Hej og velkommen til Fyn TV. Jeg hedder Patrick. Jeg er en af de værter, som du møder i løbet af året her på Fyn TV. Og i løbet af året der møder vi rigtig mange spændende mennesker, og vi kommer rigtig mange spændende steder her på hele øen. Og det her det er sommerrefleksioner, hvor vi genbesøger nogle af de spændende mennesker og besøger nogle af de spændende steder. Velkommen til. I dag begynder vi vores rundtur ved Lillebælt. Det relativt smalle stræde mellem Jylland og Fyn, det havde i århundrede været et sted, man krydsede med tålmodighed og med en smule held. Der var færger, der sejlede, men de var meget afhængige af, at vinden, tågen og isen gennem lov. Nogle dage kunne du simpelthen ikke komme over. Andre dage måtte du vente i timevis. I begyndelsen af 1900-tallet, der voksede ønsket om en fast forbindelse. Især efter genforeningen, hvor det stod klart, at Fyn og Jylland ikke skulle være halvforbundne verdener, men et samlet land. Det sagde Folketinget ja til i 1924. Og 11 år senere i 1935 stød den første Lillebæsbro, den vi i dag kalder den gamle, klar. Lidt over en kilometer i længden bygget med stål, nitter og af menneskehænder, forbandt den Middelfart og Fredericia. Og det gjorde den med både totrafik, biler, cyklister og fodgængere. For første gang kunne man køre fra Fyn til Jylland uden at stå toget. Men det tog noget tid at nå dertil. Der var økonomiske kriser, tekniske udfordringer, og så var der også en del politisk tøven, som gjorde, at der gik over 10 år fra beslutning til åbning. Men da kong Christian den 10. indvidede broen i maj 1935, så var det ikke bare en bro. Det var også en erklæring om, at nu hang Danmark sammen. Broen den blev bygget med to jernbanespor, et smalt vejspor og så plads til fodgængere og cyklister. Det var sådan set fint, da man planlagde broen og udtænkte den. Men allerede da den åbnede, begyndte den indimellem at ramme sin øverste kapacitet. Biltrafikken den steg eksplosivt i efterkrigstiden, og flere varer skulle transporteres, og broen, der var tænkt som fremtiden, blev faktisk en flaskehals. Indimellem tog det flere timer at krydse med kæmpe kø på begge sider. Først talte man om at udvide broen, men så besluttede man sig for at bygge noget helt nyt. [Musik] [Musik] Det gik dog ikke så hurtigt. Det var først i 1970, den nye Lillebæsbro blev indvidet. Den er 1700 meter lang. Det vil sige, den er lidt mere end 500 meter længere end den gamle. Dengang blev den bygget til fremtiden, til E20 motorvejen og til en ny tid. Her kunne man køre hurtigt. Der var ingen lyskryds, der var kun retning og fart. Ingen cyklister, ingen fodgængere og ingen tog. I dag kører der mere end 80.000 biler over den hver dag. Og i myllertiden der kan det føles som mange flere. Den gamle bro har stadig togsporene og det er den eneste jernbaneforbindelse over Lillebælt. Den bærer omkring 210 tog hver dag med både passagerer og gods. De her to broer, de er afgørende for Danmark. De forbinder ikke bare to landsdele. De forbinder øst og vestdanmark. De forbinder familier. De forbinder pendlere, forsyningskæder og ferier. Vi kommer nok ikke til at stoppe ved de to broer, for trafikken vokser stadig stødt. Prognoser viser, at vi i 2040 kan ramme over 120.000 biler om dagen, der skal passere Lillebælt. Selv med udvidelser, som for eksempel det tredje spor, hvor man jo valgte at bruge nødsporet som kørebane, kan man udskyde problemet, men man kan ikke løse det. Derfor har vi brug for en ny forbindelse, der ikke bare vil aflaste, men vil sikre en robust forbindelse mellem landsdelene. Og allerede nu bliver der lobbyet for den tredje forbindelse, som Middelfartsborgmester tidligere har fortalt os. For dem der kører over den tredje eller over den nye Lillebidsbrug, så ø så tror jeg ikke man oplever ret mange store udfordringer. Det kan være lige hvis specielt hvis der er vejarbejde eller eller hvis den den gamle brug er lukket eller et eller andet. Men men ellers så så oplever man i dag ikke den store udfordring. Og derfor kan det måske undre nogen og sige, hvad øh skal den jo ikke lige fyldes først? Men jeg vil sige at ø at det er en af de vejstrækninger i Danmark hvor trafikken vokser hurtigst og har gjort det i nogle år. Øhm. Øhm, det betyder i praksis, at der vil være det, der hedder kritisk trængsel på den nye Lillebalsbrug i løbet af de næste 10 år. Og der er lige det der med broer, det er, de tager noget længere tid at bygge end øh end motorveje. Så øhm så hvis vi vil undgå at have alt for mange år med kritisk trængsel, så er vi faktisk allerede en lille smule for sent ude øh med en ny Lillebsbrug. Så det haster utrolig meget. Øh, og det er jo noget, altså jeg har arbejdet med det her i alle de år, og jeg har været borgmester. Det er jo godt syv år nu her. Øh, det arbejdede byrhået også med før. Øh, så så det det tager også lang tid at komme igennem med budskabet om, at at det er altså det er altså vigtigt. Det tager en 10-15 år byggebro øjteringer og udbud og anlæg og så videre. Så øh så så vi har virkelig behov for en en bro i forhold til til vejrafikken, men vi har faktisk også brug for det i forhold til jernbanetrafikken. Altså der er der den gamle bro er under konstant øh reparation. Den fylder 90 år i år. Og selvom med 90 år er jo ingen alder i vor i vor dage, så er det alligevel. Altså vi kan se hvor hvor ofte der er vejarbejde og hvor ofte den er lukket eller halvlukket. Ø fordi at den skal vedligeholdes. For nogle år siden bliver der etableret wire inde i pylonerne på den gamle bro. Og de er etableret for at begynde at vibrere, hvis pludselig der skulle ske et eller andet ø således at ø at man bliver nødt til ret hurtigt at kunne lukke den. Så så der er en udløbsdato. Og det er jo en katastrofe for jernbanetrafikken i Danmark, hvis det er man ikke kan komme over der. Så ø så vi har brug for ø en aflastning eller endnu bedre en ny jernbanestrækning over. Vi har brug for at gøre noget. Altså i i de her år, hvor verden er lidt