Velkommen til Fyn TV. I dag skal du med Behind the scenes. Du kan godt berede dig på en masse sjove historier. Vi skal nemlig møde Troels Bart, som er speaker på TV2. Og så er han også X-faktors stemme. Men inden vi skal høre, hvordan han blev det, så skal vi høre, hvordan han kom til Fyn. Vi skal tilbage til ø midten af nullerne, hvor jeg sidder på radiostationen i Viborg. God gamle radio Viborg. Der sad jeg og lavede morgenradio på det tidspunkt. En af mine kollegaer, han øh fik ø job på TV2 i den periode, og øh det betød jo han rejste til Odense til Fyn. Og jeg var så ovre at besøge ø min kammerat øh nogle gange. Og hver gang jeg kom til Odense, så var det som om jeg tænkte, det her det er godt nok et fested at være. Det her det er det er sådan en en en by, som jeg ikke rigtig har noget forhold til, men det var som om at det det var sådan et ø et et et en slags eventyrlig by. For nu blive hos Andersens terminologi. Det altså jeg jeg følte mig sådan på en måde tiltrukket af den. Mm. Øh jeg synes der var en god stemning her og så havde det også en fordel at det var ja det var det var det var sådan lige lige i midten af af Danmark. Altså der var der var lige langt til hvis du skulle til København eller hvis du skulle tilbage til Jylland. Altså det var sådan et godt smørhul. Mm. M jeg tænkte det det kunne faktisk være et rigtig rigtig fedt sted at bo. Og så ville skæb så at øh midt i at jeg går og tænker sådan, så ringer min telefon og så er det øh en øh en person der arbejder på det der hed Radio 3, som lå her i Odense på et tidspunkt og ø han ø skulle til at lave et nyt morgenprogram, nyt morgenshow, og så havde han tænkt på, om det måske kunne være noget for mig. Og på det her tidspunkt, der sidder jeg jo på radioen i Viborg, og den har været igennem en hel del nedskæringer, og der er ikke længere den der sådan kæmpe mængde af af medarbejdere, som der var, da jeg begyndte på på den radio for at det er så fem år tilbage eller fem, seks år før, at det her det sker. Jeg tror, vi sad mig tilbage, som var morgenvært på den ene af radioerne, som vi havde, så sad der en ø en pige eller en kvinde. Hun var morgenvært på den anden radio. Og så havde vi en sportsvært, der der kom og gik. Øh, og så sad der en øh en direktør og en øh en pige i receptionen og en sælger og og og vi havde ikke rigtig sådan så meget med hinanden at gøre. Det var sådan, det var sådan ret øh, det var sådan, det var sådan lidt ensomt på en måde. Så jeg, jeg lå mig sådan lidt forfører af, at jamen nu skulle man måske ned og prøve at være en, en del af et andet mediehus, og hvor der var nogle flere kollegaer, og der var sådan lagt op til, at der det her show, som de snakkede om, det skulle være det det skulle være et kæmpe program, og der var alle sejle sat til, og det var det var det det det skulle bare blive fedt, og der skulle være flere personer på det her morgenshow her. Nu skulle vi skulle lige starte ud med mig bare. Men så var der kommet flere hen, så som tiden gik. Der var der kommet flere på. Og jeg tænkte, det kunne være sjovt det at prøve. Så jeg jeg siger faktisk ja øh til til den stilling her, og det er i sommeren 2005. Mhm. Øhm. Og det er så i den samme periode som jeg lærer min ø min kvinde, som så sidenhen skulle blive min kone og kende. Og jeg boede som sagt i Viborg. Hun boede i Horsens på det her tidspunkt. Og okay, jeg antager bare uden egentlig at have spurgt hende, at jamen hun skal da med til Odense. Okay. Ja. Og øh jeg får i stand af at vi skal ned og kigge på en lejlighed. Jeg siger, vil du ikke med ned og se på på lejlighed til der, hvor vi skal bo? Hvor vi skal bo, siger hun. Ja. Øh, vi har tænkt, at vi skulle, det var Horsens sagde jo lige på vejen, vi kunne jo lige samle dine ting med oppe i flyttebilen på vej, og så flytter vi dig sammen til Odense. Åh, jo, det ville hun da meget gerne. Det var hun simpelthen frisk på. Der var ikke noget. Nej, det var Der var ikke noget. Det ville hun meget gerne. Ja, har vi egentlig ikke kendt hinanden i mere end jeg ved ikke et års tid eller sådan noget der. Men altså, nå ja, men øh, det prøvede vi tage tage chancen med, at vi er ude og se på lejligheder sammen. Og den første lejlighed vi kigger på, det er inde i øh i Vestergade inde i øh, hvad er det det hedder? Det hedder vintapperstredet. Ja. Så den første lejlighed vi vi får sammen, det er oppe i toppen en taglejlighed lige der, hvor man går ind i vinsopperstreden. Ej, hvor fedt. Så det det kunne nærmest ikke blive mere centralt. Nej. Så der flyttede vi ned, og jeg startede på ø på radio 3 der om efteråret og gik i gang med det der morgenradioprogram. Og har du nogensinde prøvet at lave morgenradio? Nej. Eller jo, det har jeg faktisk. I to dage så kom jeg for sent og så fik jeg ikke lov at lave morgenradio mere. Det er så hårdt. Ja, det er det. Det er faktisk indenfor inden for radio og jeg også tv for den sags skyld. Det det det er den hårdeste tens du kan have. Umenneskelig hårdt vil jeg sige. Fordi ved at gå ud og ringer klokken 4. Ja. Og øh jeg kan faktisk ikke komme i tanke om noget tidspunkt hvor det er mere nat end når klokken er fire. Nej. Men der starter din dag og du øh jeg er en langsom starter. Jeg jeg er altså B-mennesketypen, ikke? Øh, så jeg er ikke Jeg er ikke kæmpe talende om morgenen, når jeg lige vågner sådan det der hedder morgen, ikke morgen sur, men morgen stille. Mm. Ja, kan man kalde det, ikke? Ja. Så der skal lige nogle koper kaffe til og lige finde sig selv, og balancen skal lige være der, ikke? Så klokken 4 stod jeg op, kom ned på radioen ved femtiden, skulle sende klokken 6 og øh så stopper ens arbejdsdag jo ikke bare fordi man er færdig med at sende, jo. Det ved du selv inden for radio, der er jo masser at lave hele tiden. Der er mange funktioner, man skal udfylde. Og øh dagene var jo lange, fordi udover at sende morgenradioen, jamen så var der også nogle timer til weekenden, der lige skulle produceres, ikke? Og det ene med det andet. Og der skulle også forberedes noget til dagen efter. Og måske var der nogle interviews, der skulle laves. Der skulle måske komme nogen, som først skulle komme klokken 15. Ja. Og så kunne du måske lige nå hjem ogog få en en lur på øjet. Men det det kom du jo aldrig. Så så du kørte jo bare igennem og kom så hjem og var helt fuldstændig skilleøjet og smadret, når du kom hjem øh klokken 17 og gik så i seng og sov måske et par timer og stå op og spise aftensmad. Og så fordi du havde fået den der powernap, jamen så var du ikke til at drive i seng om aftenen. Jeg var i hvert fald ikke. Øh, så så det funger det fungerede virkelig ringe. Og det var det var det var en hård chance det der. Og det der store morgenprogram der, som skulle have været kæmpestort, det viste sig så det blev faktisk mindre og mindre som tiden gik øhm skåret ned og skåret ned. Ja. Der der var lige pludselig ikke de penge som ø som man først havde regnet med. Og så ja, så jeg var i sådan lidt en en en situation, hvor jeg synes, at det der, hvor det der radio der, det det det tog mere, end det gav. Øh, og det det var det det var meget meget hårdt at stå og være motiveret og stå alene og kun have din egen navle og bill i. Det var i hvert fald ikke noget for mig. Øh, jeg sy jeg synes det var hårdt. Så det ender faktisk med, at på et tidspunkt får jeg at vide, at man søger en ø en speaker på TV2, og så vælger jeg at søge den. Mhm. Øh, og så skifter jeg øh stilling også til TV2, og det var i 2006, så der har jeg så været 19 år nu. Øh, radiokarrieren der i på radio 3, det blev kun otte måneder for mit vedkommende. Men ø men men det er jo det er jo en helt anden sag. Det det er jo fagligt, så men men med hensyn til at at flytte til til Fyn, det var jo som om at at jamen at der var nærmest så skrevet manuskript, så godt du har jeg har et ønske om at komme til Fyn. Det det er en fed by at være i. og at at at alle de her tilfælde så lige pludselig gør at at at jeg så havner her øh det kan jeg godt synes er sådan et et ret stort lykketræf. Men det er jo også en vild tur, fordi der er jo alligevel langt fra Viborg til Odense. Altså det det er jo ikke det er jo ikke lige den næste by. Det er heller ikke den næste storby. Det