ellers kalder sociale arbejde. Altså den der diakonale altså medmenneskelige tilgange, den den blev meget hurtigt en del af af tankegangen. Og så er det jo klart, at igennem årene så begynder øh den tænkning man har også om kristendommen har jo ændret sig øhm i i i dag øh har stadigvæk en en tænkning. Den er meget anderledes end den tænkning ø den den måde at tro på som ø man havde dengang. Jeg selv kommer vokser op i et indre missionshjem og sådan og er uddannet på diakonaskolen i Aarhus, hvor som pædagog. Men men der der brugte vi også rigtig meget tid på at sådan diskutere, hvad det rigtige er, og sådan også måden at tænke og tro på og sådan. Så kom jeg ind i kirkens kors her og oplevede her var der plads øhm her er der plads til at tænke forskelligt. M og pludselig så opdager jeg, hold da op, det her med at man tænker forskelligt, det er faktisk en måde at blive beriget på, både personligt, men men jeg det var sådan en af de ting, som da jeg startede, det jeg startede på herberget i Odense for for 40 år siden her til november, så så var der, jeg kan huske der var en bror, der sagde, jeg tror fandeme på Gud, og jeg er ikke sådan vant til v banner. Nej. Så så det der med at man kunne sige, jeg tror på Gud og så bande samtidig med, det var sådan, det kan man det ikke. Men men sådan nå ja, det var jo egentlig, når man sådan går tilbage til Nye Testamente. Jesus han omgikes jo ikke. Det var jo en flok lidt tilfældige mennesker måske de var jo ikke der var en der svindlede og der var nogen der svigtede og sådan. Det var jo ikke, hvis hvis der er nogle gange, man laver sådan en joke med, at han var ikke ret god til at kaste øh de topfolk, han skulle have til at sætte kirken i gang. Men det var faktisk mennesker ligesom dig og mig, eller som de fleste af os, der laver der laver der laver fejl og mangler og svigter og så videre. Og og det var dem, der blev sat til at sætte sætte kirken i gang. Og det er også sådan en ting, nå ja, det der med jeg var bare vant til der, hvor jeg voksede oppe i Vensyssel. Jamen, det havde man lidt styr på, altså hvis man sådan kaldte sig kristen, så havde man nogle bestemte sådan måder og at være på, hvor Nej, det er jo faktisk ikke sådan det er, fordi kirken er jo lige præcis for for mennesker, der ikke har styr på alting. Øh, og det er også nogle gange så sker det også lidt sådan på en varmestue, at nogen synes, at nogle af de andre brugere, de ikke opfører sig ordentligt. Og så nogle gange så siger det, ja, hvis man har styr på alting, så kan man jo komme mange steder. Varmestuen, det er også et sted for dem, der ikke har styr på alting, og dem som ikke altid lige kan finde ud af at sætte tallerkenen rigtig eller møffe lidt til hinanden eller komme til at sige tingene lidt på en dum måde. Ja, altså ja, så så nu nu for eksempel, nu siger du, du startede med at arbejde på på en varmestue der. på et herbærgs eller herbær. Ja, det det kræver vel en det kræver vel en stor rumelighed. Det jeg tænker det at arbejde i Kirkens Kors kræver at man lærer at få en stor rummelighed. Jeg havde det ikke helt fra starten af vil jeg så sige selvom jeg troede jeg var godt forberedt. Ja. så bliver jeg pludselig ramt på nogle af mine fordomme. Det kunne være omkring tro, men det kunne også være øh sådan nogle holdninger, jeg havde til til mennesker. Øhm jeg kan også huske der var en, der sådan sagde øh jeg gider øh og så tror jeg han bandede det, men men er ikke arbejde. Og det jeg voks op med det er ude på på en gård. Altså der tog man jo fat. Ja. Så så det var sådan meget provokerende indtil indtil sådan havde tænkt over det. Hov, hvad er det jeg hører her? Jeg hørte at han ikke gider at arbejde. Det han egentlig sagde det var der er ikke nogen, der ville ansatte mig. Ah. Og det er rigtig svært at gå og sige. Der er altså ikke nogen, der vil ansage mig, fordi jeg kan ikke finde ud af at passe et arbejde. Nej. Så så nogle gange skal man Det der med at lytte efter, hvad er det egentlig folk siger? Det er ikke altid øh man siger, altså det man siger, det betyder det man egentlig siger med ordene. Man skal nogle gange have den der oversættelse. Det gælder jo i i mange livssituationer. Det møder vi jo også andre steder. Men men det der med lige, hvad er det egentlig folk mener, hvor de siger det de siger? Øhm, den den der tålmodighed, som det så også må kræve på en eller anden måde. Øh, hvor henter man den henne? Jamen det det Ja, og det der man kan godt blive sat på prøve. Selvfølgelig kan vi det. Og en gang imellem øh går man også lige ned på værkstedet og sparker lidt til væggen. Okay. Så skal man lige øhm eller nogle gange når vi sådan har lukket, så så tager vi lige sådan en øh så tager vi en runde medarbejderne, hvor vi snakker om, hvad har hvad er vi blevet påvirket af? Fordi det der med lige at dele det som de de ting der kan have været svære øhm det kan være nogle samtaler, men det kan også være en der simpelthen er så irriterende en dag ikke øh og hele tiden have min opmærksomhed eller det kan også være man er meget påvirket eller øhm ja så så nogle gange så der jeg synes vi er rigtig gode til at bruge hinanden som medarbejdere til at blive øh altså få få lettet det der try og sådan og og så udvikler det sig tit til en snak om hvad kunne jeg gøre i stedet for altså nå ja okay og kan vi lige være hvis hvis hvis du siger jeg kommer i klemme i morgen eller en en anden dag så gør vi lige sådan at så kan man lige så noget af det vi bruger nogle gange hvis man sådan er trængt op så kan man sige så kan en af de andre medarbejdere øh der jeg har lige brug for din hjælp ude i køkkenet til