mere urolig, og vi hører om overrevende søkabler og alt muligt andet, så kan jeg jo ikke lade være at tænke på, altså hvad hvis der sker noget med den nye lillebilsbrug? Øh så er vi jo som samfund virkelig øh udfordret. Øhm, så vi bliver nødt til også at tænke i, hvad hvad skal vi hvad alternativ skal vi til at indsætte færger igen mellem strib og ogog Fredericia eller hvad hvad gør vi egentlig? Øh, så det det haster ret meget med at få en bo, fordi den er belastet. Så er der nogen der siger, jamen øh, hvad med Alsfyn? Kan den ikke hjælpe hvis den kommer? Eller ø kattegat bro, kan det ikke hjælpe? Og det kan hjælpe en lille smule, men det det udskyder øh behovet i nogle få år. Og det gør det kun, fordi at den primære del af trafikken, der passerer Lillebælt, enten starter eller slutter på Fyn eller i trekantom. Det vil sige, det er folk der for eksempel pendler øh fra Odense til Horsens. De kan jo ikke pendle syd om eller pendle henover Sjælland for at komme til til Horsens. eller omvendt der øh kører fra et møde i Fredericia, fordi de skal til møde i Ringe. De er jo ikke kører kører udenom. Det kan også være nogen der kommer fra København, som har et møde eller en aftale i Kolding. Så så der der er det der der det er altså ikke nogen det er altså ikke nogen hjælp, fordi det er der, at ø den den primære del af trafikken ø er. Og hvis man skal se lidt i krystalen, så må man sige, at jamen vi har et trekantområde, der buller derud af med industri. Vi har et Odenseområde, som stadigvæk har lidt udfordringer med beskæftigelsen. Og det der med at være sikker på, at den der ø fødekæde dur, det er jo godt for de mennesker, der ikke har et arbejde. Det er godt for de virksomheder, der mangler arbejdskraft. Det er godt for Danmarks eksport, fordi en stor del af Danmarks eksport stammer fra treområdet til det store tyske marked lige i Sydfal. Hvor hvor meget vil en femonforbindelse aflaste Lillebæsbrugerne? Marginalt. Den vil den vil aflaste noget på tog ø fordi en del af den spændse godstransport ø fremover kommer til at køre den der vej nedover. Men på den øvrige del af transport vil det være marginalt. Og og nu siger du kritisk trængsel. Og og så bliver jeg jo nysgerrig, hvad hvad er det altså hvor meget er vi på den, hvis vi ikke gør det her, og hvor hurtigt? Ja. Øhm, jeg ved ikke, om du kan huske for øh nogle år siden ø før det var man begyndte at udvide den vestfynske motorvej. Jo. Øh, så når man havde fri for arbejde og kørte der, så var det sådan, så kørte man op i acceleration, og så stoppede man ned. Mm. Så startede man op igen i acceleration, og så stoppede man leden. Og øh det er et billede på kritisk trængsel, den der stop and go. Okay. Og øh og den havde vi der. Ø, nu er den blevet afhjulpet, fordi at vi har fået tre spor henover Vestbyen. Øh, vi håber også snart, der kommer tre spor syd om Odense. Øhm, men men det er et billede på, hvad der hvad der kommer til at være på den nye Lille spor. Og de tre spor gør vel også noget for at accelerere udfordringen. Altså der kommer vel mere trafik. Jamen, altså trafikken vokser i Danmark. Altså ø vi taler jo meget om at jamen når vi engang får selv kørende biler og så kan de køre tættere på hinanden og kan udnytte det bedre og de kan tøbe rundt og betjene flere af os så vi ikke har brug for en hver men kan deles om og sådan nogle ting. Og det ø det håber og tror jeg der også kommer til at ske på et tidspunkt. Men jeg vil bare sige at foreløbig der stiger transportbehovet hvert eneste år. Så hvert år er der 1000 flere biler i døgnet, der kører over den nyhedsrum end det var året før. Det vil sige i dag er der fire 4000 flere biler, der kørte over end samme øh dag sidste år. Hold da op. Og 8000 samme dag forrige år. Så trafikmængderne stiger, og de stiger hurtigt, og derfor er der også behov for lige at være lidt fremsynet her. Nu bliver jeg lidt nyskab på på det med finansieringen. Altså hvordan finansierer man en brug i Danmark? Hvad hvor kommer pengene fra? Ja, der er to modeller øh og og en hybrid imellem. Den ene ydpunkt det er at ø vi selv betaler den. Det vil sige at ø at der er vejafgift som vi kender fra Storbæs øh broen eller Øresundsbroen. Mm. øh eller fra færgerne. Øhm og det andet det er at staten betaler øhm således at øh at det ligesom et almindeligt stykke motorvej der bliver anlagt. Øhm man kan sige at øh for nogle år siden fik vi beregnet på prisen på en ny læsbro. Vi fik beregnet en pris der der hedder 6 milliarder kroner for en parallel Lillebitsbog. Og siden har der været inflation og så videre. Så det kan sagtens være at at det er blevet dyrere siden. Men i sammenligning med de andre brugrojekter som man hører om i Danmark, så det er jo det er jo den suæ billigste øh model til overførs af trafik. Det er også den model der er mest skånsom i forhold til klima. Øh fordi man skal bruge mindre beton jo færre kilometer det handler om. Det er også det der er mest kåsom i forhold til til havmiljøet. Øh fordi igen at det er en relativ kort strækning. Det er jo der, hvor bæltet bæltet er kortest. Mm. Øh, eller smallest. Øhm. Så ø så der ligger nogle helt klare ø muligheder i ø i det. Middelfart ligger jo der, hvor Lillebælt snæver ind, og det er sådan set derfra, at den har sit navn. Oprindeligt hed den Melfar. Og det navn det optræder første gang i Kong Valdemars jordbog fra år 1231, hvor det nævnes som Methalfar eller Melfer. Og det er sådan et gammeldansk ord, der er sammensat af mel, som betyder midt, og far, som betyder overfart eller færselssted. Det kommer fra det der med at fare. Altså betyder melfar den midterste overfart. Det sted, hvor man færdes eller sejler over midten af landet. Og det giver jo mening. Middelfart ligger lige der, hvor Lillebælt er smalest, og hvor rejsende fra Jylland til Fyn og videre mod Sjælland og København og ned mod Tyskland kunne sejle med kortest mulig overfart. Gennem middelalderen der begyndte det mundtlige sprog at ændre lyde og bøjninger, og det