var måske Aarhus eller Aalborg eller Ja, det Ja, det du har Men jeg kendte ikke nogen, der var flyttet til til hverken Aalborg eller Aarhus, som jeg havde været ude og besøge på den måde. Så øh ja, det kan også godt være, der har måske hele tiden ubevidst været et eller andet i mig, der sagde, at Odense skulle være et et sted for mig. Og der skal vi nok helt tilbage til øh til barndomsårene, hvor at TV2 starter Mm. tilbage i 88. Der kan jeg huske, at der i de første mange år, når nyhederne skulle på klokken 19, der var jo en en speakamoversigt op til klokken 19. Og så som nogen måske kan huske øh på vores alder kan huske, at der var et ur på skærmen. Og på den her runde urskive, der var der en en rød plet. Yes. Som talte sekunder. Ja. Og øh når jeg sad derhjemme foran skærmen og hørte at speakeren på det tidspunkt kom aftenens programmoversigt og hver eneste gang at programoversigten var timet og [ __ ] og bøser er på skærmen her på TV2 klokken 2110 og først skal vi ind til 19 nyhederne. Og det passer med at når det blev sagt så var den her røde prik den var lige præcis på slaget og så klippede skærmen over til nyhederne. Og jeg sad tit ofte derhjemme og tænkte, hold da helt op, hvor er det en fed øh job at have. Ja. Sådan et job, det kunne det kunne jeg godt tænke mig at have. Enten det, eller også så skulle jeg være elektriker. En af delene. Okay. Det var alligevel to forskellige ting. Ja. Ja. Ja, det kan man sige. Øhm. Og det var jo i [ __ ] 80'erne, start 90'erne, jeg har siddet ogog kigget på det og tænkt, der er en fascination i i i det her, ikke? Ja. Og vidste du godt, at TV2 lå i Odense, så der har måske altid været en eller anden form for det, det ved jeg ikke ubevidst tiltrækning i, at det der der skal du til på et eller andet tidspunkt. Men det er jo sjovt det der med i virkeligheden man kan sige dengang TV2 blev lagt i Odense, der var det jo en meget politisk beslutning, at man på det tidspunkt synes der skulle ligge noget udflytning. Altså der skulle være provinsenheden i Aarhus, der skulle være TV2 i Odense, så skulle der være Danmarks Radio i i København. Men den beslutning var jo ikke populær dengang. Altså det at gøre Odense til midtpunkt sådan mediemæssigt. Altså hvordan har du oplevet det der med at skulle lave landsdækkende TV fra Odense? Ja, altså dengang den politiske beslutning den blev truffet, der har jeg ikke været særlig gammel. Der havde jeg været 10. Så så der har jeg nok ikke haft så meget med at gøre. Men men sidenhen altså den den tanke med at at TV2 stadigvæk ligger i Odense fysisk. Det det det synes jeg er øh uhyre vigtigt. Ja. Øh så vi netop ikke blot får den altså hvad kan man sige hovedstads øh øh fokus ø på på de på de landsdækkende medier. Så det det det synes jeg er jeg ved selvfølgelig godt der er regionsstationerne og men de de har jo alligevel begrænset sendetid ikke. Men øh så jeg jeg synes det og det jeg ved jo heller ikke hvor meget man altså hvor meget man mærker til i den i den daglige flade at TV2 ligger i Odense. Altså af og til så prøver jeg jo at, hvad kan man sige, gøre opmærksom på at at ø vi sender fra kvæet. For eksempel når vi skal ind til øh nyhederne klokken 19 for eksempel, så kan jeg da godt nogle gange finde på at sige, at nu fra studiet her i Odense, direkte fra kvæet, Michael Kamper med nøden for eksempel. Altså det det kan jeg godt finde på. Øh, men men er der også nogle gange i tvivl, når jeg tænker, hvad tænker en en person i Struer om det? Altså, hvad tænker en en hvadksø? Altså hvad hvad du ved, jeg har sådan jeg har jeg tænker også lidt, jamen hvor relevant er det også sådan ligesom at gøre opmærksom på? Men øh altså over for den almene seer. Det Men det det det er jo en helt anden snak. Men øh men men det gør jo i hvert fald Danmark lidt større, tænker jeg, at at man har noget der foregår forskellige steder. At at at det ikke bare er København. Det er korrekt. Og og man kan sige, at øh skulle man se det på den anden vej rundt, ikke og sige, jamen var det nogle nyheder, der blev sendt fra vores studie på Tjolmen, ville jeg så på samme måde gøre det, altså sige, at nu er direkte fra studiet her på Tegnholmen? Altså, ville det være noget, man gjorde? Altså, eller er det stadigvæk fordi jeg tænker, nå, men det er lidt specielt, at det stadigvæk er Odense, der ligger en landsdækkende tv-kanal? Øhm, men igen, det har måske noget at gøre med med at jeg er vokset op med at som du selv siger, at det var det kontroversielt på det tidspunkt at at TV2 lå i Odense, og man tog et gammel kvæet og byggede om, ikke? Øhm til tv-stationen. Det var det var jo sådan lidt lidt lidt uortodokst på det tidspunkt. Det var ikke Og det er jo så blevet meget mere normalt. Altså nu er der jo udflytning af statslige arbejdspladser, kan man sige, som det i princippet vel næsten også var dengang på på sin vis over det hele, ikke? Ja. Ja, så var det jo altså en en lidt anden tilgang til det. Altså på det tidspunkt så mediebilledet jo helt anderledes ud end end det gør i dag, ikke? Og øh jeg kan da huske, at jeg var da en af dem, som som var meget imponeret over den her nye kanal, der kom fra fra Odense, fordi den var altså den var nytænkende på mange måder. Øhm og det alene det, at du havde et program, der hed Lykkehjulet. Mm. Du har jo aldrig set sådan noget før. Nej. Du havde lige pludselig et en en flade, hvor der kom en Olsenbanden film, ikke? Det var det det jeg rinder ikke det, at man har set det på samme måde på på DR. Altså det var mere sådan noget, og der OL i skyddning fra Calgary og det var sådan lidt mere sådan ah altså for en 10-årig der der var det der var det bedre at se Olsen band og linje tre, ikke? Jo, det tænker jeg det der med at at komme til Odense øh og nu har du så været der i i 20 år eller deromme. Ja. Ja, det er 20 år i år. Ja. Hvor har det givet dig? Sådan fordi du har jo boet, du har boet i Silkeborg, du har boet i Viborg blandt andet. Ja. Og så Odense. Hvad, hvad, hvad har du fået ud af Odense, hvis man må være sådan lidt hård der? Jen, altså det er jo, det er jo blevet mit hjem nu, og lige nu der kan jeg faktisk ikke forestille mig at bo andre steder. Mm. Jeg var øhm sammen med en gamle kammerat, min gamle skoleven, der var jeg en tur igennem Silkeborg for nylig. Og ø faktisk kommer jeg ikke fra Silkeborg. Jeg kommer fra en lille by, der hedder Sej, der ligger lidt syd for, men det er en del af Silkeborg. Øh, men det er sådan mere sådan et en lille øh lille landsby er det ikke, men men det er sådan et et sted som som med ud til vandet og sådan nogle ting. Det det er sådan et ret lækkert sted. Okay. Øh, og der gik vi også igennem øh Sejs der eller Sej Svejbæk, som det hedder nu omstunder. Og øhm vi havde sådan begge to en følelse af at det der med at flytte tilbage hertil, det kan vi ikke. Okay. Det er ikke Nej, altså det det det det er simpelthen for langt væk. Og jeg havde den gamle Kim Larsen sang inde i hovedet forklædt som voksen, at når først du har sagt farvel, kan du ikke komme tilbage. Sjovt. Øh, og og hvad er det den siger noget mere? Den siger noget med pigerne, som vi kiggede på, når de stod på gaden og sang har vi kigget på for sidste gang. Og jeg gik forbi det sted, hvor vi ligesom sad og hang dengang, og det var Høgeren i Sejs. Sådan en døgn kijosk. Den er nedlagt for længst. Øh, der var ikke nogen, der hang ud der mere. Og så havde den der sang kørende, og tænkte, jamen det er fuldstændig rigtigt, hvad manden han sang, ikke? Øhm, så så da jeg kom tilbage til Odense efter den dag, der tænker jeg, jamen det er jo her, det er jo hjem nu. Og jeg tror bare, at den menneskelige tilpasningsevne, den er jo sådan, at uanset hvor du befinder dig hen af i verden, så er det jo de rammer, som som du har, der ligesom bliver dagligdagen, og som som bliver dem, du har. Og ø nu bor vi ikke længere i den her lejlighed inde på i Vinsagsredet. Vi bor nu i de villa kvarterer, så vi vi har jo den her legusterheks indrammede virkelighed, som jo ligesom er der, man har sit liv. Og så tænker jeg lidt, at om den ligegusterheks firkant, om den befinder sig i Odense eller om den befinder sig i i Svendborg eller Forborg eller i Struer eller hvor det nu måtte