der skal laves noget mad eller vaskes op eller et eller andet sådan give nogle anledninger til at komme ud af noget, ikke? Øhm, så og så har vi jo supervision. Øh, der har vi brugt i mange år. Øh, typisk en psykolog, der kommer øh de fleste sider hver tredje måned, og så har vi nogle timer, hvor vi ø hvor vi vender de ting, der er særlig svære, og det som udfordrer os. Øhm, så så vi bruger hinanden, men selvfølgelig også noget professionel hjælp. Øh, og en gang imellem så så gør vi vi har jo nogle idealer om, hvad vi gerne vil, hvad vi ønsker at gøre. Øh, for eksempel siger, vi vil gerne møde folk i øjenhøjde også, når de ligger ned. Mm. M og det vil vi gerne, men en gang imellem så hvis du spørger på varmestuen, så vil der være dage, hvor en bor vil sige, ej det synes jeg faktisk ikke, jeg blev. Altså en gang imellem lever vi jo ikke op til det øh som vi siger, vi gerne vil leve op til, når nu man hver dag går på arbejde og bliver konfronteret med folk, der har det svært. Mm. Og som måske ikke nødvendigvis får det bedre, hvordan hvordan gør du for ikke at miste modet? Hvordan gør I for ikke at miste modet? Jamen det er det der øh at tale sammen som med medarbejdere frivillige og så er vi jo på et kursus en gang imellem. Men men når I sådan tænker, så er der også rigtig meget sjov på en varmestue. Okay. Ja. Der er der er en fantastisk humor. Mange af de her de er jo lidt mere originale og mange der kommer på en varmestue end og ikke det er ikke for at hænge mine venner og familie ud, men men mange sådan der lever og har fast arbejde og corona og biler og hus og sådan. Ø, vi bliver nogle gange lidt mere sådan ø kopier og lidt mere kedelige. Her kommer der nogle mennesker, som også har siger ting, der faktisk er virkelig morsomme eller kan være altså så der bliver grinet også meget på en på en varmestue midt i i at der også er ting der er svære, men men der er faktisk rigtig meget humor. Og så har vi øh så har vi mange gode samtaler øh som som er med til at gøre også nogle gange så siger jeg mit liv er jo blevet meget rigere ved at møde mennesker der er øh så forskellige for mig selv. Ø det der med at lytte sig ind på hvad hvad tænker de om verden? Hvad tænker de om det liv de lever? Hvad tænker de om den opvækst og sådan rigtig de har nogle nogle gange nogle overraskende perspektiver som hold da op, sådan har jeg aldrig tænkt på det. Og det er jo der der nogle gange kan man jo godt sådan, når man cykler hjem eller kører hjem være sådan helt høj, fordi hold da op, der havde jeg faktisk lige en god ø samtale. Det kan godt være den kun tog fem minutter. En anden dag tager den kvarter, 20 minutter altså. Men men det er jo også de der gode øjeblikker, de de kan jo dem kan nogle gange kan man godt leve på dem nogle dage. Altså bliver sådan ah, det var helt fantastisk. Jeg sige de fleste dage, og det er også det jeg hører fra medarbejderne, de de siger, jamen de aller allerfeste dage så kører man hjem og man er faktisk øh blevet beriget, og man er glad når man kører hjem. Det er ikke sådan, at man bliver tynget ned. Der er perioder, der kan være svære. Det Ja, men men de fleste perioder bliver man faktisk øh får man også noget nyt. Øh men selvfølgelig altså det hører ikke, nu skal jeg jo heller ikke gøre det rusnord. Der kan også være perioder ligesom på alle mulige andre arbejdspladser er der også medarbejdere der kan gå ned med stress eller være udbrændt. Altså det det ser vi selvfølgelig også i kirkens kors her. Det det kan være svært, at vi gør rigtig meget for at have et godt arbejdsmiljø, men men en gang imellem sker det jo. Kommer der nogle gange bølger? Kan I mærke, at nu kommer der flere mennesker, der har brug for varmestuen, eller nu er der? Er der noget sådan? Ja. Og ja, og der kommer bølger, men jeg har aldrig fundet ud af, hvad er øh hvad er mønstret? Det vi sådan kan se sådan at tyngden, jo længere vi kommer ind på en måned jo længere tid er man på varmestuen, fordi så har man ikke flere penge. Og på varmestuen her i Svendborg, der kan man købe på regningen. Det vil sige, vi så sender regningen. Det de betaler selv, men men det der med, at man kan købe på regning, og man kan jo sådan set være på varmestuen. Kaffen er er gratis. Øh, vi har vi får sponsoreret øh brød for Føtex hver dag og vi har marmelade og noget pålæg fra fødevarebanken og så videre. Så så du kan altid få noget også selvom du ingen penge har. Og hvis ikke du ønsker at lave sådan en en aftale omkring at at vi kan sende regning til kommunen, altså så de trækker deres pension eller kontanthjælp, så så er der altid mad. Og vi får også for det gode madhus, de kommer forbi i de fleste dage, hvis de har noget overskudsmad, så det deler vi også ud gratis. Så vi har vi har rigtig mange ting, vi kan dele ud til til folk. Men vi kan godt se, at sådan det bliver mere folk bliver presset hen i løbet af måneden. Og for nogen er de jo sidst på måneden allerede den tredje, fjerde, fordi øh man har tit noget gæld, der skal afvikles i miljøet til hinanden, ikke? Så man starter faktisk dårligt på måneden. Men man man kan sige at øh at selve deres indkomst er jo heller ikke den vildeste. Altså de ligger jo stadigvæk nede i det mere beskedende. Og øh de fleste har jo en husleje der skal betales. Øhm i Svendborg har vi vi har hjem med de fleste hjemlyse i Svendborg bor jo på et af forsorgshjemmene. Så de har taget overhovedet. Vi har ikke så mange der sådan sover på gaden i Svendborg. Det er ikke vi sig ligesom i København, hvor man kan se øh folk der hvor der ikke er plads til at man kan Det ser vi jo ikke i Svendborg. Ø der er systemet