gamle melfar udviklede sig naturligt til middelfart, især i skrift fra 1400-tallet og frem. Og på den måde så blev navnet altså mere forståeligt for os, der er eftertidens danskere, hvor middel jo stadigvæk betyder midt, og fart nu forbindes med hastighed. Men dengang der betød det faktisk færdsel eller rejse. I middelalderen der voksede Middelfart op som markedsby og færgested. Der blev handlet fisk, korn og salt. Og over bæltet der rejste både konger, bønner og soldater. Havnen den var livsnerve og folk levede med og af vandet. Middelfart blev især kendt for sit marsvinfiskeri, en særlig jagtform, hvor små både og net blev brugt til at fange marsvin, som man udvandt lampeolie af. I dag er det dog helt andre værdier. Det er nemlig det, at det er et af verdens mest marsvinette farvande, og man jo hellere vil kigge på dem og nyde dem end at fange dem. [Musik] [Musik] [Musik] เ [Musik] Så er der ingen tvivl om, at noget af det, der gør Middelfart helt særligt, det er dens placering i landet. Men det er også det faktum, at den er en del af Fyn, men også føler en stærk tilknytning til de jyske og særligt trekantsområdet. Vi vi siger jo lidt, at vi er vi brobygger øh mellem ø et meget driftigt trekantområde. Altså det er jo øh Danmarks Produktionscentrum. Der er jo lige så mange industriarbejdspladser i trekantområdet, som der er i ø i Aalborg, Aarhus, Odense og København tilsmen. Så det er Danmarks produktionscentrum. Det er centrum for en transport ogog logistik. Øh ja, man har havn andre steder. Ja, man har en logistikcentar. Men men øh der er der der er flere end 14.000 arbejdspladser i trekantområdet, der har relation til transport og logistik. Det det er jo det er uden sammenligning ø det sted i Danmark der er der er mest den slags. Så så vi vi har rigtig meget ø drift og udvikling og innovation øh engagement der. Og så har vi et Fyn der har haft kæmpet lidt med måske også med med sensiden. Mm. Øh, jeg synes sådan set, at Fyn er ved at komme komme godt efter det. Øh, vi har hele robot øh fortællingen omkring Odense. Og selvom det stadigvæk er en meget lille klynge i forhold til den store industriklynge i trekantområdet, så er der en energi i det og en begejstring og et engagement og også et sammenhold, som gør at Fyn Fyn rykker altså rigtig pænt i ø i de her år. Og vi er stadigvæk en situation, hvor arbejdsløsheden på Fyn er Danmarks højeste. Øh, så vi vi er der på ingen måde på på Fyn. Men alligevel så så oplever man, synes jeg, eller jeg oplever i hvert fald fra min stol at øhø at Fyn ø Fyn bevæger sig i den i den helt rigtige retning. Og øh og der er det privilegeret at være øh øh og kunne have n sagt få det begge bedste fra begge lejere. Øh, nogle gange når jeg skal prøve at sætte et billede på, så siger jeg sådan lidt med med et smil øh om munden, at at ø i Middelfart der tjener vi pengene i Jylland, men vi holder altså med OB fodbold. Altså vi har det kulturelle øh det har vi med Fyn. Øh vi har også turismesning med Fyn. Øh så vi har et tæt samarbejde med øh med Fyn på mange områder. Øhm, men når vi tænker på på erhverv så så er det altså og vækst og udvikling, så er det altså den det jyske det jyske drift der der smitter lidt af. Hvis man kigger på trekantsområdet, og man kigger på Fredericia, altså I har vel mere til fælles eller der der er ret kort dertil, hvis man kigger på resten af Fyn. Der er lidt længere til resten af Fyn fra jer. Ja. Jo, det er der. Altså hvis jeg tager min bil her nu her og sætter mig i den og skal køre til Odense, når jeg skal til et møde ind i Odense centrum, så øhm så tager så skal jeg sætte ø ja øh på en god dag skal jeg sætte 50 minutter af øh øh og nok også en en time for at være på den sikre side. Øh, hvis jeg sætter, hvis jeg skal til, til Kolding, øh, jeg kan vælge den allerhurtigste, men det kan sætte mig i toget, så tager det så tager det 12 minutter. Øh, så er jeg i Koldingcentrum. Ja. Øhm, jeg kan tage til Fredericia på øh på på et lille kvarter eller til Vejle på på et par 20 minutter, så så vi der er kort op. Øhm og og trekantområdet der vil jeg sige der vi er der ikke på samme måde, men alligevel vi nogle gange når vi når vi øh når vi skal virkelig svinge os i de sproglige lianer øh så taler vi lidt om om trekantområdet som som moderne grøn storby, hvor vi har det hele ø indenfor rimelig transportafstand. Ø, jeg tror sådan set transportaen er lidt større end den er internt i Odense. Øh, men det er bestemt til at ø at komme rundt og tage i teateret i Fredericia eller tage til koncert i Vejle eller en lysfestival i Kolding, som så vi kan sagtens bruge herinde eller lufthavnen i Billund for den sags skyld. Og hvor meget får I ud af at der ligger det her? Altså hvor meget kommer til Middelfart? Øhm, vi har haft en en heldig hånd med, at der er rigtig mange, der bosætter sig her. Mm. Øhm, så vi ø vi er øh, hvis man sammenligner på Fyn, så må man sige, så er vi den kommune på Fyn, der der vokser mest over årene. Øhm, hvis vi tager hele Syddanmark, så bliver vi slået på stregen af Vejle Kommune, men ellers så er vi den kommune i Syddanmark, der har den næsthøjeste øh vækst i antallet af af beboere. Vi kan se, det slår igennem i forhold til indkomster. Der er rigtig pæne ø indtægter, og det følges jo med, at der er rigtig mange, der er i arbejde. Vi har en de laveste ledighedsprocenter. Øhm, så så jo, jeg synes sådan set, at at vi ø vi vi ligger ret lun i svækket. Nu skal vi i sydøst for Middelfart. Vi skal helt ned i bunden af Fyn, men på en måde alligevel på toppen. For den her udsigt, den finder man på toppen af Svandinge Bakker, hvor udsigtstårnet ved restaurant Skovllyst ligger. Hver sommer så kommer folk til for at nyde de hvidstragte udsigter over de sydfynske alber, som man kalder Svaninge Bakker. Et landskab der blev formet da isen fra sidste istid pressede, skubbede og efterlod morener, dale og klinter. Tårnet her, det står ikke kun som et udsigtspunkt. Det er også et lille natur- og kulturhistorisk