være. Altså du skaber jo dit liv inden for de rammer, som som du har, og med med de relationer, du kommer til at indgå. Altså for eksempel så har vi jo fået en ret stor omgangskreds ø på Fyn nu øhm og kender jo ikke rigtig længere nogen mennesker tilbage i i det jyske som sådan ud udover familie. Men men altså den daglige omgang det er jo med mennesker som bor her. Så så om du flytter til Odense eller Aalborg eller hvor du flytter hen, altså du jeg tænker lidt hvis hvis ikke du tænker negativt decideret om det sted du bor, så tror jeg du bor det helt rigtige sted. Okay. Ja. Det er egentlig en sjov filosofi. Det er jo en fantas. Så er man jo hjemme alle steder. Ja. Fordi hvis det var du ø hvis hvis hvis jeg tænkte, når jeg kom ind i Odenses bygrænse og tænkte ah puha det ej det det det nej det jeg er sgu ikke hjemme her stadigvæk. Det det har jeg ikke. Altså så var jeg havde vi jo nok fundet et andet sted at bo. Men øh jeg tænker hvis ikke den følelse er kommet efter 20 år så så kommer den nok ikke. Og så er det også en spændende udvikling, der har været i byen. Altså i forhold til hvis du går igennem byen nu. Du kan jo ikke kende den fra for 20 år siden. Nej. Øh, vi husker jo Thomas Vrigeskade, der skilte byen ad i to, hvor man nu har bygget det her fantastiske hyggelige øh sted med altså når du går igennem. Jeg tænker, det er utroligt, man kan altså have så mange forskellige former for arkitektoniske boliger samme steder, og så har du Bangs Boder liggende, som ligesom er den helt gamle del, ikke, og som også er ligesom blevet en integreret del af det her nye. Odense har gennemgået en af de mest radikale transformationer i en nyere dansk byhistorie. Det hele begyndte med en politisk beslutning om at ændre, hvordan byen skulle hænge sammen, og det var både byplanmæssigt og socialt. Ideen om en letbane blev skabt i 2008 af daværende borgmester konservativ Jan Bøje. Tankegangen var klar. Odense skulle ikke være en stor provinsby længere, men en moderne storby med klimavenlig kollektiv trafik og stærke byrum. Letbanens første etape blev politisk besluttet i 2014, da finansieringen mellem Stat, Region og kommune blev formelt godkendt. Og i 2015 der vedtog Folketinget loven, der gjorde det juridisk muligt at sætte projektet i gang. I tæt relation med letbanen lå planerne om at transformere Thomas B. Triges gade, som var en firsporet gade, der havde delt Odense Midtby siden 60'erne i to. Politikerne var enige om, at gaden skulle lukkes for gennemkørende trafik og omdannes til byrum. Beslutningen fra 2008, den blev taget af et samlet byråd. Thomas B. Trigeskades centrale del fra Albani Torv til Østres Stationsvej skulle lukkes i 14 og erstattes med boliger, kulturinstitutioner, grønne områder og letbanestation. Og så skete det ellers fra 2013 til 2020, hvor gaden blev gradvist omlagt. Først lukkede man for biltrafik. Senere anlag letbane, cykelstier og gågade. Nu har Odense en helt ny bymidte, og projektet er belønnet med byplanprisen 2024 og bliver fremhævet som et eksempel på ambitiøs, men dog alligevel nsom byomdannelse. Nu har du boet der i den periode, hvor det er sket. Også har er Odense en anden by? Altså selvfølgelig fysisk er det jo en anden by, men har det også en anden selvforståelse? Fordi da jeg boede i Odense for eksempel for mere end 20 år siden, der der kunne Odense godt lidt der gik man og sagde, der går Odense i den, du ved. Og og det var sådan lidt, der skete ikke rigtig noget, og der var mange ting, der ikke kunne lade sig gøre og sådan noget. Der der var måske sådan lidt negativ selvopfattelse. Er det er er den der stadigvæk, eller er det åbnet op? Jeg oplever ikke noget negativt. Ø, jeg synes tværtimod, at altså også byens kulturliv har fået vokseværk på en måde. Altså vi har fået Tinderboks for eksempel med ret stor ting. Øh, jeg synes der er mange tiltag som er kommet til i løbet af de 20 år. Øh, jeg synes også tit der er øh altså der der er mange koncerter her i byen også, synes jeg stadigvæk. Øh, der er de små spillesteder, der er sådan noget som posten for eksempel. Ø, elsker at komme til koncert derinde for eksempel. Altså det det det er intimt uden at det er altså uden at det er klaustrofobisk på en måde, ikke? Altså det er sådan den den størrelse kan jeg godt lide. Øhm. Det er måske i virkeligheden vores svar på på VGA er i København, ikke? Øh hvis vi skal hvis vi skal spille den melodi, ikke? Men øh Ja. Så nej, altså jeg jeg synes, at jeg tror faktisk, jeg hørte dig for mange år siden bruge udtrykket, at Odense har det hele og lidt til eller noget i den stil. Altså det det det det har det har en god størrelse. Det det er ikke for stort, og det er ikke for småt. Altså det har sådan en god mellem virkning eller mellem mellemagtig måde at være by på i forhold til til det jeg kan lide. Og så i starten da vi kommer hertil der synes jeg vi fejede meget vild for meget vildt. Det det gør vi ikke mere nu. Man bliver jo bevidst om hvor i byen man man kører hen. Ja. Øhm. Så så nej jeg jeg synes det jeg synes det er den det er en rar by at være i synes jeg. Og så synes jeg der der sker meget så på på restaurationsfronten for eksempel også, ikke? Øhm, der sker også meget nyt. Øhm, jeg kan godt lide at komme ud og spise for eksempel, ikke? Det synes jeg er hyggeligt. Så øh, så har vi den der med kongenskade der, som ingen rigtig øh, som ingen rigtig vil have butikker i. Det det synes jeg er lidt underligt et eller andet sted. Jeg forstår ikke Jeg forstår ikke, hvordan den ligesom kan være sådan en en glem gade, altså med med tilsømmede facader, og jeg tænker, hvad er det, der er galt med den her gade siden at ingen vil ved det. Altså det det forstår jeg ikke. Øhm men øh ja det er jo ikke alt man skal kunne forstå. Nej men men men det er igen det med rygtet altså hvis noget først har fået et ryg sige nej her det den har dårlig rygte så skal vi ikke derind. Det kan også være sådan noget. Jeg skal ikke kunne sige det. Jeg er ikke rådmand eller noget men øh det er men det det er sjovt når du kigger hvis du kigger tilbage på Viborg for eksempel. Havde du så den fornemmelse af tilhørsforhold som du virker som om du har nu til Odense? Åh nu skal jeg lige tænke mig godt om. Og det er ikke for at sige noget dårligt om Viborg, men det er mere sådan for Jeg tror nok, at det altså Viborg er jo en helt anden type by. Den den har jo en helt anden historie. M øh og det det er sådan lidt lidt sværere måske. Ej, det ved jeg ikke. Altså det der med at føle sig som en integreret del af af af byen, der den er måske mere samme ikke sammenspist. Det lyder også negativt, men den den altså jeg følte måske det var sværere at at blive en del af byen som sådan. Okay. Øh dengang. Men men så alligevel så fordi jeg havde det job på radioen, som jeg havde, så var så var jeg jo alligevel et et af de kendte ansigter i byen. Øhm. Så det det er måske lidt svært for mig. Jeg ved ikke, det det har måske andre må ville måske have en anden oplevelse af det, men jeg ved der der er mange, der er rigtig glade for at bo i den by. Og det og jeg synes også det var en fin by at bo i. Men øh så det vil altså jeg har hørt til gengæld om om andre byer. Jeg jeg har for eksempel hørt det det er super svært at følge til Kolding. Har jeg hørt Kolding? Ja. Ja. Af en eller anden årsag. Jeg har aldri selv boet der, men men der der er der hørt fra fra øh bekendte som har boet der at ej det var det det var godt nok svært at falde til der og tænkte nå okay det ved jeg ikke. Så jeg tænker også det har noget at gøre med hvem du er og også måske i virkeligheden hvor stort et behov du har for at være at føle at du er en integreret del af noget. Ja. Ja, i virkeligheden så så er jeg jo måske bare mest ham, der går og passer lidt sig selv og bruger de ting, jeg skal. Og og der er Odense vel også stor nok til, at man kan være i fred, altså. Ja. Altså jeg oplever altså jeg oplever ikke, at at at der er nogen, der render efter mig nede i gågaden for eksempel og siger: "Hey, er det ikke dig fra TV2?" Det øh Der kan du gå. Ja. Altså jeg blev genkendt af en ekspedient ude i Lidl her for nylig. Jeg spurgte efter en sodavand, og så siger han: "Er det ikke dig for X-faktor? Jo, det