fungeret noget bedre her i en by. Det er mere overskueligt. Der er jo der er jo nogen i øh i samfund som siger, de skal bare tage sig sammen. Mm. M og så skal de øh komme i gang med at arbejde og så m er det er det muligt? Jamen det er jo svært at sige hvad der er muligt. Ja. Ja. Altså jeg har oplevet nogen, hvor jeg tænkte, det kommer aldrig til at ske. Lige pludselig en dag sker der noget i deres liv, som gør at øh de kan lægge et misbrug til side, og nogen kan faktisk få hjælp til at få en en helt almindelig tilværelse. Øhm, det er ikke de fleste, men det sker til stadighed, at øh at man bliver overrasket. Og hvis du sådan bad mig om at gætte, hvem ville det ske for os, så er det rigtig svært. Og jeg ved ikke helt, hvad det er, der gør, at nogen kan. Øhm, så er der jo de de fleste de fleste sådan når jeg sådan kigger med de lange briller på øh så kan jeg se de fleste får det lidt bedre med årene. Okay. Mange mange i i det her miljø hvis vi sådan lige snakker om, hvad er det hvem er det, der kommer? Altså det så er det jo på varmestuen skal man være over 18 år. Øh, så er det jo mennesker, der har der har mange ting med i bagagen. Øh, mange har nogle psykiske udfordringer. Øh, og og nogle af de psykiske udfordringer har man jo så løst ved at at tage ryge noget haser eller spise nogle piller eller nogle andre stoffer eller alkohol og så videre. Altså det vi kalder cellemedicinering. Øhm. Men men det er ligesom om det ser ud som om at nogle af de psykiske sværting de bliver jeg snakker spurgte en psykiater engang så siger han er det rigtigt når vi sådan ser så siger han ja der er sådan vi kan se at nogle ting de brænder af for eksempel skizofren det er tit når man kommer hen omkring 40 år så er det ikke så er det ikke helt så voldsomt og intimiderende. Øh, men men mange lærer også at leve med de ting, man har i det lærer ligesom vi andre, vi har jo Det ved ikke hvordan med dig, men jeg kender dig ikke, men men der er jo nogle ting, jeg har lært at gøre på en anden måde igennem årene. Ja. Og og det er der også i mange her i miljøet, så så nogen eller en del oplever at få et mere stabilt liv øh hvor det bliver lidt lettere at fastholde bolige og sådan nogle ting, så kan der være optur og nedtur stadigvæk. Men men men mange oplever fået en lidt mere stabil tilværelse med alderen. Øhm der der er jo nogle perioder, hvor at det politisk øh bliver besluttet, altså skal man være barskere. Ja. Det var det var egentlig det dit spørgsmål gik på. Øh, altså det der med at tage sig sammen, øh, altså nogle gange vil jeg godt have 10 kil mindre, og det er der også heldigvis ikke så mange, der siger, men øh, jeg siger det rigtig tit, og tit er vi jo vores egen, nu har jeg ikke ryget, men røget, men jeg kender mange rygere, de bliver jo slået herude med hold nu op med at ryge, ikke? Og og hvis de der laster vi nu har Ja. hvis de var så nemme at lave om, så var der jo mange flere der gjorde det. Øh her er det nogle lidt mere alvorlige ting, der er på spil. Øhm, og tit har man jo ikke helt de samme ressourcer som øh øh mange altså mange i det her miljø lever meget liv alene. Altså man mødes på varmestuen med og man kan også mødes andre steder, men men det der med sådan et solidt netværk øh for for en del af dem der kommer på varmestuen, bliver det varmestuen, der bliver netværket. Øh, når der er noget der er svært, så skal man lige ned og og og snakke med en af medarbejderne om det på på varmestuen for lige at dele den her bekymring. Eller det kan også være et brev eller et eller andet. Hvor hvor hvor mange har jo øh en ægtefælde eller nogle børn eller nogle forældre eller et eller andet altså? Ja. Hvor man kan som et et privat netværk. Ja. Øh, det det er jo en af udfordringer, at at det har aldrig været der, fordi hvis øh nu jeg har jo ikke udspurgt den enkelte, hvorfor du kommer du her, men vi ved sådan forskning at øh at 80% af dem der i det her miljø, de er jo vokset op med hjem med misbrugs psykisk sygdom eller altså eller anden form for omsorgssvigt. Øh, så så man har jo ikke fået de fleste gode ressourcer med øh på hjemmefra. Jeg tænker også, hvis hvis man vokser op uden et billede af altså hvad kan du ellers blive til? Ja. Ja. Hvis man kan sige det sådan. Det det er vel ikke nemt at Ja. Hvor skulle man vide det fra? Ja. Og kan huske der var en der sådan fortalte mig, jamen øh min skuldgang den blev ikke ret god, fordi han fik ikke noget mad med. Der var ikke god mad derhjemme. Han boede hos sin mor. Øh, så fik han køb mad med. Så om om formiddagen så så kunne jeg ikke lære noget, fordi min maverummet det holder den jo så op med på et tidspunkt. Øh, men så om eftermiddagen så så var han meget optaget af, hvordan er mor i dag? Er hun fuld når jeg kommer hjem eller hvad? Altså fordi eller hvad kommer jeg hjem til? Han kunne ikke tage nogen med, for han vidste aldrig, hvad den ser ud derhjemme. Så så det der med Jeg synes bare, det var sådan et godt billede på, hvad er det, der fylder oppe i dit hoved. Ja. Fordi hvis der er alt muligt andet der fylder, så lærer du jo ingenting. Nej. Det kan være svært lige at sidde og og derfor er der jo mange, der sådan er kommet afsted med jamen øh sådan hvis vi sådan snakker om det klassiske billede, så er der rigtig mange, der fortæller mig om at de begynder så at ryge når de er otte, ni år og så ryger de hast, når de er 11, 12, 13 år og og sådan. Og det er jo fordi, jeg ved ikke, jeg kan egentlig godt sådan huske lidt, at dengang jeg selv gik i skole, selvom jeg ikke er helt ung mere, altså hvis ikke du er god til, der var nogle ting fag jeg ikke var, jeg var var god til, så