udstillingssted, hvor du kan lære om istidslandskabet. Man kan lære om områdets planter og dyreliv, og så kan man få øje på, hvordan smeltevand og gentagende istidsperioder skabte dybe slugter og bakkedale. Bakkerne her, de er ikke kun til vandreture og udsigt. De er også blevet kaldt et af landets bedste mountainbike områder. I dag der byder Svandinge på 11 km trorack spor med både blå flowlinjer og røde tekniske nedkørsler skabt i samarbejde mellem Naturstyrelsen for Vor Midtfyn kommune og entusiastiske sporbyggere. Rytterne de strømmer til, har fart, sving og udsyn. Alt sammen det er omgivet af kulturspor, gamle voldsteder, lyngheder, 150 plantearter, skove og så de historiske rester af dengang bønner plantede nåletræ i begyndelsen af 1900-tallet, før området blev natur igen. Folk er samletes i Svandinge Bakker i mange, mange år for at hygge sig, for at have det sjovt og for at nyde og blive overvæet af naturen. [Musik] [Musik] Svandinge Bakker er del af det store UNESCO Global Geopark, det sydfynske øhav, som i foråret 2024 fik officielt geoparkstempel. Man anerkender området for sin geologi, natur og kulturhistorie. Og det her det er et løft for både formidling, bæredygtig turisme og stedsidentitet, som man kalder det. Og det lyder jo alt sammen flot og fedt. Men hvad er en geopark i virkeligheden? Geoparkkonceptet er bliver tit forvekslet med nationalpark og naturpark og naturnationalpark og hvad har vi af forskellige parker i Danmark, men også og måske især med verdensarv. Så nu starter jeg lige med at fortælle, hvad det ikke er. Så en geopak er ikke verdensarv, som vi kender det fra Roskilde Domkirke eller naturverdensarv, som for eksempel Vadehavet er, øh, eller Stævns Klint for den sags skyld. Øh, men det er et UNESCO koncept øh ligesom verdensarn er. Men i stedet for at fokusere på at beskytte et bestemt sted og bevare det præcis som det er i dag, så er Geopakker et udviklingskoncept, der handler om simpelthen at skabe gode rammer for det vi kalder lokal forankret bæredygtig udvikling. Og det vil sige, når UNESCO som FN organisation går ud og udpeger de her forskellige steder i verden, så er det med fokus på at virkelig gøre FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. prøve at skabe nogle eksempelsteder, områder i verden, hvor at lokalbefolkningen er meget eller i hvert fald i høj grad engageret i forhold til at at virkelig gøre de her verdensmål. Så det er sådan den helt overordnede øh øh UNESCO fortælling. Men så hedder det jo en geopark af en grund, og det er fordi der er fokus på geologi, og det vil sige øh koblingen mellem de landskaber og den natur der er i området og så den kultur som er opstået efterfølgende. Altså kobling mellem mellem geologien, landskabet, naturen og mennesket. Og der skal man for at kunne blive en UNESCO global geopark, så skal man have noget unik geologi på verdensplan. Det vil sige, der skal være en geologisk fortælling, som man ikke kan finde andre steder eller næsten ikke kan finde andre steder. Og i vores område så er det fortællingen om det oversømmede istedslandskab, som ligesom er den helt store kernefortælling. Og det handler om, at vores område, det vil de fleste vide, er skabt. Altså landskaberne er skabt med bakker og dale og øh øh masser af bakketoppe og så videre rundt omkring af de seneste istider. Og især den seneste istid, som sluttede for sådan små 12.000 1000 år siden. Og det man skal forestille sig, det er jo altså store gletchere, som vi kender det alle mulige steder fra. Det har vi set masser af billeder af, hvis man ikke selv har gået på en, men altså store ismasser, som har vokset op fra polarområderne og så syd på, fordi vi var i en istid, hvor klimaet var forholdsmæssigt koldere end det er i dag. Og det der egentlig definerer en istid, det er, at hver vinter, så bliver ismassen en lille smule større. Øh, hvor at når vi går ind i en mellemstid, jamen så bliver isen simpelthen stille og roligt mindre. Så det det er det, der ligesom gør, at vi kan sige, vi går fra en istid og ind i en mellemistid, som vi er endnu. Og og vi er i en mellemistid nu. Vi er i en mellemistid nu. Ja. På vej ind i en ny eller ud af en, eller vi? Jo, det er jo der er nogen, der synes er meget interessant at snakke om det der. Og og det man skal vide, det er at istider det er eller det man i virkel vi kan spole tilbage og sige at i godt to millioner år der har vi været et meget stabilt klima på jorden. Før har det været har der været nogle meget voldsomme udsving, men i to 2,6 millioner år, der har det været ret stabilt. Stabilt forstået på den måde, at vi svinger mellem stille og rolige øh istider og ø mellemistider. Og istederne de varer typisk sådan 100 100 150.000 år og mellemistiderne 10 15.000 år. Så mellemistiderne er kortere og istiderne er lange. Så så det er faktisk istiderne der er normale på en måde. I de sidste to millioner år så har istiderne været mere normale end mellemistiderne. Helt rigtigt. Okay. Øh og den mellemistid som vi er i nu den sluttede så eller den startede så for omkring 12.000 1000 år siden. 