er det er det da også. Den den havde jeg ikke lige set komme i liten, ikke? Øh, men men så var vi der selvfølgeligvis, ikke? Så men men nej, jeg synes, det er jeg føler, at det er en en en by, hvor jeg kan jeg kan være den, jeg har lyst til at være. Altså det er der der er en god atmosfære, synes jeg. Nu så sent som i går, der sad vi nede ved Munkemose og fik en kop kaffe og kiggede ud og på dem, der sejlede rundt i de der små cykler derude, og det var dejlig sommer, og jeg tænkte bare, ej hvor er det bare skønt at være her, ikke? Ja. Og så er der omvendt, så er der jo nogen som når de hører man kommer fra Silkeborg. Uh Silkeborg. Ej hvor er det smukt. Og det er sådan jamen det er det sikkert også. Men altså du er heller ikke født der. Jeg har boet der i 20 år ikke og har måske et andet forhold til til byen. Ja. Øh så så for mig der var det måske det helt rigtige at komme væk derfra og så du du er ikke nødvendigvis imponeret over himmelbjerget og ry og Nej nej nej. Det det er man jo vokset op med ikke? Og det er jo lidt det samme med man siger jo også de der ting, som er ens bys turistattraktioner. Dem dem bruger du jo ikke når du selv bor der. Jeg har da for eksempel aldrig været inde i Andersens hus. Jeg spiser ikke brundsviger. Hvad? Det er helt forkert. Det var en afsløring. From n så blev jeg jvet ud af byen med høyve og fakler. Ja. Og fakler. Ja. Men øh sådan en som ham kan vi ikke have her. Nej, det må jeg nok sige. Men men Trois, hvad hvordan foregår en en hverdag for en TV2 speaker? Altså en der taler øh henover fladen, hjælper, guider, lytter, seerne til at forstå, hvad der skal ske nu. Hvordan foregår sådan en hverdag? Hvad kan du ikke prøve at tage mig igennem den dag i dit liv? Jo, nu skal jeg egentlig lige sådan tænke over, hvad hvad er det grund man foretager sig? Hvad hvad foretager mig i grunden, når jeg møder ind? Jo, men altså det første man sender sin computer, så har jeg øh så får jeg udleveret det der hedder et brief. Mhm. Hvor der står du skal producere til de og de dage, eller hvis det er på streaming TV2 Play, du skal producere speaks eller henvisninger, som det hedder, til de og de programmer. Nå, og så ved jeg ligesom godt nok, det her det er det er opgaven i dag. Så lad os sige eksempelvis så har jeg en fredag, jeg skal producere. Så kigger jeg på, godt, hvad har vi her? Vi har vi har stormester for eksempel, der kører, ikke? Så på credit af stormester, der skal jeg ind og gøre opmærksom på nogle andre ting, som vi sender på enten Play eller på de andre kanaler, vi har. Charlie, eco, hvad det nu måtte være, ikke? Så bruger jeg meget tid på at finde ud af, hvordan kan jeg eksempelvis få solgt en film, der kører lige nu og her på TV2 Echo koblet sammen med, der kommer en ny sæson af Klovn på søndag for eksempel. Det har jeg 19 sekunder til at få fortalt. Okay. Fordi Stormester er de er ikke gavmilde med med deres længde på rulleteksterne, fordi øh der er visse programmer, der er længere. Eksempelvis hvis du hvis du kigger på Charlie, der har de nogle gange rulletekster på 50 sekunder, et minut og 10 nogle gange. Men men jeg har ikke særlig mange sekunder til at skulle fortalt de ting, som som jeg skal fortælle i. Så så jeg bruger meget meget tid på at finde ud af, hvordan kan jeg skarpest muligt, hurtigst muligt, uden det kommer til at virke forpet, hvordan kan jeg få de her ting gjort spis for folk og interessante? Hvordan kan jeg få folk til at se med? Så det bruger jeg rigtig meget tid på. Jeg bruger rigtig meget tid på at sidde ogog finde de rigtige klip, finde ud af, hvad for nogle ord ville være gode at bruge i den forbindelse. Hvilken stemning er det, vi kommer ud af? Kommer vi ud af stormester, eller har vi en anden dag, hvor vi for eksempel har en en tung dokumentar, hvor du sidder tilbage med en en en følelse, som som ikke egner sig til fest og farver, ikke? Altså, hvordan kan jeg ligesom målrette den måde, jeg udkommer på i forhold til det, som vi lige har skulet forholde os til? Mm. Øh, fordi uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man sige, at ø vi befinder os jo i en i en i en i en vi er jo en forlænget del af af et værk, der kører. Mm. Øh, lad os sige klovn for et godt eksempel, ikke? Det det det er jo et værk. Øh, vi har den genkendelige melodi. Den er meget letbenet, ikke? Så der der kommer du typisk ud og og vil have et letbindet budskab også, hvorimod hvis du kommer ud af tungere programmer som for eksempel eller lad os tage den sorte svane. Den den kender de fleste, ikke? Altså der der kommer du ud i en helt anden stemning her, ikke? Så der der vil det være uklædeligt decideret at gå ind og og sige, jamen nu skal du bare se her, der kommer klovn på søndag, ikke? Altså så der vil det muligvis være nogle mere komplimentære ting, som som jeg vil fortælle i en mere afdæmpet tonleg. Så jeg bruger meget tid på at finde ud af, hvad er den rigtige følelse i lige præcis det her øjeblik. Så og du sidder og ser de her ting, altså du ser tv før alle os andre i virkeligheden. Ja. Og får spoilet rigtig rigtig mange ting. Ja. Det må du næsten. Er det overhovedet sjovt at se tv mere? Altså der er nogle gange, hvor jeg gør det til lidt en sport, hvis der er noget, vi følger med i derhjemme, og så simpelthen altså danse udenom det på arbejde sige og kunne jeg kunne jeg lige faktisk slippe for at se det der, så kunne det være rigtig fedt, fordi så så bliver det også fed for mig at se derhjemme sammen med, ikke? Øh, men altså nu for eksempelvis, så har jeg skulle lave credits på stort set alle afsnit Danef fiktionsserie. Så så ja, der har jeg jo set det hele på fra start af ø eller i hvert fald nogle uger før før de fleste. Så det med lige at finde ud af, når man har snakket om den serie i øh ude blandt venner og bekendte, lige pas på man ikke kommer til at spoile for meget. Lige passe på. Jam men hvor er det lige vi er nået til med at sende det her nu? Åh vi er kun nået til afsnit to, og jeg har allerede set afsnit fem. Okay. Jeg skal lige Jeg melder mig lige ud af den her, fordi jeg vil ikke ødelægge det. Ja, præcis. Så man ikke Det er nok det bliver ødelagt for mig. Jeg ved øh øh Forradder for eksempel øh der der har jeg også kollegaer som følger med meget i det som også uha øh kan jeg gøre det uden at kan jeg klippe det her uden at have set slutningen og så ja jeg skal nok se slutningen for dig så jeg skal nok så er der dækker man af for hinanden men men det er jo det er jo en en en en professionel holdning at have til tingene at n sige ja okay godt nok jamen vi vi ser det her og det sådan er det det er en del af jobbet ikke og det det er jo det er jo det er jo ikke noget at sidde og tude over det er jo dybt privilegeret i virkeligheden Men når du så har har siddet og og forberedt det her, altså fundet nogle klip frem, der skal give os lyst til at se noget andet og noget videre og så videre, hvad hvad gør du så? Så ø finder jeg de her klip, skriver dem typisk ned. Vi arbejder jo inden for tv-branchen med noget der hedder tidskoder. Det vil sige hver eneste frame i det det vi viser det har det det har et et nummer øhm som ligesom når du ser på klokken. Øh så skriver jeg de numre ned hvor de billeder de befinder sig og så går jeg ind og afleverer dem manus til ø vores producere som så typisk kommer til at sidde og klippe de her ting sammen. Så går jeg ind i vores speakbx, tænder for maskinen derinde. Går ind og laver mine speaks. Sørger for at de ø ligger i de rigtige mapper til de rigtige mennesker. Ø, så lavpraktisk er det. Så der kan måske på en dag, der kan jeg måske skulle lave et CV sammen med tre forskellige producere. Okay. Sører jeg for at godt nok så skal Ulk, han skal have denne her, der skal Christina have den her ogog så og så videre, ikke? Altså, du ved, så så ved de, hvad jeg sagde. Jamen, godt. Jamen, øh, den der, den er til mig. HS. Men øh men men og så går jeg jo i gang med at lave noget andet. Så nogle gange så når de kommer tilbage ved dagens slutning og siger hov lige en speak her kan vi lige Jeg kan slet ikke huske hvad hvad du laver fordi jeg er allerede så lang frem hvad du Nå okay ja okay nok jeg skal lige du ved så skal man lige tilbage fordi