lavede jeg lidt for meget ballade og fik brev med hjem eller og så videre. Øhm, det var fordi jeg jeg skulle hævde mig, ikke sådan der var andre fag, hvor det gik godt, men men der var nogle fag der ikke gik så godt. Og så men her hvor det hvor det hele sådan, jamen så er du nødt til at finde nogle andre. Så du kan blive klassens klovn, du kan blive ham der tør ryge først, du kan være ham der tør at øh ryge has først eller drikke øl først og sådan. Og og pludselig så fanget ind af det der. Det er ikke fordi man er mindre godt begavet. Det er ikke det almindelige. Men men det er at du ikke fik lært det du skulle. Øhm. Og sådan. Jeg kan også huske, der var en, der sådan fortalte mig, jamen Kaj, jeg kan, jeg kan da sagtens arbejde. Jeg har bare svært ved at, jeg kan ikke passe et arbejde. Så jeg synes egentlig, det var en rigtig god måde at sige, fordi det han sagde, han var faktisk noget få en håndværksuddannelse. Men men han det der med at passe, det der med at komme lige til tiden, det der med lige at gøre det der på den der måde, fordi han havde sin egen ide om, hvad det skulle gøre, så blev han fyret og sådan og ja, så så det gik jo ikke. Og så begyndte han at bedøve sig rigtig meget i noget andet. Men det der med arbejde, man kan godt, hvis vi nu kigger på hus forbisælgere, det er faktisk et et glimrende måde, fordi der arbejder du de dage, du kan arbejde i de timer. Det er faktisk i øvrigt ø tænker det det kræver ret meget at stå for en butik og stå og skal sælge en avis. Men men det der med at selve systemet at jeg kan passe et arbejde de dage hvor jeg kan komme der der er nogen der siger nogle dage er det svært at komme ud af sengen og det er jo ikke fordi de ikke gider fordi det psykisk øh mentalt er en udfordring at komme ud af sengen så så det her med jamen hvordan vores du du og jeg vi skal mødes og vi har nogle aftaler og sådan alting skal jo man skal passe det. Ja. Men det er der bare nogen, der har svært ved. Ja. Det der med at tage sig sammen, jeg synes virkelig det er det bliver sagt af mennesker øh som ikke ved ret meget om mennesker, der har nogle særlige udfordringer og vilkår. Øh, og jeg synes det er en katastrofe lige nu, at man har lavet en ny kontanthjælpsreform, hvor man man ø noget det hedder paragraf 34, altså en særlig ekstra tilskud man kan få til bolig, den er blevet fjernet. Det betyder at øh nogen på kontanthjælp mister for den dag havde vi det ene, det var 1600 kr. ud af en kontanthjælp. Og så siger det, det var så ikke lige Svendborg kommune, så siger kommunen, jamen du kan jo bare søge boligsikring, øh, bare ringe til udbetaling Danmark. Og de siger, jamen det kan man ikke, fordi det her det er et ekstra tillæg. Selve kontanthjælpen er jo ikke rørt ved, så så der det man frygter lige nu, det er at øh en del øh udsatte med med dårlig økonomi øhm på kontanthjælp, de kan står for at kan miste bolig, hvis ikke der sker et eller andet. Ø, og det er jo sådan, det er jo en rigtig primitiv måde, men det er jo, det er jo fordi, øh, loven er jo vedtaget som en del af nogle andre pakker, men det handler om, at man vil have flere øhm typisk med etnisk anden baggrund ud og arbejde. Men så rammer den skævt. Den rammer også nogle mennesker, som det slet ikke var meningen, den skulle have ramt. Men sådan er det nogle gange med de der love, at fordi man vil have motiveret nogen, så går det ud over nogle andre. Øhm, fordi rigtig mange har der en drøm om at kunne kunne passe et arbejde, øh, have en lejlighed, måske have en kæreste, hvis de går højt bil. Altså det er ikke mange drømme, de er ikke ret store. Det er sådan noget af det, som for mange er næsten selvfølgige, ikke? Jeg tænker nogle gange når jeg så kommer gående forbi, så jeg møder for eksempel nogle gange en af jeres brorer, når hun er på vej, og så klapper hun min hund, og det bliver hun meget, meget lykkelig for, og det er vitterlig ingenting. Det er, du ved, 10 sekunder, hvor hun står og klapper min hund, og så siger hun: "Tusind tak. Tusind tak, fordi jeg måtte det." Og så går hun og så Jeg tænker jo ikke, det det er jo det er jo det er jo ikke noget nogen har lyst til at bytte med. Altså det det er jo ikke nogen mennesker, der driver den af eller altså det det er jo ikke et sjovt liv. Mm. set udefra i hvert fald. Men noget af det de siger, det værste er, det er når folk ikke ser den. Okay. Øhm. Det her med at de lige får lov til at klappe hunden, og at man lige udveksler et blik eller to. Ja. Måske lige en kvik bemærkning eller øh et smil. Altså for nogen betyder det utrolig meget. Okay. Altså men men rigtig mange har sagt det der med også for eksempel hus for bisælgere det der med at blive ignoreret. Ja. Det er noget af det værste. Og prøv lige at tænke sig hvis du går rundt som menneske og du i forvejen tror jeg ikke ret meget værd at folk så ikke ser dig men ignorerer dig. Så så så det er nogle gange er bare de der små ting som er er med til at hæve en livskvalitet. Og det kunne vi jo alle sammen gøre. Det tænker de fleste kunne gøre. Ja. Øh, det Nej, men det handler også om, at man har en man går væk fra en ide om, at det her det er dårlige mennesker, der går væk fra en ide om, at de er måske farlige, og de har noget på sindet eller et eller andet. Ja. Øh, men men vis lidt mere tillid til hinanden. Øhm. Og jeg tænker, vi er vel også udover den periode, hvor vi som samfund tror at vi kan straffe folk eller skamme folk ud fra ud af et misbrug. Altså gør det så besværligt at have et misbrug, så de holder op. Der er vel dybest set ikke ret mange, der har lyst til at have det misbrug. Nej. Altså, og nu er der jo