11.700, hvis vi skal være sådan lidt mere præcise. Og det vil sige, vi er faktisk i sådan i på vej hen mod slutningen af en mellemistid. Så det vil sige indenfor en to, tre, f000 år, så ville vi bevæge os ind i en istid igen. Øh, hvis vi ellers følger den her almindelige cyklus, der er. Og så er problemet jo så kan man sige, at nu har vi mennesker så været inde at påvirke det system, sådan så der ikke kun er de meget store sådan planetære cykler, der afgør, om vi er i en istid eller mellemvistid, men vi har jo også selv øh nu udledt så meget så meget drivhusgas i vores atmosfære, at at vi vi faktisk ikke ved præcis, hvordan det kommer til at påvirke øhm sådan ø det globale klima. Jo, nu siger du 11.700 700 år. Øh, som jo er rel, altså i min verden relativt præcist, vil jeg sige. Hvordan ved vi det her? Det ved vi fra iskerneboringer, især på indlandsisen i Grønland. Okay. Så der har man boret ned. Så kan man se mange mange øh 100.000 år tilbage, og så kan man se, hvordan både hvordan øh øh CO2 koncentrationen har været i atmosfæren, og derud af udlede også temperaturerne, hvor hvad temperaturerne har været. Så kan vi se også, hvor meget is der er aflejet hver vinter og og hvor meget eller hvor lidt der eventuelt er. Og nu siger du hver vinter altså. Ja. Simpelthen i fine lag. Ja. Nu er jeg ikke geolog. Min baggrund er jeg er filosof, så det er det det er secondh viden det her. Men jeg har jo selvfølgelig sat mig ind i det så godt som jeg kan. Vi har en geologansat i geopakken, vil jeg skal skynde mig at hilse sig. Ja. Ja. Men men der er faktisk ret godt styr på det, kan man så sige. Altså vi vi ved ret meget om, hvordan det har været. Det ved det ved vi rigtig meget om. Ja. Og det er jo noget af det, man har også har forsket intenst i og ikke mindst i de de seneste årtier kan man sige, hvor vi ved at mennesket har været inde at påvirke klimaet og derfor har haft brug for meget mere nøjagtig viden om hvordan har klimaet udviklet sig før mennesket påvirker det. Så det og det er jo en helt men grunden til vi snakker klimaforandringer nu, det er fordi det er en helt central del af vores geopark sådan kernefortælling. Øh andre geoparker fortæller jo historier der går millioner år tilbage og fra fra dengang der var dinosaurer. Det er jo meget populært tema selvfølgelig alle mulige steder men også længere tilbage nu. Og i virkeligheden så geoparkerne på verdensplan forsøger egentlig at fortælle øh planetens skabelseshistorie henover. Øh, jamen nu er det jo så 213 geoparkere i verden, hvor hver geopark sådan set repræsenterer sit eget lille kapitel i den historie. Øh, og der er vores historie, den er selvfølgelig sådan oppe i noget af det alleryngste af af planetens ø historie, ikke også? Fordi det er egentlig ikke særlig længe siden i geologisk forstand, 12.000 år. Øhm, men men det man lige skal forestille sig, og det som det er godt at få sagt her, det er jo at at der da istiden sluttede den seneste istid for små 12.000 år siden, der var der stadigvæk så meget is bundet på de på især på den nordlige halvkugle i en kæmpe iskarpe. At vandstanden i verdenshavet var væsentlig lavere end den er i dag. Nå, har du du har ikke noget gæt på hvor meget lavere den er. altså var dengang, men det tør næsten ikke, fordi det det er også farligt at bevæge sig ud i, og mange gætter meget forkert, men jeg var selv overrum og og overrasket, da jeg da jeg hørte, at da da den seneste istid var på sit højeste, der var vi på 120 meter lavere vandstand i verdenshavet end i dag. Hold op. Altså hele jorden rundt. Hele jorden rundt. Så prøv lige at forestille sig det er 120 meter. Og der kan jeg lige som sådan en en en bi detalje fortælle at at vandstanden ude i Nordsøen den er sådan en gennemsnit 35 meter 30 35 meter. Så der var ikke noget der hed Nordsøen. Og der der var faktisk noget der hed Østersøen. Men det var bare en lille sø. Altså en sø. Ja. Så ikke forbundet med noget hav. Og det vil sige, at man kunne gå tørskoet her fra vores område på Sydfyn og så til Sydengland, og man kunne fortsætte til Irland, og man kunne sådan set fortsætte ud ret langt ud i det, der er landerhavet i dag. Øh, og tilsvarende den anden vej. Så så på den måde så verden jo fuldstændig anderledes ud. Ja. Og der i slutningen af istiden, der havde vi også nogle rigtig spændende arter herhjemme sted. Kæmpehjort og mammutterne havde været der, men de var nok ø de var nok gået videre på det tidspunkt. Øhm, og så havde altså nogle meget, meget store flokke af rensdyr. Og de kom, fordi da isen begyndte at trække sig tilbage, så selvom at jorden har været under is i 100.000 år, så kommer der små planter op. Det er jo fuldstændig magisk. Og de der små grønne skud der, dem elsker de store planteæder og især rensdyrflokke. Og lige i halen af dem, der kom så de første mennesker, der der kom til vores område som rensdyrjægere. Øhm, og der har vi nogle af de allerældste fund mennesker i geoparkområdet fundet nede på både på Nordlangeland og så nede på Ommels Hoved på Æø. Der har vi fundet nogle meget specielle flinteredskaber, flintevåben som er specielt designet til jagt på de her store plantedere. Det er sjovt at forestille sig gennem tiden, hvor mange forskellige eksistenser der har været her i Svaninge Bakker. Og det er altså alt fra mammutter til folk på mountain bikes og kunstnere. Maleren Frit Syberg, han er en del af det der hedder fynboerne, som er en gruppe landskabsmalere som Johannes Larsen og Peter Hansen, der i slutningen af 1800-tallet skabte en ny naturlig form for realisme og naturalisme. Og det her det er sceneriet i Frit Sybergs ikoniske maleri, der hedder aftenleg i Svandingebakker. Det malede han i 1900. Syberg havde et nært forhold til Svandinge. Det barske, bakkerige terræ og lyngmarker. De trak ham gang på gang tilbage. Og i det her motiv der har han valgt at skildre fællesskab og glæde, hvor de mørke figurers bevægelse kontrasteres af landskabets blidhed og aftenhimmlens stille ro. Figurerne i dansen, de er små i forhold til de åbne hvidter omkring dem. Det er som om de bliver et med naturen. De er afslappede, de danser og sidder i græsset i løst samspil. Der er intimitet, men også en følelse af tilhørsforhold og samhørighed. Værket blev som sagt malet i år 1900 og er i dag fredet som en del af forborg museums samling, der specifikt hylder fynborernes arbejde. Og forborg museum er faktisk et resultat af en af de store industrifolk, nemlig Mads Tomat Rasmussen, konservesmanden, der blev kunstens beskytter. Mads Rasmussen, han blev født i Stegested ved Odense i 1856, og han kom fra beskedende Kor. Her ser du en statue af ham, som stadig står på Fborg Museum. Som ung hjalp han til på tejlværket, indtil han i 1885 opfandt en maskine, der effektiviserede produktion af mursten og lagegrunden til hans første firma. Samme opfindsomhed den lagde frøene til noget