fordi vi arbejder lidt forud øh ja ja så så skal jeg lige Nå ja det er rigtigt du har siddet med det der som jeg slap i går ja det er rigtigt Ja så så der er noget med med kontinuiteten også der ikke Ej hvor vildt. Ja. Ja. Og og som stemmen på TV2, som jo er det du altså den store TV2 kanal er jo blandt andet det du laver. Ja. Og vi vi har flere jo i flere stemmer. Jeg er kun en af dem. Men men det det er jo en væsentlig del af din hverdag, kan man sige. Hvor meget tænker du over det? Altså hvor fordi det er jo på en eller anden måde, når du siger et eller andet, så er der jo øh mange hede t000 mennesker, der hører det. Og hvis de mange 100.000 de så også gjorde, hvad jeg sagde, så ville det, ikke? Ja. Men øh men det er jo sådan noget, det kan jeg jo først vide dagen efter, når seertallene kommer, så kan jeg se, nå, hvor mange har så rent faktisk kørt efter? Ja. Og det er i virkeligheden vigtigere for dig. Okay. Det er sjovt. M Hvad er jobbet egentlig? Altså, hvad, hvis man sådan skulle koge det helt ned, altså hvad er funktionen? Hvad er det der med at at være den der der er stemmen på tv? Ja, altså i virkeligheden så hedder stillingsbetegnelsen, den hedder vel egentlig continuity speaker, og det er jo egentlig fordi oprindelig startede speakerne med at være en del af det der hedder continuity. Og det er jo sådan ligesom det det punkt som alle programmer ramler ind i inden at det bliver sendt ud i enten på sendemasterne eller hvor man nu kigger med på på livesnittet på Play. Altså der der har vi ligesom det det sådan den den store samlingsmixerpult kan man sige. Det er ligesom continuity. Så så de sidder og samler alle linjerne. Altså siger, når nyhederne sender godt, så er det deres signal der kommer på, ikke? Og så ved de, at nå nu er det regionerne der skal på her, så sidder de og tænder ned til dem. Sørger for, at de har en linje ud. Programmerne der skal der skal køre, de skal ligge på det rigtige tidspunkt i forhold til de rigtige reklamer og sådan nogle ting ikke? Så det er ligesom speakerne har jo har jo en rolle i det også kan man sige, ikke? Så så selvom vi ikke rent fysisk sidder sammen med continuity længere, så så hedder det stadigvæk continuity speaker. Mm. vil jeg tro. Altså det har jo ændret sig meget. Altså det TV2 jeg kom til i 2006, det er jo ikke det samme som som da i dag. Og vi er jo også blevet spredt ud på alle mulige afdelinger igennem tiden, ikke? Altså det her det har jo der er jo ikke det er jo ikke sådan at tiden står jo ikke stille jo. Så så så så lige nu der er jeg jo egentlig officielt en en del af af TV2 Marketingers afdelingen, hvor vi er rigtig mange mennesker, som laver alle mulige forskellige marketingsøh produkter. Alt lige fra outdoor til trailere og store kampagner. Så det kan sige den her daglige promotion, som som jeg så er en del af, promotion afdelingen, altså det det er bare sådan et lille ben af den her store marketingsmuskel, som det jo i virkeligheden er, ikke? Så så vi er jo en del mennesker i i den her marketingsfunktion, så så jeg jeg refererer jo egentlig til marketingsafdelingens direktør. Ja. Det det der med du kommer fra at være radiovært til til at være tv-speaker, altså hvad hvad er forskellen på at at spille den nye Peter Sommer eller sætte et afsnit af Danef på? Ja, altså den primære forskel er jo, at på radio der var der også en mere frie rammer i forhold til at bruge sig selv. Okay. Ja, der var der var der var du jo der var der altså der havde du jo et navn. Altså der der fortalte man jo, hvad hvad hedder man? Altså det er mig, der kommer her. Nej, det er det er Troels, der er her. Jeg sidder her og skal være med dig den næste time eller hvad, hvad man nu kan finde på at sige. Altså du, du, du var et, et navn, og du var et, jeg var et produkt og et et af et brand, altså et aktiv for radioen. Altså det var ligesom det var sådan meget personlighedsopbygget, altså at at de folk, som arbejdede i radioen, skulle ligesom have en personlighed, som lytterne kunne lide, øh, og som blev husket for et eller andet. Mm. Øh, da jeg kom til tv, så kan jeg huske, at til min jobsamtale, så fik jeg at vide, at her der er du anonym. her der er du ikke nogen. Hvordan har du det med det, Troels? Og så tænker jeg lidt over det. Så siger du, det tror jeg egentlig vil have det fint nok med, fordi her kommer du aldrig til at fortælle folk, hvad du hedder. Nej. Nej. Okay. Men det det det det skulle jeg jo sådan lige. Nå ja. Nå, men det det klarer vi jo nok. Og det er jo så der er jo ikke nogen af vores speakere, der sidder og fortæller hej, jeg hedder Troelson, nu skal du se her. Hvad du skal se i fjernsynet. Altså det det er for den sags skyld ligegyldigt. Altså det som det mere handler om nu. Det er mere det at at selvfølgelig er det stadigvæk en en personlighed du skal have som som speaker, som som skal være likable. Øh og ø samtidig så skal du have et en måde at udkomme på, som er hvad kan man sige TV2 værdig. Altså du du skal kunne forsvare hvad du laver i forhold til tal ordentligt for eksempel ikke øhm lad være med at komme med med sjov vittigheder. Altså du prøv at være et pænt og og normalt menneske, ikke? Øh, hvorimod på radio der kunne man da der kunne jeg har da fået klagebreve afskillige gange over folk der har følt sig stødt på manchetterne over en eller anden joke, jeg har sagt eller et eller andet jeg har sagt. Øh, og men så kan man sige på det tidspunkt i start 20'erne, der var jeg måske heller ikke så reflekterende et menneske som jeg er i dag. Men men det var lidt en anden tid, ikke? Der der kunne man godt ø nogle gange møde ind til lille hilsen, som er sil blevet skrevet på et stykke papir, at nu synes jeg, at denne vært er gået over stregen. Okay, så var der Ja, jeg holder det. Øh, og og fair nok. Og ja, jeg vil da jeg vil da også sige, at ja, ja, men det det det har jo været berettiget nu man kan sige nu i i vores tid, der er det der det der er det jo også nemmere at komme galsted, end det var dengang på en måde, ikke? Altså der var der var sådan flere ting, du kunne slippe afsted med, uden det fik store konsekvenser. Og det var måske nok heldigt nok for mit vedkommende, at at det var en handelsen, vi bevægede os i dengang, og alt ikke blev optaget. Og ja. Ja. Ja. Jamen altså jeg har da også altså der er da også kommet øh klager for de ting jeg har lavet på TV2. Altså eksempelvis når åh nu er det svært lige at huske hvad det v har været, fordi jeg har det sådan, jeg fortrænger jo de der ting, der er ubehagelige. Så man jeg husker der var engang, hvor at jeg havde lavet en speak på bagkanten af en film, og hvor jeg sådan ligesom havde tolket lidt på, hvad for en følelse sidder vi med her. Og den havde jeg måske sat ord på i forhold til, altså ja, nu mens vi lige sidder og øh har en klumpe i maven over den her eller et eller andet film her. Øhm, der kom der en en henvendelse fra en, som mente, at at det var ikke min opgave at fortælle ham, hvordan han skulle føle, når han hav set en film. Øh, og det det er jo fair nok. Altså det jo det er jo reelt feedback altså. Og alt alt feedback, det tager jeg jo selvfølgelig til mig og siger, nej, nej, men altså det kan da godt være, han har ret i det. Øh, så uden at jeg skal lave en en markant ændring af de ting, jeg laver, så kan jeg godt have det med i mente næste gang, ikke? Øhm, jeg er også meget opmærksom på i forhold til nævnelse af af skuespillere, altså navne generelt. Altså der skal ikke være en en en overvægt af af det ene køn for eksempel. Altså det det skal være meget ligeligt fordelt. Altså hvis du nævner en en kvindelig stjerne fra en film, skal du også nævne mandlig og omvendt, ikke? Altså det det det skal sådan hele tiden være sådan ret ret ligeligt. Det det er også en en en ting. Som Sidder du nogensinde og tænker? Kigger du nogensinde på de stuer? Altså har du et billede af de stuer? De der mange stuer du kommer ud i hver aften? Det havde mere en gang, men jeg tror simpelthen i dag der udkommer jeg udkommer i så mange forskellige sammenhænge, at med den der sådan gængs opfattelse af, at der sidder en familie med en mor og en far og to børn, hvor ungerne ligger henne foran skærmen og spiser slik, og mor