kommet en ny værdighedsreform, ikke? Hvor? Og det er jo fantastisk, fordi det er jo noget, vi har drømt om i mange år, at at man prøver at lave nogle tiltale som hvor det man kan hjælpe nogle af de allermest udsatte. Øhm, en af de ting i værdighedsreformen man har lagt op til, man gerne have lavet nogle flere stofindtagelsesrum. Mm. Det har vi for eksempel i Odense. Sige, jamen, hvorfor skal hvorfor skal vi øh hjælpe folk? Øh, altså de skulle jo bare holde op, men men og sådan er der jo mange ting, men indtil folk kommer et andet sted hen, så skal vi jo hjælpe dem bedst muligt. Ja. Og et stofindtagelsesrum, det er netop et sted, hvor man møder folk med værdighed, hvor der er man får får ordentlig forhold til at indtage sin sine stoffer. Øh, man tager dem jo alligevel, men forskellen er på, om man gør det steder, hvor der er en baggård eller et eller andet, eller nogle gange ser jeg folk tager det ved skraldespanden og sådan nogle ting. Det er der er alt for risikabelt i forhold til så det er ikke fordi vi har et ønske om at man skal indtage stoffer, men ud fra den realitet at der er nogen der er afhængige af det. Hvordan hjælper vi dem så bedst muligt? Det gør vi ved at lave et stofindtagelsesrum hvor man under værdier ordentlig forhold der er medarbejdere der lige de må ikke hjælpe med at give det men de må godt vejlede folk. Jamen hvis du bruger den her nål, der er lidt tykkere eller lidt kortere, hvis du lige spritter af først, hvis du lige gør sådan og sådan. Man har også sådan en venescanner, fordi nogen de øh har rigtig svært ved at finde et sted, man kan. Men tit så opstår der en en rigtig god samtale omkring det her, åh jeg er også træt af det her, men jeg ved bare ikke, hvordan jeg kan gøre noget andet. Mm. Og så ved medarbejderne, jamen der er faktisk et steder, hvor man kan få hjælp til at komme ud af sit misbrug. Øh og sådan. Så så der er så mange fordele ved det. Plus at at øh det det er aldrig sket endnu i Danmark øh at nogen er døde i stofintesrum. For der er nogen der det sker på tryghed det at hvis jeg får en overdosis fordi stofet er stærkere end forventet eller et andet så kan de give modft og og de kan lave førstehjælp altså livredende førstehjælp og man har en knap hvor man ringer efter en ambulance hvis ø hvis det er mere end man selv kan klare. Så så og de dem dem er der jo til stadighed nogen af. Men forskellen ville jo være, hvis de havde været nede på et andet sted i byen, så så ville de ikke have overlevet i en en ordosis. Øhm, så så det redder liv og det skaber værdighed. Og for nogen det der med i mit verdensbillede, så er det sådan det der med at vi lettere livet gør livet prøver at lave nogle ting hvor livet bliver lidt lettere, fordi så får man efterhånden det er sådan, hvis du tænker sådan en rygsæk med problemer, hver gang man får nogle af de der sten, pludselig kan du tage nogle bedre valg, du kan gøre noget, du får pludselig et overskud til at at gøre noget andet. øh den dag, hvor man er klar til det. Og der er stofindtagelsesrum, og det vil vi rigtig gerne have lavet af Svendborg. Ø det vil vi have snakket med kommunen om, kunne vi ikke finde ud af at lave en en løsning på det? Øh, en anden del af hverhedsreformen, det er også sådan nogle nogle udgående indsatser, hvor man øh hvor man øh det kan være på en cykel, men det det kan også være i de her områder udenfor for de store byer, sådan opblandet, at man kommer kommer rundt. Det kan være med en kaffevogn eller et sted. Øh, jeg så for nogle år siden, det var på på Lolland, hvor øh hvor nej, det var Falster, undskyld, fra Nakskov, hvor man kørte ud med sådan en autocamper, hvor der var en sundhedsmedarbejder og en social medarbejder. Ja. Og kørte ud. Og så der hver mandag så er vi her og så er der kaffe på kanden. I kom ind og få hjælp og den anden gik ud til de områder i byen. Der er altid nogle områder i byen, hvor man ved, at øh øh hvis man har en god kontakt til de der ejendomsfunktionærer og sådan nogle ting, så så det der med at lave nogle indsatser, det er også en af de ting, regeringen har lagt op til her i det her værdighedsreform, at øh og det det tænker jeg jo passer rigtig godt ind i noget af det, vi gør i forvejen i kirkens Kors her. Øhm så det det skal vi have fat på her. Nu er det jo ikke helt endelig på plads endnu, men men det kommer da her i efteråret. Øh, nu nu har du nævnt, at der der kommer en lov, som strammer, der kommer en anden lov, som altså hvordan sådan det store billede, bliver det bedre eller bliver det sværere? Altså det lige den her kontanthjælpsreform, det var et tilbageslag. Øh, og og det er ved at gå op for en del af politikerne Hov, det var simpelthen en fejl, fordi der er rigtig mange. Vi har jo så national råd for udsatte. Øh, og mange af en af de ting vi har styrket i kirkens Korsa, det er vores sådan øh kommunikationsafdeling, hvor vi har nogen der arbejder med politik, så hver gang der kommer vi får faktisk rigtig mange love. ø forbi til høring, og der sidder nogen, som har forstand på sådan noget øhm og kommer med nogle input og og det er der også andre af de her NGO, altså frivillige organisationer, som gør rigtig meget for at påvirke til hov den kan betyde, at vi får flere hjemlyse. Og og det er jo hele der har jo været hele den her housing first, som vi har arbejdet med. øhm i ja omkring 15 år efterhånden, som som virkelig har hjulpet til vi har jo ikke, hvis vi går 15 år tilbage og til nu, så er der jo ikke så mange hjemløse i Svendborg, som det var dengang. Hvad er Housing First? Kan du sige noget mere om det? Det er en gang der tænk da jeg var på herbadet for 