helt andet, nemlig fascinationen af fødevar og frugt. I 1887 der rejste han til USA for at lære konservesproduktionen, og han vendte hjem med ideer og passion. I 1888 der etablerede han de fynske vin og konservesfabrikker i Forborg, og senere omdøbte han dem til dansk vin og konservesfabrik. Her producerede han konserves, konfekt og paté med fokus på kvalitet og innovation. Og så var det også der, han fik sit kælenavn, nemlig Mads Tomat. Fra 1896 boede han i konserveskåren i Fborg. En ejendom, der ikke kun laede grøntsager, men senere også blev hjemsted for hans kæmpe vision, et lokalt kunstmuseum. Mads var tæt på fynbomalerne. Især Frit Syberg og Johannes Larsen. Og i 1910 inviterede han dem til at hjælpe med at planlægge et museum. Og i 1912 åbnede det første museum i hans egen bolig. I 1913 besluttede han at bygge et nyt specialdesignet museum. Og i 14 der stod Fborg Museum klar. Tegnet af den nyklassicistiske arkitekt Carl Petersen. Mads døde to år senere, men hans arv lever videre som en meget særlig filantropisk kunstmæcen. Hvis drivkraft skabte grundstenen for en institution med national betydning, som altså ligger lige der i Forborg. midt i Geoparken, som stadig byder alle driftige mennesker velkommen. Lad os sige, jeg legede et værelse ud hjemme hos mig selv. Måtte jeg så kalde det et UNESCO Geopark Airbnb? Øhm. Ej, det ville være at stramme den. Ja, men du måtte gerne sige, at din øh øh BNB ligger i UNESCO Global Geopark, det sydfynsk Øhavn. Okay, så det er noget vi har sammen på den måde. Det er nemlig noget vi har sammen, og det er en fortælling som som langt de fleste af os kan koble os på med de ting, vi i øvrigt laver. Og det må man også godt som kommer virksomhed. Der har vi jo en mulighed for at at indgå et erhvervspartnerskab med Geoparkisering øh et partner partnerskabsnetværk. Øhm og og der kan man sige, der er to hovedkriterier. Man skal være ambitiøs i forhold til til grøn omstilling i sin virksomhed, men man skal også formulere øh hvorfor man gerne vil være med, og hvordan man vil ø gøre en forskel for sit lokalområde som virksomhed. Og det kunne jo blandt andet være i kraft af at at bidrage til den formidling, som du spørger til før. Øhm, det kan også være ved at lave socialøkonomisk virksomhed eller ved at have et naturgenopretningsprojekt eller hvad ved jeg. Men men det er ligesom de to ting, der er i fokus. Øhm. Ja. Så så øh så vi prøver virkelig at kan man sige øh at inddrage rigtig mange forskellige typer af aktører i i arbejdet her med at gøre det her til et øh rigtig fedt sted også for vores børn og deres børn, men jo også for potentielle tilflyttere kan man sige. På den måde er der jo en væsentlig bosætnings dimension eller bosætningsarbejde i det vi laver også hvis jeg har forstået det rigtigt så er det ikke UNESCO der kommer og udpeger noget og siger det her det er en geopagt m der er noget arbejde før det ja hvad hvad er det arbejde hvad hvordan har det foregået øh jamen først så har de fire kommuner som jeg sagde før har man samarbejdet i mere end 20 år om at om at udvikle gode faciliteter for naturturisme. Så man da der i slutningen af 90'erne skete nogle strukturelle ændringer, sådan som gjorde at nogle store arbejdspladser lukkede, altså nogle af de store industriarbejdspladser i området og man man havde den der udkantsfølelse, hvad skal vi gøre, så valgte man at investere, gå sammen i et samarbejde og investere i at udvikle kyst og naturturismen. Øhm og øh så kan man sige det der arbejdet på i 20 år, der har vi nogle store aktiver. Vi har Øhavstien for eksempel vores vandrest på tværs af hele området. Øh vi har blå og grønne støttepunkter og vi har jamen vi har altså også en nogle væsentlige naturgenopretningsprojekter og øh alle mulige på den måde spændende aktiver i området, ikke? Så der var alt det der vi stod på, altså vi havde etableret, kan man sige. Øhm. Og så så skulle der en beskrivelse af området til. Og der har vi altså sådan en mobbedreng af en ansøgning på 475 sider liggende øh som 37 forskellige skribenter har været med til at lave i forhold til at beskrive netop kan man sige den geologiske det geologiske udgangspunkt, den geologiske kernefortælling og hvad er det ved geologien her i området som har international værdi, men som også beskriver hvad er der så af unik natur, hvad er der af unik kulturhistorie og som ligesom er interessant at tage udgangspunkt i. Og så ikke mindst, hvad er der af samarbejde i området? Hvad er det for en organisering, der er skabt, som kan få noget til at ske, og som kan skabe de her stærke rammer for at engagere lokalbefolkningen, ikke mindst. Og så når det er UNESCO, det handler om, så er der også rigtig meget fokus på undervisning, der er fokus på kulturliv generelt set, og der er der er fokus på forskning. Og det er, der er mange der kender UNESCO, fordi vi har hørt om verdensarv og øh vi har ja, vi kender UNESCO logoet, men mange forveksler det med, hvad er det egentlig for en organisation, og det er FNs organisation for undervisning eller uddannelse og videnskab og forskning og kultur og kommunikation. Så de tre ting altså undervisning, forskning og og kultur de er de er de skal dem skal man arbejde med også i en geopark. Så for det første så havde vi brug for at sætte et altså udvik udvide samarbejdet fra at handle om kyst og naturturisme til også at handle om for eksempel undervisning på tværs af kommuner og udvikling af kultur på tværs af kommuner og og og sådan set også turisme, ikke? altså bæredygtig turisme. Øh, og så der skulle både etableres nogle nye samarbejdsflader, og så skulle det hele beskrives. Hvad er potentialet her? Fordi det er jo også det, man kigger rigtig meget på. der der skal være et potentiale for at at finde nogle af de der spændende tilgange, spændende løsninger også i forhold til for eksempel at arbejde med sådan nogle udfordringer som som vores trivsrise i blandt vores unge børn og unge øh hvor det er jo super relevant at inddrage