sidder og strikker, og far sidder og læser avis. Altså det billede det, jeg tror ikke det, det det der bliver længere og længere imellem dem. Altså jeg har måske en ide om, at at når vi har med familieunderholdning at gøre, det er det, som samler folk. Mm. Øhm. Og det er måske også forældres vindue til at vide, hvor de har deres børn henne. Altså det er ligesom her godt nok nu nu samles vi om at se det her underholdningsprogram her, ikke? Så det vil sige, nu ved jeg nu nu sidder I ikke oppe på jeres værelser og spiller PlayStation. Altså nu nu er vi samlet her, ikke? Altså ja, på de formater, der er jeg måske mere bevidst om at sige, godt her taler vi ind til, hvad har familien brug for? Men altså igen, altså familier i dag, det er jo et fluffy begreb. Altså der der findes jo hundredvis af af familiekonstellationer, ikke? Så man kan jo have en eller anden form for forældet billede af. Altså jeg bruger mere den der at sige godt nok i dag skal jeg snakke om Løang for eksempelvis. Øhm så tænker jeg på hvem kender jeg som går op i det og så har jeg mere et billede af den person som jeg ved går op i Lang foran mig. Ja det er jo interessant. Vi skal høre historien om X-faktor hvis du vil fortælle den. Hvordan øh hvordan blev det? Fordi der bruger du jo dig selv meget mere tydeligt, og der er du også nogle gange på skærmen. Ja. Altså X-faktor har jo altid været et program, som jeg synes har været virkelig fedt. Da da det starter på DR der tilbage i 2008. Vi vi er med fra starten af, og jeg jeg var vi var hooked. Altså det var det var og det skulle ses live. Altså det det der var ikke der var ikke nogen øh og selv om om det så bare var auditions. Altså det skulle være nu og her. Altså det skulle være sammen med resten af Danmark. Og det var det fik bare sådan hurtigt sådan en virkelig en følelse af hvad det fede program. Og det var jo DR der kørte det. Og det var Ib fand der der speakede det derovre og var faktisk tror jeg det eneste program eller den eneste altså Xfak der kører i mange lande så jeg tror faktisk at Danmark var det eneste land hvor der var speaker på. Nå. Ej hvor sjovt. Det har ikke kørt med speak andre steder. Meget bekendt. Mhm. Så det er jo sådan helt unikt og sikkert noget de har de har opfundet ovre på på DR og ligesom for ligesom at danskificere det på en måde. Øh, så da TV2 køber X-faktorformatet i 2018, der gør jeg opmærksom på, det er et fedt program. Skal I bruge en speaker, så kan I bare ringe. Fedt. Og så sagde jeg det og forventede egentlig ikke at høre noget, fordi det kunne godt være, at man så valgte at sige, godt nok, nu kører vi over i den udenlandske måde at gøre det på, hvor der ikke er speak på nødvendigvis. Men øhm det gik anderledes. Så på vores sommerferie i 2016, nej 18 undskyld, der står jeg på en resteplads i Frankrig og ved at tanke bilen. Og så ringer min daværende chef, og jeg tænker, det var alligevel interessant, at min chef ringer til mig i sommerferien. Straks på tænker du det værste? Jeg tænkte, hvad hvad sker der? Er er TV2 gået konkurs? Er det hele nedlagt? Hvad hvad sker der? Hvad hvad hvad er det hvad er det jeg skal have at vide midt i min ferie, der er så vigtigt? Så jeg tager den sådan det er Troels. Og jeg får så at vide at de har haft en lille dialog omkring X-faktor og øhm de synes, at den der speakopgave på X-faktor den øh den skulle jeg have hvis jeg var stadigvæk var interesseret. Det tror jeg nok. Ja tak. Det tror jeg nok. Ja. Så den øh den scorer jeg faktisk den op det opkald der på på sådan turen hjem fra fra ferien. Jeg kan huske det det det regnede rigtig meget den dag. Det var sådan regnvå dag. Jeg kan bare huske sådan hele turen hjem. Det var sådan, det kunne regne alt det, det ville. Jeg tænkte, nej, det er fedt det her. Det var virkelig, det var drømmen, ikke? Og øhm den første sæson af X-faktor på TV2 bliver faktisk øh optaget nede på på KTORT. Øh auditions, de første auditions der tror jeg det var auditions i København, Aarhus, men så også i Odense. Og ø så hele kvæetåret var bygget om til X-faktor kulisse. Og øh der jeg tror de kom, det er jo Blue der laver det produktionsselskabet. Og der kom 60 mennesker fra Blue, som som altså det var det var en invasion. Det var helt vanvittigt. Og studiet var bygget om til til altså audition scenen og ø altså alle alle synes jo det var fedt, at det var der. Altså folk stod og ej hvor er det fedt. Og ja, det det kunne noget helt særligt. Og øh Sofie Linde gik rundt og lavede de der øh indgange, hun havde i programmet på på middaggangen og sådan noget der. Og der der var virkelig der var der var der var gang i den der. Så skulle der være et øh et sådan et et øh det var dengang det hed Zulo. Så skulle der være sådan et et pauseprogram mellem X-faktor afdelingerne, altså mens der var nyheder på TV2 eller hvad der nu var jeg kan ikke huske hvad det var der. Men så kørte der noget der hed Z Factor, fordi det var jo SU, så Z for Zfaktor. Og ø til det der ville man lave en øh et lille indslag med speakeren, hvor man ligesom fulgte speakerens privatliv, fordi det der så var det sjove i den her, det var at speakeren fra X-faktor, han kunne kun snakke som han gjorde i X-faktor, når han også havde fri. Sjovt. Og det det lyder simpelthen sjovt. Det det kunne vi godt lave. Men hvad hvad hvad skal jeg så? Skal jeg tage min kone med eller? Nej, vi har fundet en kone til dig. Nå, hvad synes I kone om det? Jamen, det jeg spurgte jo derhjemme. Jeg ser så, prøv at hør skat. Øh, der er den her opgave her. Jeg ved ikke rigtig, hvad siger du? Jeg siger, det får du da ikke lov til at prøve igen. Det skal du da bare gøre. Det det er da once in a lifetime. Spring da bare ud i det. Fedt. Øhm. Og ja, og så kan man sige i dag der, der er det jo også center glemt for længst, så det er jo ligegyldigt, men altså det var det var da en speciel situation at stå i ankommelse til et hus, der for det første lå langt væk fra hvor jeg selv bor. Det var så i Nordsjælland det det hus lå. Øh, og det var et hus, der var så kæmpe, at man man kunne bruge det til alle de scener, hvor vi skulle skyde. Og øh, vi kommer ind i det her hus, og og det er jo også rigget til med lys og kamera og ting og sager, og der er et manuskript, og det skal vi jo bare følge, ikke? Der dukker hende her kvinden op, som så er min kone de næste otte timer. Øh, hun har så også taget et barn med, som så er min søn de næste otte timer. Vi har ikke børn, så så det var sådan lidt specielt nu. Nå, nu skal jeg så være nogens far. Og så Okay, det bliver spændende det her. Det er en vild dag på jobbet. Ja, det var det. Det var ikke bare en almindelig dag på kontoret. Nej. Men øh, vi får skudt alle de her scener her og øh ja, alle de her løse ender der der bliver lavet, ikke? Altså det det er jo først, når man så ser det klippet, man tænker, okay, det det er sgu meget sjovt lavet, ikke? Men men det det var da specielt at skulle lave en eller anden scene, hvor at at jeg skulle prøve på at at populært sagt øh altså prøve på at forføre min nye kone med komme ind med rødvin og sige: "Nå, hvad så skat?" Og det det var noget med, så vidt jeg husker, så er det noget med, at den der forførerstemme, det var også X-faktorstemmen der så kom og og hun skulle sådan være: Ej, ikke den stemme nu. Og sådan det det var det var meget det det var lidt det var lidt grænseoverskridende at lave sådan en en ø en en scene der. Men øh men ja, men men det var sjovt. Øhm og det det ja så så kom de næste sæsoner, hvor at på det tidspunkt der var der jo meget mere speak i Xfaktor der i dag. Altså der havde vi en helt anden opbygning af det i Auditions. Altså der kunne der typisk være meget forklarende altså i forhold til at øh lad os sige at Sonja kommer ind synger får et nej og hun går nedtryk derfra. Og jeg siger ja det bliver desværre ikke til et til tre gange ja til Sonja i dag. Men måske er der mere held hos Kasper fra Hvidovover, ikke? Altså okay. Altså lidt lidt så du syde det sammen. Ja. Sådan lidt noget lim kan man sige. Det var ligesom det der var meget øh speakerens rolle i Auditions. Og så kom der jo alle de her andre roller i for eksempel altså Sixteer Challenge som så øh efterfølgende der. Det var, det