40 år siden, der der kunne man godt bo der i flere måneder, fordi vi skulle lige have ro på, vi skulle lige sådan have have stabiliseret, og så skulle vi have lavet udredning og sådan nogle ting, og så begyndte vi at kigge på bolig. Nu, nu tænker man, når man kommer, man er hjemløs og flytter ind for eksempel på forsvars center for Sydfyn, så det første man gør, det er sådan, hvordan finder vi en ny bolig til dig? Og så støtter vi, når du så får en bolig, så giver vi dig støtte i boligen. Det der med at man bor langt på en institution, så bliver man institutualiseret. Det vil sige, at man holder op med at kunne øhm nogle af de ting, man kunne tidligere. Ja. For eksempel lave mad eller vaske sit tøj selv, fordi det pludselig på en institution, så er der systemer, der gør det for dig. Øhm, så hele tiden du i stedet for at bo på en institution i lang tid, så skal du hurtigst muligt ud og bo i housing, altså ud af hus først, bolig først, og så støtter vi dig til at finde ud af at leve dit liv i din bolig. Ja. øh komme i gang med at få få noget mad, ø finde ud af at få lavet nogle netværk øhm øh og så videre og så videre. Øhm så og det har det har været i gang i 15 år. I nogle kommuner Odense og Svendborg var nogle af dem der var hurtigst ude. Okay. Øh men nu er det sådan, man kan bare se at der er så mange gode erfaringer ved at vende det hele om. Øhm. Sådan så ud og støtte folk i bolig. Er det rigtigt forstået at altså I er jo en privat organisation, så der er ikke noget politik involveret heller. Altså I kan have en holdning til noget selvfølgelig, men men vi har masser af holdninger og og masser af værdier, men vi er en privat forening, og det er jo dejligt, fordi at vi må også vi påvirker vi forsøger hele tiden at påvirke også altså vi laver det sociale arbejde, men vi vil også gerne ud og påvirke dem, der beslutter øh vi sidder i det nationale udsatte råd, vi sidder også i de lokale udsatte råd. Øh, det er jo også en måde, det er dels for at finde gode løsninger, men men også påvirke til for eksempel da jeg kom, jeg startede været i Odense, så fik jeg også til opgave at være i Svendborg for seks år siden, og så oplevede jeg, at her havde man en gadesygeplejerske, Birgitte, som øh hun kom jo rigtig tit på varmestuen. Hvis hun der var en anden hun lige manglede, så kunne hun jo tit finde på varmestuen. Eller så ringede vi efter hende, fordi nu var stod der en, hvor vores kompetencer øh typisk er vi jo sådan pædagogisk uddannel og ikke sådan specialister. Så ringede vi efter gadesygeplejersken, og så kom hun lige forbi og kiggede på et sår eller et eller andet. Er det noget her vi skal bekymre ved? Skal vedkommende til lægen? Det kunne hun bedre tage en vurdering. Og hun har en rigtig god kontakt til de sociale øh udsatte mennesker her i Svendborg. Og det havde vi ikke i Odense. Så så der sidder jeg så i udsatte råd foreslog jeg så vi havde møde med politikerne jeg synes vi skulle have en gadesygeplejske i Odense. Øh og vi er jo nærmest den eneste kom jeg til at sige kommune i region syd der ikke har en gadesygeplejerske efterhånden. Og jeg kunne jo så lige være lidt konkret af hvad det er hun laver. Ja. Og og bum og blum der det der gik ikke lang tid, og så pludselig så skulle vi have tre gadygeplejersker i fordi man skal ikke stå tilbage for Svendborg. Men men det der med at er det politik, det ved jeg ikke, men det er jo en form for politik, for jeg påvirkede hver fald politikerne til at de så hov det her og og det har så vist sig at være en lige så stor succes i Odense at have nogle nogle gadesygeplejerskere der kan komme rundt i miljøet ud der hvor folk er. Fordi sundhed øh sundhed hvordan når sundheden ud til øh vi vi ved jo der er meget storig i sundhed. Vi ved for år var det meget værre, men nu er vi nede på 17 år siger statistikkerne socialt udsatte lever 17 år kortere end 17 år. Det er godt nok også lang tid. Ja, det er lang tid. Altså vi ved jo rygning er tager jo en del af af altså jeg kan ikke lige huske er det ikke syv år man siger rygning koster men hvis du har andre udfordringer også med med misbrug eller noget af det der typisk sker det er jo at man ikke kommer til læggen fordi man ikke og det er jo derfor det er så godt at vi får de her sygeplejersker ud i næste uge der har jeg møde i med med region syd hvor de vil de vil lave en prøve handling, at vi i Odense og i Esbjerg skal have lægger ude på på varmestuen også. Okay. Vil det kunne vil det betyde, at vi kan få nogle bedre liv, altså udover man lever længere, men også at få mere livskvalitet? Øh, fordi mennesker der går rundt med sygdomme, vores det kan man kan godt komme til lægen, men hvis så lægen siger, nu skal du til den der undersøgelse på sygehuset, det er altså det kan godt være svært for nogen. Og så selvom du kommer, så er der tit noget, man skal gøre bagefter. Og og jeg har været tæt på på familieledlemmer, der har været meget syge, hvor hvor hvor jeg hvor jeg har kunne være pårørende. Mm. Fordi vedkommende ikke kunne altid huske alle de informationer. Og det det kan man se, at det er noget af det, der er vigtigt. Det er, at man har et godt netværk, der hjælper en til at komme til de forskellige behandlinger og få gjort de ting man nu skal gøre. Øhm, men mennesker der bor alene, øh, og der det er jo en meget større gruppe end dem vi ser i Kirkens Kors her. Altså øh der man kan bare se at øh at de de har jo ikke de ressourcer der skal til, fordi de ikke har netværket. Øhm. Øh, og det er jo heller ikke, man kan jo prøve at ringe til lægen klokken 8 om morgenen og få en tid. Det kan jo godt være. Altså du skal jo have