naturen og og et område som det her og få noget undervisning ud af klasselokalerne og og ud i ud i virkeligheden. Alt det skulle beskrives og lægges frem i sådan en gigantisk ansøgning. Og det var virkelig en heftig proces, vil jeg sige. Og jamen det må have taget overvise, jo. Jamen det gjorde det også. Ja. Hvordan gjorde I? Jamen, der er jo ø der er jo jeg er jo i virkeligheden kommet ind i i øh jeg har været her i snart fire år og og komme ind sådan set midt i den proces. Så der var jo der var jo en og flere geologere, der var i gang med for eksempel at beskrive det geologiske. Så er der jo ret mange øh stærke kapaciteter ansat rundt omkring i kommunerne, som kunne hjælpe til med at beskrive nogle af de andre ting. Og så skulle vi jo ikke mindst have en en samarbejds altså de her samarbejdsflader op at stå på tværs af kommunerne, som man også kunne begynde at arbejde med med noget af det, man ikke havde et samarbejde omkring i forvejen. Altså for eksempel undervisning på tværs af kommunerne. Øhm øh også det her med at at få lavet en ensartet øh formidlingsstruktur. Altså det med at have et besøgscenter i hver kommune, som hvor gæster kan komme. Det med at få øh geopark synlighed ind på turistinformationernes hjemmesider. øh få lavet en fælles strategi for markedsføring. Øh få udgivet nogle nogle nye øh øh materialer, som præsenterede området med fokus på geoparkemner. Alt sådan noget der. Det var, kan man sige, en parallelproces med at få etableret de her ting og samtidig beskrive dem øh som argumenter for en UNESCO udnævnelse. Det var det er sådan set det, vi har har brugt det brugte vi tre år på, kan man sige. Og og den kommer ikke bare, altså de de giver ikke bare en udnævnelse sådan. Nej. Nej. Når du så har sendt den ansøgning, og den er blevet accepteret og godkendt, så bliver den læst. Men der kommer også, der bliver også forberedt en evalueringsmission, hvor der kommer ø et hold fra UNESCO øh på besøg og som skal rundt og besøge området i fem dage og se alt det, vi har beskrevet i ansøgningen eller et repræsentativt udpluk af alt det, vi har beskrevet i ansøgningen. Og altså vores lille evalueringsmission, der snakkede med 85 forskellige mennesker, mens de var her. Hold da op. som alle sammen på den ene eller på den anden måde var involveret i i geoparkarbejdet øh på tværs af alle fire kommuner. Øh så det det er noget de tager enormt alvorligt. Og så får man udnævnelsen. Det gjorde vi jo så i marts i år 24 efter at have sendt ansøgningen i november 22, så halvandet år efter. Øh og så kan man rigtig gå og nyde det og hvile på laberne i tre år. Okay, så kommer en ny evalueringsmission. Nå, og så skal man sende ikke på samme måde så lige så omfattende en ansøgning for hele grundlaget ligger der jo. Men så skal man skrive, hvad har vi så gjort med det her? Hvad er det blevet til i løbet af af de sidste tre år? Fordi man får en udnævnelse for fire år af gangen. Så fra vi blev evalueret i sommeren 23, så bliver vi evalueret igen i sommeren 27 for så at kunne blive genudnævnt i i 2028 fire år efter vi fik den i år her i i marts 24. Og og sådan fortsætter det. Og sådan fortsætter det. Så på den måde så er det det hårdest evaluerede, strengeste UNESCO koncept der findes. Øh, som netop fokuserer på bæredygtig udvikling frem for bare bevare eller eller beskytte tingene, som vi er i dag. Ja, for det er også det, hvis jeg forstår det rigtigt, som du sagde tidligere, så handler det her ikke om at fastfryse tiden. Altså området må gerne Nej. skal Nå, skal udvikle sig. Ja. Ja. Det det er simpelthen øh formålet. Det er øh jeg bliver ved med at sige bæredygtig udvikling, fordi det er ikke bare udvikling. Altså det er udvikling, som man på en eller anden måde kan koble på FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er UNESCO jo organisation for sammen med FNs organer at være med til at at styrke det arbejde. Øhm, men det betyder, altså det betyder jo også, at vi, det betyder jo ikke for eksempel at vi ikke kan have vækst i området. Vi må meget gerne have vækst i området, men på en måde som som øh som respekterer og tager udgangspunkt i i de værdier, der er i for i forvejen. Det vil det er jo både landskabelige værdier, men også natur og kulturværdier. Så så de må ikke blive dårligere. Vi skal vi skal skabe vækst med udgangspunkt i et ønske om øh at skabe vækst på på det er så populært at sige på flere bundlinjer, ikke? Altså vi har både den økonomiske vækst og og nye arbejdspladser og ny nye muligheder og også oplevelsesmuligheder for kan man sige forbrugere, gæster og så videre, der kommer hertil, men øh jo måske også vækst i forhold til vores naturgrundlag og måske også vækst i forhold til vores kulturgrundlag. Og det vil sige, hvis vi kan, så geoparkerne bliver jo sådan et eksperimentarium for, kan man kan man både skabe økologisk økonomisk vækst, men samtidig øh faktisk skabe et eller styrke naturgrundlaget. Øh, så der kommer endnu mere i stedet for vi som vi ser det jo over hele verden altså øh en nedgang i biodiversiteten. Kunne vi kan vi vende den udvikling samtidig med vi skaber økonomisk vækst? Øh, kan vi bidrage mindre til klimapåvirkning samtidig med at vi skaber økonomisk vækst? Øh, og kan vi kan vi styrke den lokale følelse af kulturel identitet samtidig med at vi skaber økonomisk vækst og har turister og gæster, der kommer til området i højere grad måske end det tilfældet i dag. Det er nogle rigtig spændende ligninger at få til at gå op. Og man kan sige, typisk er det omvendt. Typisk så skaber man økonomisk vækst på bekostning af natur og kulturgrundlag. Og det er ikke det, man vil i geopakker. Der vil man det modsatte. Nu er Øhavstien dukket op et par gange i samtalen, så det er måske på tide at fortælle lidt mere om, hvad det er. Det er en af Danmarks længste vandreruter med 220 km forbinder den det sydfynske øhav fra Faldslede over Fborg, Svane og Svendborg, videre over Tåsinge Langeland og hele vejen til Eø. Den blev anlagt i 