var jo både med præsentationer på, på scenen og, men også de her sådan fortællende ting der sådan der var i altså undervejs, ikke? Altså med det blev til en stol for den og den. Men nu skal vi se, om den næste også kan synge dommerne tilfredse eller sådan noget. Altså det det var meget forklarende på en måde, ikke? Og så så det var det var sådan når X-faktor udkom på den måde, så så havde min rolle den havde mange facetter. Mm. Så jeg skulle både være altså den, som kunne gå ned og og ligesom og og fortælle noget en en en følsom ting. Altså nogen det det er jo hårdt at blive smidt ud af det der program, ikke? Altså det er nogen tager det virkelig hårdt, ikke? Jo. Øh, og så ligesom ligesom have den der sådan medfølte speak der, at ej det var sør også synd, øh, nu prøver vi den næste, ikke? Altså, og så samtidig med den der, ja, ja, nu kommer den og den på scenen, ikke? Så det er sådan meget sådan du hopper fra det ene til det andet, ikke? Ja, men men de seneste par år der har det der har det sådan bevæget sig mere ud i, at min rolle den den består mere i live shows. Altså det det er mere fredag aften præsentere øh dommerne, værdinde. Øhm lave nogle indslag der handler om, hvad kan du vinde det her program, hvem kommer ind som gæstestjerne. Øh få lavet en en ø altså det det er jo noget noget noget tekst som Blu laver og sender over til mig øh som jeg så laver. Så det er sådan mere sådan altså X-faktorrollen den er sådan blevet mindre. Men altså selvfølgelig du kan heller ikke have et program som ligner sig selv på på en på på en 10-årig periode. Du bliver nødt til at udvikle det. Og det har de så gjort ved at de har nogle afsindigdy dygtige klippere siddende på Blue. Altså virkelig som som er blevet fantastisk gode til det her med at klippe tingene sådan så at du bruger musikken aktivt for eksempel i stedet for at bruge en speaker. Så så kan du du klipper mere rytmisk på en måde, ikke? M altså hvor at du du føler ikke, når du ser det, du ved jo godt, hvad det går ud på X-faktor. Altså det er jo ikke raketvidenskab. Altså du du kommer ind, synger, kan du lide det, kommer du videre. Kan de ikke lide det, ryger du ud. Altså du har ikke længere den der behov for at blive taget i hånden som som seer. Øhm, men omvendt så ville det føles meget forkert, hvis der lige pludselig bare kom en øh en Thomas Blakmand ind på scenen uden der var nogen, der sagde hans navn. Øh, så på den måde så så har det ligesom bevæget sig over i den retning der. Og det øh ja altså det det forstår jeg godt, men altså jeg jeg håber jeg håber altså det det er jo sådan noget fra år til år. Altså jeg ved jo ikke jeg har jo ikke nogen livstidskontrakt på Xbox. Så det det kan det kan være lige pludselig de tænker nå men nu skal vi prøve noget andet ikke og så og så stopper den rejse og så er jeg bare lykkelig over at have været med i i alle de år som det efterhånden er. Øh det er en det det er en en fed chance at have jeg elsker at lave det og jeg synes stadigvæk det er et det er et fedt program. Det det er de få programmer, som stadigvæk kan give mig den der følelse af, det er fedt fjernsyn det her, selvom det har kørt i ja tæt på hvad 17 år, ikke? Og og det er vel også et af de få programmer, hvor vi rent faktisk sidder hjemme i sofaen og og kigger med og har brug for at se det live og opleve det sammen med andre og Ja. Og alle har jo en holdning til det, som man ser det, ikke? Og og der er jo også nogen, som har en, det kan du se, når du læser alle de der Facebookkmentarer, der er jo altid nogen, der skriver: "Stop nu det program, og nu må det være nok, ikke?" Og så er der nogen, der siger, ej hvor er det fedt og ej den og den og dem der 9.000 håb. Ej, jeg håber de vinder det hele, ikke? Altså der er jo altid nogen som ikke kan dyser for lige at ind og lave den der, ikke? Der er lige lidt mere væ knas i markere. Sådan er det jo med uanset hvad du hvad du sender, ikke? Sådan er det også på vild med dansk, ikke? Det Ja. Folk har jo en holdning til de ting, som de som de ser, og nogen har så også et et behov for at ytre den. Ja. Nu fortæller du det der med dels at du flyttede noget rundt, dels at du siger, prøv at hør, det kunne være et fedt job det her. Ring til mig, hvis hvis jeg skal lave det. Er du sådan meget modig? Er du sådan øh sådan en der godt kan lide at at kaste dig ud i ting? Altså det ville nok være lidt modsigende at sige, ja det er jeg, fordi nu har jeg haft det samme job i 19 år, ikke? Øh, men som du også fortæller, så forandrer det så Ja, altså der findes jo det der hedder den naturlige gejst, ikke? Så hvis der er hvis der er en en en opgave, som som jeg synes, det her det kunne være fedt, så er jeg jo så er jeg ikke bange for at lægge billet ind på den. Og øhm sådan sådan er det jo også. Altså nu nu er det jeg laver det er jo det er jo det er jo så speaks til tv, men altså jeg ved der er jo mange fra som speaker til reklamebranchen altså som øh simpelthen bliver nødt til at kaste sig ud i ø i opgaver fordi jamen altså der er ikke noget der ligesom er givet på forhånd her. Så her har du måske en en en kunde, som skal køre en kampagne. Vi vil gerne teste nogle stemmer af. Lav en demo. Og det kan du bruge rigtig mange tid på. Det er ikke sikkert du får den opgave. Det kan være der kommer, du kan måske også have fået opgaven, og så finder de pludselig ud af, n skal anden speaker på, ikke? Altså, så det er sådan mere et et et mere sådan ikke et rundsaveskame, men det er sådan mere sådan tilfældighederne spil. Altså man sige, at jeg er jo Jeg tror så længe at at at det laver, at at det giver mig selv en tilfredsstillelse, og så længe at at det også giver andre en tilfredsstillelse, øh, min arbejdsgiver, for nu at sige det, som det er, ikke? Altså, jamen så længe synes jeg jo at det er det er fedt at lave. Så hvis der er noget, som jeg har befundet mig dårligt i igennem tiden, jamen så har det måske mere været der, hvor jeg har sagt det nu nu prøver vi at finde noget andet, ikke? Og så er du aktivt gået uanset, hvad kunne man så gøre? Så jeg men det det er jo stadigvæk fordi den her jeg synes jo det job, jeg har, det er det fedeste job i hele verden. Mm. Det det synes jeg virkelig og og det og og det er jo altså nogle gange så kan man jo godt, når man træder ind ad døren, du ved, så nogle gange så lige nå ja, hold da op, mand. Det er jo faktisk TV2 Danmark, jeg går ind på hver dag. Altså det det er jo altså det det er jo de hellige tv-hallere her på en eller anden måde. Altså gå ind på på midtergangen på kvæetorvet, ikke? Altså som som emmer af de sidste 38 års tv-historie, ikke? Altså det det jo det er jo bare sådan et et et et sus, der findes. Altså det er jo sådan et et spøgelse, der bare er i bygningen, ikke? Altså det er jo sådan det det det det er ligesom i luften. Ja. Og det og det og det så nej, jeg synes altså altså jobbet altså at udføre det. Altså jeg er blevet ham der sidder med den der lille sekundviser der og rammer klokken 19 hver dag, ikke? Altså det nu Ja, det er jo det jo det er jo sådan det er. Det det er jo det jo det er jo det er jo en drøm på en måde, ikke? Altså og så nogle gange så når man har fået en drøm til at gå i opfyldelse, nå hvad hvad så den næste drøm ikke? Prøver man at gå efter det. Men den den følelse har jeg nu ikke rigtig haft. Det det det synes jeg ikke. Så der der er du landet det rigtige sted, kan man sige. Ja. Ja. Det det synes jeg. Og det er jo sjovt det der med, jeg tænker du du har været fascineret af TV2 siden du varnen. Du får det du gerne vil have. Hvad hvad hvad gør man så? Ja, hvad gør man så? Så tager man ned og besøger dig hernede for eksempel, ikke? Og ser, hvordan laver du fjernsyn her, ikke? Og og kigger lidt på de andre faciliteter, der er her i i mediehuset. Og det det synes jeg er fedt. Ja. Øhm. Så får jeg en altså nu nu for eksempel n når jeg ser hvordan man sender radio i dag, så tænker jeg lidt okay jeg kan godt mærke at der er gået 20 år fra jeg sidst stod i et radiostudie og så til nu når jeg kigger på alle de her digitale løsninger og remote ting og der der kører alle vegne og alle mulige skærme. Altså i min tid da jeg startede på på radio, der var det og også da du startede på