mit du skal jo vide hvordan systemet fungerer og dit jeg skal bruge mit ID til en del ting og sådan nogle ting og og og jeg synes jo det er super dejligt med det der mit ide fordi det er meget nemmere men hvis du er en lille smule usikker på og nogen har heller ikke det udstyr der skal til og sådan så så det der er dejligt for 80% af os øh det det er svært for for socialt ud usatte det er svært for ældre det er svært for handicappede altså Ja. Så det som de fleste af os vi nyder, det er fremmedgørende og har en uheldig indvirkning for for nogle andre grupper. Nu har du jo ø et overordnet ansvar for en række en række varmestuer. Ja. Hvad er en varmestue og og hvordan fungerer den? Altså hvis jeg sådan skal være hurtig at sige, hvad er en varmestue? Så er det de tre serer. Det er samvær, det er samtale, det er sovs. Okay. Sovs. Ja. Altså det der lave en ramme øh hvor der er plads til samvær, hvor man kan komme og være som man er. Øh møde nogle af de andre øh snakke med altså mange mødes jo også med altså har glæde af at mødes med hinanden jo snakke med ø med medarbejderne, frivillige ansatte. Øhm, så hele det der samvær nu vi har haft lukket her to uger i sommerferien i forskellige varmestuer. Det som jeg hører når de kommer tilbage. Åh, hvor har vi savnet det? Fordi vi vidste ikke hvor vi skulle gå hen og så videre. Så så det der samvær man kan altid tage ind på varmestuen. Øhm og og og de der samtaler jeg som som er med hinanden om om stort og småt der og og med medarbejderne og sovs det er jo selvfølgelig ikke fordi vi har sovs hver dag men der er altid mad altså der er øh gratis morgenmad og så er der varm mad til middag øhm og og så har vi de også mad her har vi for det gode madhus og vi er også en del af fødevarebanken som kommer forbi med varer, hvor nogle af dem bruger vi i produktionen, og andre de kan vi dele ud. Så vi har vi har rigtig meget madulevering. Så så mad fylder en del. Det er sådan grundkonceptet. Men medarbejderne, de er jo så socialfaglig uddannede, eller de kan også være social sundhedsfaglige uddannede. Men men de kan jo så hjælpe med, hvis man har fået at vide, man har fået et brev eller et eller andet, man ikke kan finde ud af et eller andet, eller hvorfor er der ikke kommet penge. Ø, det sker altid for nogen, at så er der ikke kommet penge på kontoen den dag skal komme, jamen så er de stoppet, fordi de skal komme til en samtale eller der er en fejl i systemet. Og nogle gange kan det være noget af et de arbejde. Mm. Så er der nogen skal have hjælp til at søge boligsikring. Nogen skal have altså alle mulige sådan sociale faglige ting øh man har brug for hjælp til. Og og det samme med sundhedsøh med sundhedsting. Altså de medarbejderne ved grundlæggende nogen ting. Øh nogle steder har vi det har vi ikke lige i Svendborg, men der har vi ansat ø i Esbjerg for eksempel har jeg en sygeplejerskeansat ø andet sted en social og sundhedsassistent. Øhm, jeg har en medarbejdende her, som udover hun er socialdgiver, så hun er også social og sundhedshjælperuddannelse. Så så det der med, at man altså har de der faglige kompetencer til at at kunne lidt af hvert. Øhm, og så er så nogen der mangler en dyne. Så er der så er der også sådan rigtig mange sådan praktisk hjælp. Øh, og i i perioder, hvor vi kan få ressourcerne til, så hjælper vi også nogle gange med at få flyttet, hvis de har fået en lejlighed, ude og hente nogle løber i genigenbrug. Øh, og nogle gange laver et optag på Facebook. Er der nogen der har en seng eller eller har noget servise eller altså så er det også sådan noget meget lavpraktiske ting nogle gange øh som som vi hjælper med. Så det er sådan lidt et multisted. Vi har altså udover gadesygeplejersken, så så har vi også kommunen har Flemming, som er sådan social opsøgende medarbejdere. Og han har været uh det 30 år eller sådan noget i Svendbor, så han kender alle mulige hans han er også tit forbi varmestuen igen. Enten ringer vi, fordi ø kan du lige Han han er jo en del af systemet. Vi det er vi jo ikke. Vi er jo en frivillige. Så vi ved kun det om om det enkelte menneske, som de selv fortæller. Men men der er jo tit brug for, at nogen kan gå lige ind i og kigge, hvad er det lige her? Hvad hvad kan lyse sig her? Engang hver anden uge så har vi også en social rgiver eller en sagsbaner for kommunen, som øh og hun har jo sin computer med og kan også gå ind i folks sager, så hun øh Ej, kom lige der. Hun så kommer hun hedder Louise, så kommer Louise så kan jo det er også et kanong godt samarbejde vi har der på den måde. Øh men men vi er jo sådan, hvor går man lige hen, når man kommer til byen? Og sådan nogen kender, hvis man er ny i byen, så ved man for andre byer, jamen nede på på varmestuen, der der kan man altid komme ind, for der er ikke man skal ikke være medlem, og man skal ikke man skal ikke visiteres. Øhm, når der kommer noget ny, så siger vi bare velkommen til. Og selvfølgelig kigger vi lige efter, er det den rigtige alder? Og og sådan. Hvis man så kommer igen, øh, så så kan vi være lidt nysgerrig, men nogle gange så kan vi kigge så skal vi sådan se hinanden mange gange, og andre de fortæller hele deres livshistorie. De er vant til første gang de kommer. Man skal ikke noget. Altså man er man er velkommen som man er. Man er velkommen til at gå. Men hvis man gerne vil have hjælp, så er vi klar til at hjælpe med alt muligt forskelligt. Nogle ting kan vi selv, og nogle gange så bygger vi brug til dem, der er der der, hvis det er misbrugsbehandling for eksempel, jamen så er det jo nogen andre, der skal gøre det. Øh, det det vil sige alle er velkomne, men må man så