2007 og siden er den blevet udvidet. Det er en rute, hvor man går gennem istidens koperede landskaber, bakker og dale rejser sig som fortællinger om glitchernes arbejde. Man bevæger sig ud af stier gennem skor, overdrev og langs strandkanter, hvor man møder det åbne hav. Øhavstien er opdelt i syv etapper, og uanset hvor man begynder, så vil man mærke forbindelsen mellem natur og kultur, mellem menneske og landskab. Man går faktisk i fodsporene på dem, der har levet her i århundreder, og man passerer herregårde, vikingelokaliteter og gamle markveje. Stien er i dag en del af UNESCO Global Geopark, det sydfynske Øhav. Og det betyder, at mange steder finder man små fortællestop med skilte, bænke og QR-koder, som giver adgang til en masse lydfortællinger om områdets geologi, historie og liv. Øhahavstien kan være en dagstur, men det kan også være en lang rejse. Det kan være motion, meditation og historisk dannelse. Og så binder den landsdelene sammen. Ikke med asfalt, men tid, rytme og nysgerrighed. [Musik] [Musik] [Musik] Langt det meste af Geopark, det sydfynske Øhav, ligger under vandet. Faktisk er mere end 70% af Geoparken nede på havbunden. Og det er ikke en tilfældighed. Det sydfynske Øhav er nemlig et druknet istidslandskab. Da den sidste istid slap sit greb, smeltede gletcherne, og havet begyndte at stige. Det der i dag er små øer og holme var dengang bakker i et sammenhængende landskab med dale, skove, åer og måske mennesker, der jagede og samlede. I takt med at havs overflade steg, så druknede landskabet stille og roligt. Det betyder, at bunden af det sydfynske øhav i dag gemmer på fortidsminder. Ikke bare geologiske lag og moraner, men også spor efter menneskelig aktivitet. Dykker har fundet stenalderbopladser, flintredskab og forhistoriske fiskegæer under havoverfladen. Havbunden er også hjem for unikt marint liv. Der vokser blærtang og ålegræs, som er vigtige for biodiversiteten og CO2 optag. Det lavandede øhav skaber perfekte forhold for fisk, fugle og bunddyr og er et vigtigt yngleområde for for eksempel havøret og fladfisk. Når du står på en ø eller sejler gennem øhhavet, så er du faktisk ovenpå en glemt verden. En verden, der engang var fastland, og som i dag er Danmarks største museum under havet. [Musik] [Bifald] [Musik] [Musik] [Musik] Jeg tror de fleste af os kender det der med at der hvor vi selv bor, der tror vi vi ved det det der er at vide. Ja. Og jeg siger ikke, at det ikke er tilfældet, men jeg siger, at der er rigtig mange rigtig gode oplevelser i vores område at komme efter. Og der er rigtig mange super fede aktører, som laver alt muligt spændende. Om det er øh nicheproduktion af en eller anden interessant lille fødevare eller vin eller hvad ved jeg. Eller det er eller det er en højskole, der laver et super spændende sommerkursus, eller det bare er en lokalitet, vi ikke har været på endnu. Så det man kan gøre, det er eller og det man kan få, det er man kan man kan interessere sig for sit område, fordi det er der virkelig grund til. Det det er der også på en anden måde end hvis du boede i en storby eller hvis du øh boede alle mulige andre steder i landet, fordi der er øh der er en en super rig kulturhistorie, og der er en enorm interessant øh geologisk historie at sætte sig ind i. Øh så det er det første man kan gøre, det er simpelthen at åbne øjnene og nysgerrigheden og bevidstheden for det område som vi bor i. Øh, og der er masser af hjælp at hente, så det er bare at at komme i gang. Øh, og det næste man kan gøre, det er jo så at lade sig begejstre af det. Øh, og ø og ø tænke over at den allervigtigste ambassadør, de vigtigste ambassadører for vores område, det er, det er ikke vores turistkontorer eller vores politikere eller sådan. Altså, det er os, der bor her. Det er, det er os der, der bor et eller andet sted, og så kommer der en gæst og så, eller en der ikke hører til her og ser spørgende ud, og så er det jo også, og når man ikke kan lade være med at fortælle, hvor altså give et godt råd i forhold til, hvad er det næste man skal gøre som besøgende? På den måde kan man bidrage rigtig meget sådan på daglig basis. Men aller allerbedst vil jeg sige, det er jo at begynde at spekulere over, hvis der er noget man ved, og der måske som der måske ikke er så mange der ved, øhm om om den viden øh kan bringes i spil på en eller anden sjov måde, så man selv kan være med til at udvikle området. Og igen, uanset hvem man er, om man er kunstner eller man er landmand eller man er øh turistaktør eller man er skolelærer, det er fuldstændig lige meget. Altså det er, det er jo et spørgsmål om, at man engagerer sig i det sted, hvor man bor. Øh, og der har vi jo for eksempel vores lokalråd som et rigtig eller lokal foreninger og beboerforeninger og lokalråd. Godt udgangspunkt for at at komme i gang med at lave nogle spændende projekter, sjove projekter, sjove projekter, formidlingsprojekter, men måske også nogle alvorlige projekter. Hvordan løser vi den her udfordring? projekter. Så så Geopakken er ikke nogens, men er alles. Det er jo vores alle sammens geopakke. Vi er jo alle sammen en del af den her geopak. Om vi så vil det eller ej. Ligesom øh vi vi er borgere i en kommune, om vi vil det eller ej, kan man sige. Så kan man altid flytte, men men det det er ligesom det er sådan det er. Og så er det jo også op til os, hvad vi vil, hvad vil vi gøre det til, hvordan vi vil forløse det potentiale, der også ligger i sådan en UNESCO udnævelse. [Musik] Og så er vi ved at komme i land igen. Vi skal til at slutte denne dags sommerrefleksioner. Som altid er vi glade for du kiggede med. Skriv til os hvis du har en god ide om noget vi skal lave fjernsyn om. Det kan være mennesker vi skal tale med eller steder vi skal besøge. Skriv til tip@agfyntv.dk. [Musik] Altså tip tp snabfyn tvyntv.dk. [Musik] Lad endelig høre fra dig med dine ideer og forslag. Tusind tak fordi du så med på sommerrefleksioner her på Fyn TV. [Musik] [Bifald] [Musik] [Bifald] [Musik]