radio, der havde vi jo der var ikke en computer i studiet. Det var der ikke. Hvis der var en computer, så var det for at du skulle, hvis du fik et pladeønske på en sang med Rick Asley, så skulle du kunne se, hvad for et nummer den LP-plade den havde ude i arkivet. Ja. Det var, hvad du brugte computeren til på det tidspunkt. Eller måske hvis du skulle skrive et lille manuskript, du lige skulle huske eller sådan noget. Den kunne intet, der var ikke engang internet på den. Fandtes ikke dengang. Nej. Nej. Så det du havde i studiet, det var du havde to pladespillere typisk, ikke? Du havde to cdafspillere, så havde du to spolebåndoptagere. Så hvis du var rigtig heldig, så havde du det der hed en cardmaskine, som var sådan et aggregat til at afvikle jingler og reklamer på. Så havde du måske et øh en kassettebåndomager stående i studiet, hvor du så kunne sætte et bånd ind med folk, der havde ringet ind og ønsket sange på på en telefonsvar, som stod ude i baglokalet, som du så gik ud. Og altså sådan var det bare dengang det der med, at der var en computer, der ligesom kunne hægte alting sammen. Det var sådan første gang, jeg hører om det. Det er sådan midt 90'erne. Jeg tænker, det er vanvittig. Har du hvor har du set det henne? Det var ikke 1. april, vel? Altså klip til tre år senere, hvor vi alle sammen sad med og opfandt den der måde at at lave radio på, som som var en mere effektiv måde at få kunne dække over flere timer på end end ø end du kunne, hvis du bare skulle stå der en til en selv, ikke? Og afvikling til alting direkte live, ikke? Det det lyder sådan lidt lidt lidt forkælet på en måde at sige, jamen jeg har fået alt det jeg ønsket mig. Men altså et eller andet sted når jeg ser tilbage, så synes jeg virkelig jeg har været altså haft et en en privilegeret tid i den her branche her. Og især fordi det er jo sådan altså da da jeg startede i medievanchen der i midt 90'erne, start 90'erne, så så fik jeg at vide af af folk, der havde været der i noget tid, øh, kan du godt lide kan du godt lide radiobranchen, Tro? Så det ved jeg ikke. Jeg er jo lige kommet. Øh, okay. Nej, men du skal virkelig kunne lide det her, fordi det er altså ikke en branche, der kommer til at behandle dig særlig godt. Tæn Nej. Okay. Men det var Troels på 15 der ligeglad med, han kastede sig bare ud i det, ikke? Og og jeg vil sige, jeg jeg synes, den her branche har den har behandlet mig langt bedre end end end den profeti den den kom med i i i start 90'erne. Jeg synes øh ja, jeg synes, det har været selvfølgelig er der oppe og nedtur i alt, man laver. Det er klart. Altså det det er uanset om om du kører skraldebilen eller om du du øh sidder henne i i Netos kasse eller om du er advokat eller hvad du er. Så der er jo det det tror jeg da på. Det kan jo ikke bare være snor lige op ad bak hele tiden. Selvfølgelig kommer der bomb. Det vil der da gøre og det er der da også gjort for mig. Men når jeg ser tilbage i det store hele så synes jeg virkelig det har været altså virkelig privilegeret. Hvis nu hvis nu ø man for sjov skulle lege med tanken, at at du for eksempel fandt et job i København eller Aarhus, vil du så flytte, eller vil du ple? Hvor meget fynbo er du blevet? Fynborg. Ja. Mm. Altså jeg har set på folk der har pendlet med stor succes, så gav vide om ikke jeg ville starte med det. Det er jo ikke altså selvfølgelig den står altså den står jo ikke stille helt. Så en gang imellem så så kan tanken da godt melde sig. Nå ja men altså ingen ved jo hvad fremtiden bringer. Mm. Det øh det er det er der jo ikke nogen der ved. Så så det kan da være at på et eller andet tidspunkt på sigt at så fremtiden jobmæssigt måske ville være i en anden by i Odense. Men om det så lige skulle være København, det er jo så heller ikke til at sige. Men lad os sige det var København. Altså jeg tror måske jeg ville have nemmere ved på en eller anden måde at petle til København end hvis jeg for eksempel fik et job i Aarhus. Mm. Jeg tror det ville være nemmere for mig at flytte den vej faktisk i forhold til København. Fordi ikke fordi jeg har bestemt intet imod København. Jeg synes København er en dejlig by at komme til som turist. Øh, jeg ved ikke, hvordan jeg vil have det med at at bo derovre. Det Jeg har ikke sådan samme følelse omkring København, som jeg nu for eksempel havde, inden jeg kom til Odense og tænkte, at Odense, det er virkelig fedt. Øhm, det er ikke sådan, når jeg har været i København og tænkt, ej, gider jeg bryde her? Det, den, den har jeg sjovt nok aldrig haft. Ø måske tilbage helt tilbage i start 20'erne der der der kan jeg huske at når jeg stod i København og og tænkte på alle de radiomuligheder der var i København på det tidspunkt der var Voice der var Radio UTown der var radio 2 hed det på det tidspunkt ikke altså alle de her og jeg havde gode venner som som kom til de radioer som var der og jeg tænkte ej det kunne være fedt altså der havde jeg måske på daværende øh i mit liv der havde jeg måske nok en ide om ej København kunne være fedt men men den er den er altså ligesom Gassen er gået af den der drømmeballon. Bliver du drillet? Altså hvis du snakker med nogen fra Silkeborg nu altså eller Sej, siger de så, nu er du blevet fynbo eller Nej. Nej, jeg ved heller ikke. Jeg ved jeg ved faktisk ikke, om man kan høre det. Nej, jeg synes ikke du taler jo rigsdansk. Ja, tænker jeg. Altså der der er nok Nej, det Jeg tænker ikke så meget over det. Altså det det kan måske være enkelte vendinger. Jeg tror mere min kone havde det, da vi kom hertil. Der gik ikke lang tid fra vi var kommet over til at når hun stod og skulle betale med dankort i en butik og sagde hun bare lige på. Så havde hun arvet den. Ja. Og så sagde du begynder at snakke Fyns når du øh når du kører dankort igennem. Er det hun siger bare lige på? Nå det havde jeg ikke s mærkeligt. Så men men det er så også den eneste, hvor jeg tænker med hende, at okay der så så jeg ved ikke, det kan også være, der er lige præcis en vending, som jeg har taget til mig, hvor hvor jeg begyndte at lyde klingende fyns. Det ved jeg ikke. Men øh ja nej det det det det kommer nok ved med altså den dag jeg begynder med brundsvigen, den det er nok der den så skal du ikke andre steder ind. Så så klapper fælden. Ja så er du for al en runder med brunder. Så er du så er du lost. Der er ingen vej tilbage. Så er du stavnsbundet her. Ja. Ja. I dag på Fyn TV der mødte du Troels Bart, som altså dels er speaker på TV2 og dels af stemmen på X-faktor. Og som de fleste ved, så ligger TV2 jo lige der midt på Fyn i Odense. Og det gør den af en særlig årsag. I 1986 der træf Folketinget en beslutning, der skulle ændre dansk mediehistorie. Man besluttede, at Danmark skulle have en ny landsdækkende tv-kanal. Det skulle være en modvægt til DR, som siden fjernsynets begyndelse havde haft monopol i Danmark. Bag ønsket lå både et politisk ønske om konkurrence og en ambition om at skabe et medie, der var tættere på danskerne, og også de danskere, der boede udenfor hovedstaden. TV2 blev derfor skabt med et dobbelt formål at bryde DRs dominans og at styrke den regionale stemme. Ideen var, at Danmark skulle høres og ses fra flere vinkler, ikke kun fra København. Derfor opstod der hurtigt en debat om, hvor kanalen skulle ligge. Skulle man bygge videre på det kendte, eller skulle man gøre noget helt nyt? Efter politisk forhandling og pres, især fra fynske og jyske politikere, så faldt valget på Odense. Det var en bevidst decentralisering, en markering af, at Danmark er andet end hovedstaden. Odense havde både den geografiske placering, de tekniske muligheder og måske vigtigst det politiske momentum. TV2 gik i luften den 1. oktober 1988. Fra første dag stod det klart, at tonen var anderledes, mere folkelig, mere vestdansk og med stærkt fokus på både nyheder, underholdning og regional dækning gennem de otte regionale TV2stationer. Siden da der har TV2 været en fast del af danskernes mediehverdag og står i dag som et symbol på, at centrale beslutninger godt kan have decentrale løsninger. At man sagtens kan sende hele vejen ud til landet fra midten af Fyn. Og dermed altså historien om, hvordan TV2 landede i Odense. Tusind tak fordi du så med i dag her på Fyn TV.