alt på en varmestue? Nej, det må man ikke. Altså vi har vi vi er rummelige, men et rum har jo nogle rammer. Øh, så så man må jo ikke man skal man skal være man skal være der på en måde, som man ikke chikanerer andre. Det vil sige, hvis man er truende, øh, så tager vi lige og du lige det der det går ikke. Her skal vi være sammen og snakke på en anden måde. Øh, hvis man vil slås, øh, så bliver man bedt om at gå. Mm. Typisk så siger vi øh, nu må du gå ud for i dag, så kom igen i morgen. Mm. Øhm, det er lidt forskelligt, hvordan man gør i forhold til alkohol. Man må ikke drikke inde i nogle af varmestuerne, men nogle steder der må man drikke ude i gården. Og i lige nu er det sådan i Svendborg, at ø der siger vi, at gården vi har sådan en gård for enden af varmestuen, at det er alkoholfrit. Og det er det sådan i princippet, men vi kan jo ikke se alt og sådan, men det er noget vi sådan en gang imellem justerede lidt på, fordi vi op det grunden til vi lavede alkoholfrit for et par år siden ø var vi oplevede at nogen kom og så kom de med en kasseøl og så pludselig blev det sådan en bodegaagtigt som som gav et et negativ stemning også for dem der egentlig gerne ville sådan drikke lidt mindre og sådan øh så det er sådan lige Vores gård er ikke verdens største. Øhm, nogle steder har vi en lidt øh større ø udareal, hvor man sige jamen her i det her område der er det okay, og her øh øh drikker vi kun kaffe og spiser og mad og ryger og og sådan spiller et eller andet og og man må selvfølgelig heller ikke trueue medarbejderne, så bliver man også bedt om at gå. Og man kan man kan få også en karantæne. Altså hvis man har været voldelig, får man afhængig af graden af vold, får man en en karantæne, en pause på en uge. Og det kan også være en måned i nogen tilfælde. Øhm, lige nu tror jeg ikke, der er nogen ø pauset, så vidt jeg lige husker. Øh, men er der generelt god ro over den? Det er lidt, det er lidt op og ned. Øh, jeg synes medarbejderne er rigtig dygtige. De er blevet dygtig til at spotte, altså se mennesker, når de kommer ind og lige mærke, hov, hvor er de henne i dag? Øh øhm i dag var jeg lige med til morgenmøde, så sluttede lige med sådan hvem skal lave mad og hvem skal det sådan bruger i fokus siger ham der var mødeleder dag så siger han hvem vi skal lige være opmærksom på for han var der de sidste par dage og sådan han har det meget svært nu m øh så vi skal lige når han kommer så skal vi lige give ham ekstra han sagde opmærksomhed. Man kan også sige ekstra kærlighed. Fordi så det der med at se, hvordan har man det? Og sådan ø tit så kan de der dygtige medarbejdere, de kan faktisk se og også inden det bliver til en konflikt, hov det i dag skal vi lige være, eller når han har det sådan, så kan vi lige hjælpe ham sådan: "Ej, skal vi ikke lige gå ind og få en kop kaffe sammen? Øh, eller skal vi ikke lige sætte os ind og snakke ved, vi har sådan et rum inde ved siden af, skal vi ikke lige sætte os ind og og snakke, fordi at at øh man kan mærke, at de er tierlige eller det kan blive Det kan være, de har det tit det kan være, de har haft en dårlig oplevelse ude i byen. Det kan være en dårlig oplevelse på misbrocent. Og nogle gange kan lunden jo være lidt kort lige til til dag så var der to, der var på vej til at skændte sig, fordi at der var en, der satte sig lidt for tæt på en anden. Øh, der var mange andre pladser og sådan. Jamen, jeg ville sidde her og sådan. Og medarbejderen var lynhurtigt til lige at, at gyde lidt olie på vandene. Sådan som man skal Det der med at være passiv, hvis der er en konflikt på vej, jo hurtigere du ser det og tager handling på det, jo nemmere får du det sådan glattet ud. Så der bliver der bliver glattet rigtig meget ud og og der bliver også lyst mange ting. Det der er vigtigt når der er ting, det er ikke at skille folk ud og sådan, men der med at møde forsøge at møde dem med øjenhøjde. Øh, prøv at være nsom. Øhm, jeg ved ikke, dengang jeg gik i skole, når når jeg så var noget af det værste, så det var at blive hængt ud foran hele klassen. Ja. Og og det er der jo mange af også. Jeg ved ikke om man stadigvæk bruger det, men det brugte man jo meget gamle dage og blev skilt ud foran andre. Og det er sådan et af mantrene, hvis der er nogen, så sørg for at få dem trukket lidt til side, hvis vi skal have en samtale, hov, hvad skete der lige der? Det går ikke. Og sådan. Men så skal de jo ikke samtidig føle, at nu bliver vi også lige hængt ud og udskammet. Hvordan kan vi andre hjælpe jer med at at hjælpe bedst muligt og flest? Jamen, det der er jo mange måder. Altså møde folk og sige hej og set med i øjnene. Det er jo ikke nødvendigvis en lang samtale. De fleste af vores penge får vi jo for vores genbrugsbutik. Så det er jo for eksempel at at handle der eller give ting til genbrugsbutikken. Øhm butikkerne. Det er for eksempel også at melde sig som frivillige øh til varmestuen. Nogen hjælper med at lave mad og nogen hjælper med nogle praktiske ting. Hvis der er nogen, der har noget skal køres eller det kan også være at køre nogle affald væk for os. Det kan også være at man vil hjælpe med at ordne vores have eller sådan gør det selv. Men det det var også en måde at hjælpe på donere penge. Det er jo selvfølgelig også en meget velkomment øh så har vi jo vi har også nogle der sidder og strikker sokker øh som vi deler ud i vinterhalvåret. Og det er jo meget velkomment øhm fordi der med fryser om fødderne, men også den der det er hjemmestrikkede det er nogen der har strikket med kærlighed lige præcis til mig. Ja, det det er jo også en fantastisk historie, så der kan være mange måder at at hjælpe